Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage Fugt og ventilation Tagkonstruktion

kipventilation

Også kaldet ventileret rygning, udluftning ved kip, rygningsventilation, ventilation i kip

Kipventilation er den åbning øverst i taget, hvor luften fra tagkonstruktionen kommer ud igen, efter at den er trukket ind ved tagfoden. Åbningen laves enten som en gennemgående spalte i kippen eller som ventilationsstudse i undertaget lige neden for kippen. Den virker kun, hvis der samtidig er luftindtag ved tagfoden, og hvis luften kan komme uhindret hele vejen op gennem ventilationshulrummet.

To hulrum og to sæt tal

Ordet dækker over to forskellige åbninger, og de forveksles hele tiden. Den ene ventilerer hulrummet under undertaget, altså tagrummet eller spalten mellem isolering og undertag. Den anden ventilerer hulrummet mellem undertagets overside og tagdækningen. De to hulrum har hver sine mål, og en tagflade kan sagtens have styr på det ene og være helt lukket i det andet.

Phønix Tag Materialer skriver i PTM-anvisning 11 Faste undertage, 6. udgave fra 2023, at der for åbne tagrum og hanebåndstage med hældning over 10 grader anvendes en spalte på 10 mm i kippen, eller studse med et samlet effektivt åbningsareal på 100 kvadratcentimeter, fordelt som to gange 50 kvadratcentimeter i hver side forskudt mellem spærfagene. Lægges der insektnet i spalten, øges den til 20 mm. Anvisningens sammenfattende tabel gentager de 10 mm og de 100 kvadratcentimeter for sadeltag ved husdybder op til 16 meter. Det andet hulrum er beskrevet i Tegl 36 Oplægning af tegltage fra 2021, som kræver mindst 200 kvadratcentimeter pr. løbende meter ved tagfod og skotrender og mindst 100 kvadratcentimeter pr. løbende meter på hver side af kippen ved husbredder op til 12 meter. Ved kip og grater kan den åbning ifølge Tegl 36 skaffes med mørtelfrie rygninger, ventilationsrygningssten eller tudtagsten.

Spalte, studs eller fisk

Ved paralleltage og skråtage, hvor der ikke er noget tagrum, sker afkastet gennem studse nær kippen i stedet for gennem en spalte. PTM-anvisning 11 skriver 50 kvadratcentimeter pr. spærfag i hver side ved en husdybde på 8 meter og 100 kvadratcentimeter ved husdybder op til 16 meter. Anvisningen modsiger dog sig selv i samme kapitel, for figurteksten til figur 4.1.2.1 angiver en studs på 50 kvadratcentimeter pr. meter i hver side, mens brødteksten lige over figuren angiver den pr. spærfag. Ved en spærafstand under en meter er det ikke det samme antal studse.

Tagpapfolk kalder ventilen i undertaget en fisk. PTM skriver, at fisk kun må bruges ved hældninger over 10 grader, så der ikke løber vand ind gennem dem, og anbefaler fisk i rustfrit stål, både fordi tagpappen kan svejses på dem, og fordi skadedyr ellers gnaver sig gennem insektnettet. Bolius tilføjer, at studse i undertage, der hænger, skal placeres tæt ved spæret, hvor vandpåvirkningen er mindst.

Ved flad hældning skal kippen holdes lukket

Kipventilation er ikke altid en fordel. PTM-anvisning 11 skriver, at ventilationen ved kip bør undgås ved hældninger på 10 grader og derunder, for at der ikke opstår undertryk i tagkonstruktionen, og henviser til SBi-anvisning 277, 278 og 279 fra 2023. Anvisningens tabel har derfor «ingen åbninger ved kip» for flade tage. Bolius skriver det samme, nemlig at der ved flade tage ikke skal være ventilation i kip, og at luften i stedet skal gå fra tagkant til tagkant. Der skal derimod altid være åbninger ved tagfoden.

Kilderne henviser hver til sin anvisning

Icopals brochure om undertage gengiver tabeller mærket SBI-anvisning 224 med en åbningshøjde ved kip på 10 mm uden net og 20 mm med net, og med fordobling til 20 og 40 mm, hvis der kun er én åbning ved kip, for eksempel på et pulttag. Tegl 36 henviser til SBi-anvisning 273 og til BYG-ERFA-bladet om ventilation af tagrum, hanebåndslofter og skunkrum, mens PTM-anvisning 11 henviser til SBi-anvisning 273 og de nyere anvisninger fra 2023. Tallene for selve kipspalten er de samme, men grænsen for, hvor bred en bygning må være, opgives forskelligt.

Det skal du være opmærksom på

  • Insektnet halverer i praksis åbningen. PTM-anvisning 11 skriver, at der ved net mindst skal regnes med en fordobling af det nødvendige areal, og at anvisningens tal er nettoarealer uden net. En kipspalte, der er målt rigtigt op og derefter forsynet med net, er derfor for lille.
  • Bolius skriver, at tage med hældning over 10 grader opført siden 2009 altid skal have ventilation i kip. Der henvises ikke til nogen hjemmel for årstallet, og bygningsreglementet stiller i §§ 334 til 338 kun funktionskrav om, at fugt ikke må give skader eller sundhedsrisiko. Der står ingen mål for kipventilation i reglementet.
  • Ventilation af undertagets underside ventilerer ikke hulrummet over undertaget. Tegl 36 gør dog en undtagelse for vingetagsten, som anses for så åbne i samlingerne, at kravet ved kip og grater kan regnes for opfyldt uden tudtagsten. Der skal stadig være mindst 25 mm fri luftspalte mellem undersiden af rygningen og undertaget, hvis tagrummet ventileres gennem studse i undertaget.

Se også

  • kip. Selve linjen, hvor de to tagflader mødes, og hvor åbningen sidder.
  • ventilationsstuds. Den studs i undertaget, der bruges, når kippen ikke kan have en spalte.
  • fisk. Tagpapfagets navn for ventilen i et fast undertag.
  • tudsten. Ventilerer hulrummet over undertaget, altså det andet af de to hulrum.
  • perforeret rygningsbånd. Lader luften ud under rygningsstenene uden at lukke slagregn ind.
  • udluftning ved tagfod. Luftindtaget, som kipventilationen ikke virker uden.

Kilder