Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Grønne tage

drænlag

Også kaldet vandregulerende lag, drænmåtte

Drænlaget er det lag på et grønt tag, der ligger mellem vækstlaget og den vandtætte membran. Det leder det vand væk, som planterne og vækstlaget ikke kan optage, så vandet ikke bliver stående omkring rødderne, og det holder samtidig på en del af vandet, så planterne har noget at tære på i tørre perioder. Laget udføres enten som plader af plast med hulrum eller som en måtte af filt.

To opgaver på én gang

Drænlaget skal både af med vand og gemme vand, og det er den dobbelthed, der gør laget svært at forstå. Aarhus Kommunes LAR-metodekatalog beskriver funktionen som at sikre, at overskudsvand ledes væk fra tagkonstruktionen til tagbrønd eller tagrende. Phønix Tag Materialers vejledning om grønne tage tilføjer, at laget samtidig sikrer ventilering af rødderne, altså at der kommer luft til rodzonen. Videntjenesten ved Københavns Universitet nævner desuden, at laget kan give plads til rodvækst og beskytte den underliggende konstruktion.

Selve magasineringen ligger forskellige steder alt efter løsning. Phønix Tag Materialer skelner mellem vandafledningsplader, de såkaldte æggebakker, der magasinerer vand på oversiden og dræner på undersiden, og filtmåtter, hvor vandet både opsuges og ledes vandret gennem selve filten. Forskellen er ikke kosmetisk. Ved plader kan en del af regnvandet løbe under pladerne, mens vandet ved filtløsninger skal igennem hele opbygningen.

Hvad laget hedder hos hvem

Ordet drænlag bruges af kommunerne i LAR-materialet, af Videntjenesten og af leverandørerne. Phønix Tag Materialer kalder det derimod det vandregulerende lag i sin principopbygning og skriver, at det som udgangspunkt fungerer som drænlag. Det er den samme ting, men det bredere ord er valgt, fordi laget også kan være reservoir. Samme vejledning gør opmærksom på, at grønne tage leveres som systemer, og at der findes løsninger, hvor et eller flere lag er udeladt, for eksempel en sedummåtte lagt direkte på en drænmåtte af filt. Et grønt tag har altså ikke nødvendigvis et selvstændigt drænlag.

Tykkelser som kilderne er uenige om

Aarhus Kommune skriver, at drænlaget oftest er 20 til 60 mm, og at plastdrænlag har en hulrumsprocent på 0,8 til 0,9. Samme katalog gengiver de tyske FLL-anvisninger, som for mos og sedum anbefaler et drænlag på 40 til 70 mm og for sedum og græs på tage med hældning 120 til 170 mm. Aarhus forklarer selv forskellen med, at de tyske tal i vid udstrækning bygger på jordlag med en hulrumsprocent på 0,1 til 0,2. Et tyndt plastlag og et tykt lag letklinker kan altså løse den samme opgave, og et tal for tykkelse siger derfor ikke i sig selv, om drænlaget er tilstrækkeligt.

Det skal du være opmærksom på

  • Drænlaget kan stoppe til, hvis filterlaget mangler eller er lagt forkert. Både Aarhus Kommune og Phønix Tag Materialer beskriver geotekstilen mellem vækstlag og drænlag som det, der holder jord ude af hulrummene.
  • Vælges filtmåtte frem for plader, sætter det grænser for tagfladen. Phønix Tag Materialer anbefaler, at afstanden mellem skotrende eller modfaldskile og kip højst er 7,2 m ved filtløsninger, mens den kan øges til 10,8 m med vandafledningsplader, og at filtløsninger normalt holdes fri af skotrender og sammenskæringslinjer.
  • Grønne tage sælges tit på, at de forlænger tagdækningens levetid. Phønix Tag Materialer nævner den påstand blandt de miljøargumenter, der bruges, og skriver samtidig, at effekten af nogle af de nævnte parametre endnu ikke er videnskabeligt dokumenteret. Drænlaget hjælper vandet væk fra membranen, men det er ikke det samme som en dokumenteret længere levetid.

Se også

  • vækstlag. Laget ovenover, som drænlaget skal aflaste for overskudsvand.
  • filterlag. Dugen mellem de to lag, der holder jord ude af drænlagets hulrum.
  • vandafledningsplade. Den ene af de to gængse måder at udføre drænlaget på.
  • rodfast membran. Laget nedenunder, som drænlaget beskytter mod stående vand og rødder.
  • ekstensivt grønt tag. Den lette tagtype, hvor drænlaget oftest er tyndt.
  • nødafløb. Sikkerheden, når afløb eller drænlag ikke kan følge med regnen.

Kilder