Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Grønne tage

græstag og brandkrav

Græstag og brandkrav handler om, at tørt græs kan antændes og sprede ild, og at bygningsreglementet derfor styrer, hvor tæt på skel bygningen må ligge. Har græstaget ingen brandteknisk klassifikation, falder det i kategorien anden tagdækning og skal holde afstand. Sedum og mos vurderes anderledes end græs, fordi bladene holder på vand, men det er tagets klassifikation og ikke plantenavnet, der afgør afstanden.

Reglen findes ikke som en græstagsregel

Bygningsreglementet nævner ikke ordet græstag. De præaccepterede løsninger for fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse deler tagdækninger op i klasse BROOF(t2), stråtag med og uden brandsikring, tagelementer klasse E-d2 og en restkategori, der hedder anden tagdækning. Et græstag uden prøvning havner i restkategorien. Mindste afstand til naboskel, vej- og stimidte er i tabel 4.2.1 sat til 10,0 m for anden tagdækning, mens et brandsikret stråtag klarer sig med 5,0 m og en tagdækning i klasse BROOF(t2) med 2,5 m. Et uklassificeret græstag behandles altså strengere end et brandsikret stråtag og på linje med et stråtag uden brandsikring.

Afstanden til andet byggeri på samme grund følger samme logik. Ligger græstaget over for en bygning med BROOF(t2), er kravet 12,5 m, og har begge bygninger tagdækning ringere end BROOF(t2), er det 20,0 m. For tagudhæng, vindskeder og lignende mindre bygningsdele må afstanden nedsættes med bygningsdelens udhæng, dog højst 0,5 m.

For skure, carporte og andre sekundære bygninger står reglen i bilag 1b, og her er grønne tage nævnt direkte. Klassificerede grønne tage skal vedligeholdes, så brandsikkerheden opretholdes, og ikke klassificerede grønne tage skal overholde afstandsreglerne for anden tagdækning, altså 10,0 m. Bilaget rummer dog en udvej, som mange overser. Kravet til afstand bortfalder, hvis der udføres en brandmæssig adskillelse mod skel som bygningsdel klasse EI 60 i den højde, figur 4.4.1 viser.

Hvorfor græs og sedum ikke er det samme

Aarhus Kommunes LAR-datablad om grønne tage skriver, at et grønt tag normalt ikke brænder, fordi stenurter optager vand i bladene, og at undtagelsen er tage med meget tørt græs efter en lang og tør sommer. Leverandøren Nature Impact siger noget tilsvarende og peger på, at visse græsarter kan være en udfordring, mens sedum vokser lavt og brænder dårligt. DBI trækker konsekvensen længere ud og vurderer, at grønne tages brandegenskaber varierer så meget med årstid og gennem bygningens levetid, at statiske produkter ikke kan godkendes. Derfor anbefales en drifts- og plejeplan til hvert grønt tag.

Det er også her, den praktiske fælde ligger for husejeren. Et sedumtag, der ikke plejes, får med tiden selvsået græs, og en tagflade domineret af tørrede græsstrå svarer ikke længere til det system, der blev prøvet. Videntjenesten på Københavns Universitet anbefaler for uklassificerede produkter et vækstlag på mindst 30 mm med under 20 % organisk materiale og et bælte af ikke brændbart materiale på mindst 1 meter for hver 40 meter sammenhængende tagflade.

Hvem der siger hvad

Aarhus-databladet formulerer det som, at der for tage med græs gælder de samme regler som for stråtage. Det er ikke helt rigtigt efter BR18, hvor et brandsikret stråtag har et lempeligere afstandskrav end anden tagdækning. Databladet er fra 2011 og henviser til det gamle bygningsreglements afsnit 8.5.3.5, og Bolius bruger stadig den historiske betegnelse klasse T tagdækning om det samme. Sagen er ikke ændret i indhold, men ordvalget stammer fra en tid før BR18.

Det skal du være opmærksom på

  • Afstandene i bilagene gælder brandklasse 1, hvor de præaccepterede løsninger følges slavisk. Vil du have græstag tættere på skel, end tabellen tillader, skal brandsikkerheden dokumenteres på anden vis, og byggeriet skal indplaceres i brandklasse 2 med en certificeret brandrådgiver tilknyttet.
  • Bruger du et prøvet sedumsystem for at slippe for afstandskravet, er det pleje, der holder klassifikationen i live. Bliver sedummen udkonkurreret af græs, er dokumentationen reelt ikke længere dækkende for tagfladen.
  • Reglerne i kapitel 5 handler kun om brand. Lokalplaner, byplanvedtægter og servitutter kan uafhængigt af brandkravene forbyde eller kræve bestemte tagmaterialer.

Se også

Kilder