Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage

kileisolering

Også kaldet kileskåret isolering, kileløsning, faldisolering, modfaldskiler, skotrendekiler, afvandingskiler

Kileisolering er isoleringsplader, der er skåret skævt, så de er tykkere i den ene ende end i den anden. De lægges på et vandret dæk eller oven på et eksisterende fladt tag og bygger fald op mod tagbrønde, kasserender eller tagrender, uden at man rører den bærende konstruktion. Standardfaldet på hovedfladen er 1:40, og systemerne suppleres med kiler til skotrender, kasserender og gennemføringer.

Ordene og de fire kiletyper

Anvisningerne skriver kileskåret isolering. Kileisolering, kileløsning og faldisolering er entreprenørens og markedsføringens ord for det samme, og producenterne har deres egne. ROCKWOOL kalder det et kilesystem og bruger det tyske låneord kehl om skotrendeløsningen, hvor PTM-anvisningerne konsekvent skriver skotrende.

Faldene er ikke ens i hele systemet. PTM-anvisning 4 angiver hovedfald 1:40 på tagfladen, skotrendekiler med ensidigt fald 1:80, modfaldskiler med tosidigt fald 1:60 på langs og 1:15 på tværs, og kasserendekiler med 1:100. Ovenlys og ventilationshuse, der er bredere end 1 meter på tværs af faldretningen, skal desuden have afvandingskiler bag sig.

Geometrien afgør, hvor højt taget bliver

Fald 1:40 er 25 mm pr. meter, og tallet ganges op med faldlængden. I ROCKWOOLs Hardkile-system er kilerne 600 mm brede, hvert stykke bygger 15 mm op, og kiletykkelserne løber fra 5 mm i den tynde ende til 260 mm efter godt 10 meters faldlængde. Under dem ligger plane underlagsplader på 60, 120 og 180 mm.

Det er den praktiske hovedpine. PTM-anvisning 14 kræver, at sternkanter, aftrækshætter, brønde og ovenlys forhøjes ved merisolering, så inddækningshøjden fortsat er mindst 150 mm over det øverste tagpaplag. Bag afvandingskiler ved brede gennemføringer accepterer PTM-anvisning 4 dog 100 mm på det højeste punkt. Samme anvisning nr. 14 anbefaler en egentlig faldplan og skriver, at gennemføringer ikke må placeres tættere end 0,5 meter fra sammenskæringslinjer og skotrender. PTM-anvisning 3 kræver, at merbelastningen vurderes, og ROCKWOOL kræver kilerne mekanisk fastgjort. Kiler lægges ikke løst.

Sammenskæringslinjen ligger på grænsen

Tagets mindste fald findes ikke på fladen, men i linjen hvor kilerne mødes. PTM tillader her ned til 1:165, og en modfaldskile med 1:60 og 1:15 lander på præcis det tal ved tagfald 1:40. Der er altså ingen margin til udførelsestolerancer i netop den linje. ROCKWOOL oplyser desuden to tal for sin egen TF-Skotrendekile. Lommeguiden Den lille flade skriver 1:160, produktsiden skriver 1:165.

Anvisning og marked er heller ikke enige om skotrendekilerne. PTM-anvisning 4 skriver, at løsningen med ensidigt fald 1:80 sjældent anvendes, fordi der ikke findes standardkiler til faldtypen. ROCKWOOL sælger en TF-Kile med fald 1:20 til netop fald på langs i skotrender og angiver resulterende fald fra 1:80 til 1:160 afhængigt af kilebredde og kilelængde.

Ved renovering er faldet en anbefaling

PTM-anvisning 3 er utvetydig. Der er ikke krav om at etablere fald 1:40 ved renovering oven på en eksisterende tagpap- eller foliedækning, men det anbefales, og lunkekravene er til gengæld lempeligere, hvis faldet ikke etableres. Anvisningen begrunder anbefalingen med længere levetid og større sikkerhed mod vandindtrængning, men hverken PTM, BMI eller producenterne sætter tal på, hvor meget længere. BR18 stiller kun det funktionsbestemte krav i § 338 om, at vandet skal kunne løbe af på forsvarlig vis.

Selve tagudskiftningen udløser derimod et energikrav. Efter BR18 § 279 med bilag 2 skal en udskiftet tagkonstruktion op på 0,12 W/m²K, og det er ofte den regel, der afgør isoleringstykkelsen, mens kileskæringen kun afgør fordelingen. Om det fugttekniske minimum er kilderne uenige. PTM-anvisning 4 opstiller forholdet mellem ny og eksisterende isolans efter fugtbelastningsklasse, fra 1:1 i klasse 1 over 1,5:1 og 3:1 til 4:1 og 8:1 i klasse 4. ROCKWOOL gengiver tabellen med henvisning til SBi-anvisning 224, men skriver klasse 1 som 1,5 eksisterende mod 1 ny. Energistyrelsens energiløsning om efterisolering af fladt tag sætter i stedet ét tal, mindst 2 gange den eksisterende isoleringstykkelse over hele tagarealet. Fælles for dem er, at kravet skal holde på det tyndeste sted, og det skriver ROCKWOOL direkte.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilen er tyndest, hvor faldet begynder. Både isoleringskrav og fugtberegning skal holde dér, og en løsning, der regner med gennemsnitstykkelsen, er regnet forkert.
  • Opbygningen tager højde. Sternkanter, ovenlyskarme og aftrækshætter skal forhøjes, ellers falder inddækningshøjden under de 150 mm, PTM kræver. Alternativet er at vende faldet ud mod en kasserende langs tagkanten.
  • Renovering uden fald er lovlig, men skifter regelsæt. Taget måles så mod de lempeligere lunkekrav for tagflader under 1:40, og det bør fremgå af aftalen, hvilket sæt der gælder.

Se også

  • kileskåret isolering. Anvisningernes eget ord for det samme materiale.
  • faldopbygning. Overbegrebet, hvor fald i konstruktionen er det andet alternativ.
  • modfaldskile. Kilen med tosidigt fald, der lander på 1:165 i sammenskæringslinjen.
  • kuvertfald. Faldmønsteret, hvor tagfladerne skæres sammen under 45 grader.
  • kasserende. Renden langs kanten med sit eget faldkrav på 1:100.
  • merisolering. Den energimæssige anledning til, at kilerne overhovedet lægges.
  • lunkekrav. Kravene, der lempes, hvis faldet ikke etableres ved renovering.

Kilder