Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Grønne tage

sedumtag

Også kaldet stenurtstag

Et sedumtag er et grønt tag, hvor beplantningen består af sedum, på dansk stenurter. Planterne er sukkulenter med tykke, kødfulde blade, der lagrer vand, og de kan tørre ud og komme igen. Netop derfor er de den plantegruppe, der kan klare det barske klima på en tagflade med et vækstlag på få centimeter. Sedumtag er hverdagsordet for det, anvisningerne kalder et ekstensivt grønt tag.

Hvem bruger ordet

Sedum er et planteslægtsnavn, ikke en tagtype, og derfor findes ordet sedumtag ikke i myndighedernes sprog. Bygningsreglementet stiller krav til tagdækningen under vegetationen, ikke til planterne. Kommunernes LAR-kataloger, for eksempel Aarhus Kommunes hæfte om grønne tage, skriver grønne tage og deler dem op efter vækstlagets tykkelse. Phønix Tag Materialer skriver i PTM-anvisning 10 ekstensivt grønt tag og definerer det som et vækstmedie på højst 60 mm med en vegetation, der udelukkende består af mos og sedum. Leverandører og byggemarkeder skriver derimod sedumtag, fordi det er det, kunden søger på. Det botanisk korrekte danske ord er stenurt, og stenurtstag ses en sjælden gang, men er stort set forsvundet ud af handelssproget. Husløg, Sempervivum tectorum, hører til samme familie, og artsnavnet tectorum betyder «på tagene». Ifølge Lex blev den tidligere plantet på hustage, fordi den efter gammel overtro skulle beskytte mod lynnedslag.

Hvorfor netop stenurt

Stenurter kan skifte til CAM-fotosyntese. Spalteåbningerne står åbne om natten, hvor kuldioxid lagres i blade og stængler, og om dagen kan planten holde dem lukkede og alligevel lave fotosyntese på det lagrede kuldioxid. Det er den mekanisme, der gør sedum i stand til at holde til en tagflade, hvor temperatur og fugtighed svinger fra ekstremt tørt og varmt til ekstremt koldt og vådt.

Vandet i bladene er også begrundelsen for, at sedumtage sjældent regnes for brandfarlige. Aarhus Kommunes hæfte skriver, at der normalt ikke vil være brandfare, fordi stenurter optager vand i bladene, og at tage med mos og stenurt er klassificeret som BROOF(t2). PTM er mere forbeholden. Anvisningen skriver, at grønne tage ændrer sig med vejrlig, årstid og planternes alder, og at der derfor kan være formelle problemer med at udstede BROOF(t2)-klassifikationer på dem, men at flere producenter på det danske marked har dokumentationen efter CEN/TS 1187. Aarhus-hæftet er fra 2011 og henviser til en ældre udgave af bygningsreglementet, så det er PTM, der beskriver den nugældende BR18-tekst.

Måtte, bakke eller stikling

Sedum kommer på taget på tre måder. Færdige vegetationsmåtter er den almindeligste. De skal udlægges straks efter levering, monteres tæt kant mod kant og forskudt i forhold til samlingerne i laget under, og samlingerne fyldes med tagdress. Præfabrikerede bakker er den anden vej, og den tredje er stiklinger, hvor 2 til 3 cm lange plantedele spredes ud og skal holdes fugtige i mindst en måned, før skuddene er rodfæstede. VegTech opgiver mindst 200 g stiklinger pr. m2 og en periode fra maj til august. Vandmættet vejer de lette opbygninger omkring 50 kg/m2 hos både VegTech og Aarhus Kommune, og systemerne har hver sit hældningsinterval, for eksempel 0 til 2 grader, 1 til 27 grader og for bakker 0 til 14 grader uden støtteskinner.

Pleje er ikke det samme som ingenting

Et sedumtag er lettere at holde end en have, men det passer sig ikke selv. VegTechs egen driftvejledning foreskriver gødskning de første to år efter montage og derefter hvert eller hvert andet år, cirka 30 g/m2 i april til juni, ugentlig vanding i tørre perioder hvis man ønsker frodig vegetation, og at der efterlades 5 cm sne ved snerydning. Et udtørret sedumtag skal ifølge samme vejledning have det, der svarer til 30 mm nedbør, før systemets vandreservoir er fyldt igen. PTM kræver tilsyn mindst to gange årligt.

Det skal du være opmærksom på

  • Sedum kan blive til mos. PTM skriver, at ekstensive tage som udgangspunkt anlægges udelukkende med sedumplanter, og at mos opstår, hvor vækstbetingelserne ikke er gode nok, og med tiden kan overtage hele tagflader. VegTech peger på kraftig mosvækst og rødlig sedum som tegn på næringsmangel. Et sedumtag, der er blevet et mostag, er altså et signal, ikke et sortsvalg.
  • Sedummens rødder skader ifølge PTM ikke tagdækningen, men selvsået birk, pil og græs gør. Derfor kan rodhæmmeren kun udelades, hvis der foreligger en vedligeholdelsesplan med instruks for at fjerne alt andet end mos og sedum.
  • Påstanden om, at taget under vegetationen holder længere, er ikke afklaret. Aarhus Kommunes hæfte fører den op som en fordel, mens PTM anfører, at flere af de effekter, grønne tage promoveres på, endnu ikke er fuldt videnskabeligt dokumenterede. Der er ingen grund til at betale for et sedumtag med levetid som argument.
  • Skygge og fugle er de to praktiske drillerier. Grønne tage bør ifølge Aarhus Kommune ikke etableres, hvor der er meget skygge, og Bolius' ekspert bemærker, at fugle kan hakke i mosset hurtigere, end det gror frem igen, men at det ikke er bredt beskrevet i fagvejledningerne.

Se også

Kilder