Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage Inddækninger Tagafvanding Vedligehold

tagbrønd

Også kaldet afløbsbrønd, tagafløb, flextagbrønd, UV-brønd

En tagbrønd er afløbet på et fladt tag eller et tag med lav hældning. Den sidder i tagfladens laveste punkt, tager vand ind fra alle sider og fører det videre til et nedløb, som regel indvendigt i den opvarmede bygning, så det ikke fryser til. Brønden bygges ind i tagdækningen med en flange, tagpappen svejses til, og den forsynes med bladfang, så blade og grus ikke løber ned i faldstammen. En stoppet tagbrønd er en af de få skader, hvor vandet bliver stående på taget i stedet for at løbe væk.

Placering og indbygning

Tagbrønde placeres på tagets laveste punkter, og både PTM-anvisning 4 om fugt og BMI's Icopal-håndbog understreger, at man skal tage hensyn til, hvordan konstruktionen bøjer ned, når den belastes. PTM skriver, at tagbrønde så vidt muligt placeres i en forsænkning på mindst 6 til 8 mm i et område på 0,6 x 0,6 m, og BMI angiver samme forsænkning på varme tage. Inddækningen omkring brønden skal udføres, så der ikke opstår en strandvold, altså en ophobning af overlæg, der holder vandet ude fra afløbet.

Afstanden til andre inddækninger er kilderne derimod ikke enige om. PTM skriver, at tagbrønde bør placeres mindst 0,3 m fra andre inddækninger og tagkanter, mens BMI skriver mindst 0,5 m. Begrundelsen er ens. Både brøndens og de øvrige inddækninger skal kunne udføres forsvarligt.

PTM stiller materialekrav. Tagbrønde skal udføres af rustfrit stål med flange af rustfrit stål, og første lag tagpap skal være påsvejst brønden fra fabrikken. En flextagbrønd er ikke et andet materiale, men en brønd med formbar flange eller bøjelig slange til steder, hvor der ikke er plads til en stiv flange, for eksempel tæt ved en murkrone eller i en renovering.

Hvor mange, og hvor store

Antallet følger af tagfladens areal og af risikoen for tilstopning. PTM skriver, at der så vidt muligt bør være mindst to nedløb pr. tagflade, og at nedløbsrør under 70 mm normalt ikke kan anbefales, medmindre der er tale om VA-godkendte afløbssystemer. BMI formulerer det som et krav om mindst to afløb pr. tagflade, eventuelt et afløb plus et overløb, og angiver efter SBi-anvisning, at et 70 mm afløb kan afvande 90 til 130 m2 tagflade, et 80 mm afløb 130 til 180 m2, et 90 mm afløb 180 til 230 m2 og et 100 mm afløb 230 til 340 m2. Afstanden mellem tagnedløb må efter BMI ikke overstige 12 m, og højst 6 m fra gavlen, men kan øges til 14,4 m ved kasserende med et resulterende fald på mindst 1:100.

Regnintensiteten er derimod ikke den samme hos de to. PTM skriver, at der for flade tage i Danmark normalt bør regnes med 230 l/s pr. hektar med henvisning til SBi-anvisning 255 og DS 432, og at der bør lægges 20 procent oveni, hvor konsekvenserne af en skade er store. BMI's håndbog skriver 13 l/s pr. 1.000 m2, hvilket svarer til 130 l/s pr. hektar. For UV-afløb med hævertvirkning peger PTM på 140 l/s pr. hektar, fordi systemet ellers ikke er selvrensende, og kræver til gengæld nødafløb til ekstremregn.

Overløb og nødafløb

Et overløb er ikke det samme som et nødafløb, selv om ordene bruges i flæng. PTM beskriver overløbet som det rør, der placeres cirka 50 mm over laveste punkt og træder i funktion, hvis brønden stopper til, udført som et gennemgående ubrudt rør uden samlinger gennem facaden. BMI angiver samme placering 50 mm over laveste punkt. Nødafløb er derimod afløb, der fungerer helt uafhængigt af tagbrøndene, og vandet skal føres direkte til det fri og aldrig til kloak. PTM anbefaler et nødafløb for hvert andet afløb på større tagflader og skriver, at nødafløb bør dimensioneres, så vandstanden ved tagbrønden ikke overstiger 120 mm, hvilket hænger sammen med den normale inddækningshøjde på 150 mm.

Bygningsreglementet nævner ikke brønde. § 338 kræver, at klimaskærmen er tæt mod regn og smeltevand, og at tagvand via tagrender eller tagnedløb afledes til afløb, og § 77 kræver, at bortledning ikke giver risiko for skader, og at tagvand holdes på egen grund. Tallene ovenfor står i anvisninger, ikke i reglementet, og BMI's håndbog citerer en ældre formulering af kravet end den, der gælder i dag.

Det skal du være opmærksom på

  • Bladfang skal renses, og det er ikke en serviceydelse, nogen automatisk leverer. Både PTM og BMI skriver, at taget skal efterses og bladfanget renses mindst to gange om året, og at det er særlig vigtigt ved løvfald. Tage med UV-afløb skal ifølge PTM renses flere gange om året.
  • En O-ring er ikke en opstuvningssikring. PTM advarer om, at O-ringstætninger ved et traditionelt tagnedløb ikke sikrer mod opstuvning i kloakken, og at der ved opstuvning er risiko for, at kloakvand trænger ind i tagkonstruktionen. Vil man have en opstuvningssikker løsning, peger anvisningen på svejste rørsamlinger eller jet-koblinger.
  • Nyt skifer fra tagdækningen stopper brøndene. PTM anbefaler UV-brønde, der er udformet, så overskudsskifer fra en ny tagdækning ikke løber ned i afløbssystemet, eventuelt med en forsænkning på 0,6 x 0,6 m omkring brønden, hvor skiferen kan samles op.

Se også

  • bladfang. Kurven i brønden, der skal holde blade og grus tilbage.
  • nødafløb. Afløbet, der virker uafhængigt af brønden, når systemet er overbelastet.
  • tagafvanding. Hele systemet, brønden er en del af.
  • faldopbygning. Faldet, der skal føre vandet hen til brønden.
  • kileisolering. Måden, faldet mod brønden ofte opbygges på.
  • skotrende. Renden, brønden ofte sidder i bunden af.

Kilder