Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage Tagafvanding Vedligehold

nødafløb

Også kaldet overløb, sladreafløb, udspyer

Et nødafløb er et afløb, der fungerer uafhængigt af tagets almindelige tagbrønde. Det skal først træde i funktion, når der faktisk står vand på taget, enten fordi tagbrønden er stoppet, eller fordi regnen er kraftigere end afløbssystemet er dimensioneret til. Nødafløbet har to opgaver på én gang. Taget må ikke overbelastes af vandets vægt, og vandet må ikke nå op over inddækningerne ved murkroner, ovenlys og gennemføringer.

Nødafløbet må aldrig gå i kloakken

Phønix Tag Materialer definerer nødafløb som afløb, der fungerer uafhængigt af tagbrøndene i det almindelige afløbssystem, og skriver ligeud, at vandet skal føres direkte til det fri og aldrig til kloak. Et rør, der er koblet på faldstammen, er derfor ikke et nødafløb, uanset hvad det kaldes på tegningen. Nødafløbet kan enten være et indvendigt afløb med hævet afløbsskål eller en udspyer ført direkte gennem murkronen, og det skal placeres tæt på selve tagbrønden.

Ordforrådet er ikke fast. Samme anvisning kalder løsningen overløb, sladreafløb og nødafløb i samme afsnit og staver udspyer både udspyer og udspyr. Ved indvendige afløb skal der altid etableres et overløb, og på små tagflader med kun ét afløb skal overløbet udføres som et gennemgående, ubrudt rør uden samlinger gennem facaden. Det gælder især lavere bebyggelse omgivet af løvfældende træer, hvor blade stopper brønden til.

Højden er hele funktionen

Nødafløbet skal sidde højt nok til, at det ikke virker til daglig, og lavt nok til, at vandet ikke når inddækningerne først. Anvisningen om fugt angiver, at overløbet placeres cirka 50 mm over laveste punkt, så det kun virker, når afløbet er tilstoppet, og at det skal virke, før ophobet vand kan gå over inddækninger mod facader og ovenlys. Anvisningen om grønne tage formulerer det som et maksimum. Nødafløb placeres som hovedregel højst 50 mm over de normale tagafløb og lavere end den laveste inddækning på taget. De to formuleringer peger samme vej, men kun den ene sætter en øvre grænse.

Ovenover ligger et andet mål. Nødafløb bør dimensioneres, så den maksimale vandstand ved tagbrønden ikke overstiger 120 mm. Tallet sikrer, at et tag dimensioneret for sædvanlig snelast ikke overbelastes, og at den normale inddækningshøjde på 150 mm rækker, også når der er bølger på det opstuvede vand. Ved lokale forsænkninger som kasserender og fordybninger omkring tagbrønde måles vandstanden fra overkanten af forsænkningen. Samlingerne i inddækningerne langs murkronen og ved gennemføringer skal være tætte, for det er dem, der skal holde til, at taget kortvarigt står under vand.

Antal og kapacitet

Hovedreglen er ét nødafløb for hvert andet afløb, og det skal have kapacitet til at klare mængden fra to afløb. Nødafløb bør dimensioneres for en tiårsregn efter DS 432, det vil sige 230 l/(s ha). Kan vandet fra én tagbrønds opland nå at løbe over til en anden tagbrønds opland, før vandstanden overstiger 50 til 60 mm, er ét nødafløb for hver anden tagbrønd tilstrækkeligt. Er der risiko for, at begge brønde er stoppede samtidig, skal nødafløbet dimensioneres for det fælles opland. Kapaciteten skal være oplyst af producenten efter DS/EN 1253 og gælder for en bestemt overhøjde over afløbet, som for et normalt afløb varierer mellem 35 og 55 mm.

Geometrien tæller. Anvisningen gør opmærksom på, at et vandret nødafløb med udspyer skal have et væsentligt større tværsnit end en hævet skål for at have samme kapacitet. Ved indeliggende skotrender skal der normalt etableres nødafløb ved enden af kasserenden, og bruges der UV-afløb, som dimensioneres til en lavere regnintensitet for at være selvrensende, skal ekstremregnen klares af nødafløbene.

Kravet i reglementet nævner ikke ordet

Bygningsreglementet indeholder ikke ordet nødafløb. BR18 § 77, stk. 1, kræver, at afløb for regnvand udføres, så bortledning, nedsivning eller vandansamling ikke medfører risiko for skader på bygninger eller bygningsdele eller andre ulemper. Stk. 2 kræver, at tagvand holdes på egen grund. Selve tallene ligger andre steder. Phønix Tag Materialer henviser for dimensioneringen til SBi-anvisning 273 og til Bolig- og Planstyrelsens vejledning om haller og store tage. Kravet er altså et funktionskrav i reglementet og et talkrav i anvisningerne.

Det skal du være opmærksom på

  • Et nødafløb, der er tilsluttet kloak, virker ikke som nødafløb. Det er samme system, der i forvejen er overbelastet, og vandet skal ifølge Phønix Tag Materialer føres direkte til det fri.
  • Vandet skal både ud og blive på grunden. En udspyer sender vandet ud over facaden, mens BR18 kræver, at tagvand holdes på egen grund. Udløbet skal derfor placeres, så det ikke bliver naboens eller fortovets problem.
  • Et nødafløb, der løber hele tiden, er en fejlmelding, ikke en løsning. Navnet sladreafløb dækker netop, at det skal sladre om, at tagbrønden er stoppet. Ser du vand komme ud af udspyeren i almindelig regn, skal brønden renses.
  • Højden skal kontrolleres efter renovering. Lægges der ny isolering og tagpap oven på det gamle, flytter tagfladen sig opad, mens udspyeren i murkronen bliver siddende, og så kan et nødafløb ende med at sidde for lavt eller for højt i forhold til de nye afløb.

Se også

  • udspyer. Nødafløbet ført vandret gennem murkronen.
  • tagbrønd. Det almindelige afløb, som nødafløbet skal fungere uafhængigt af.
  • murkrone. Den kant, vandet ellers stiger op ad, og hvor udspyeren sidder.
  • kasserende. Den indeliggende rende, der normalt kræver nødafløb ved enden.
  • UV-afløb. Afløbssystemet, hvis dimensionering forudsætter nødafløb til ekstremregn.
  • inddækningshøjde. Målet, som den maksimale vandstand er valgt i forhold til.

Kilder