Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage Inddækninger Tagkonstruktion Vedligehold

stern

Også kaldet sternbræt, sternkant, sternbeklædning

Sternen er den opretstående plade eller det bræt, der afslutter tagbeklædningen langs facaden, og den sidder som regel for enden af spærene. På et tag med hældning er den det, tagrenden hænger på eller bag ved, og den er samtidig det sted, luften skal ind under taget. På et fladt tag er sternen hele den kant, tagpappen føres op over og fastgøres til. Sternen følger facaden, mens vindskeden følger tagfladens hældning ved gavlen.

Stern, vindskede og sternbånd

BMI's nomenklaturliste i Icopal-håndbogen definerer stern som en på højkant anbragt plade eller bræt som afslutning for tagbeklædningen, som regel fastgjort for enden af spærene. Bolius skriver til husejeren næsten det samme, nemlig at sternbrættet er det opretstående vandrette bræt, som afslutter hele taget langs facaderne, mens vindskeden er det bræt, der er monteret parallelt med tagets hældning for at forhindre regn og sne i at trænge ind til tagkonstruktionen. Skellet er altså geometrisk. Sternen er vandret, vindskeden skrå.

Blikkenslagerfaget bruger ordet anderledes. I Landspriskurant for blikkenslagerarbejde optræder stern som sternbånd, et bukket bånd, der prissættes pr. meter, og priskuranten noterer selv, at sternbånd kun forekommer, hvor to tagflader brydes. Det er ikke brættet ved tagfoden, og en tilbudslinje med ordet stern i sig kan derfor betyde flere ting.

Sternen på det flade tag

På tagpaptage er sternen en kantopbygning, og PTM-anvisning 8 om tagdetaljer viser to udgaver. I den almindelige sterninddækning lægges en trekantliste i hjørnet, underpappen føres op ad sternkanten med en separat strimmel, og der svejses under- og overstrimmel på. Kanten dækkes af en kapsel, der sømmes pr. 100 mm. Anvisningen understreger, at tagpapinddækningen skal fastgøres på toppen af sternen, så inddækningen ikke skrider ned.

Den lave sterninddækning må kun bruges, hvor der er fald væk fra eller parallelt med inddækningen, og anvisningen skriver, at den lave løsning kun bør anvendes ved fald 1:5. Sternen er dermed ikke en fri arkitektonisk højde. Den hænger sammen med, hvilken vej vandet løber på tagfladen.

Luft ind ved sternen

Sternen er også ventilationsåbningen på et tag med hældning. Bolius skriver, at der ved tage med mere end 10 graders hældning skal være mindst 1,5 cm luftspalte langs hele facaden i begge sider af huset, at spalten skal være dobbelt så stor, hvis der bruges insektnet, og at udhænget ventileres gennem spalter mellem underbrædderne eller som en spalte i samlingen mellem udhængsbrædderne og sternbrættet. Ved flade tage uden udhæng skal ventilationen sikres langs kanten, hvor profilerne sidder, og hvis luften kommer ind gennem tagrenden, skal renden hænge mindst 20 mm fra husmuren.

Det betyder, at en ny beklædning på sternen kan lukke taget, uden at nogen har besluttet det. Skal sternen klædes med plade eller kapsel, skal ventilationsspalten tegnes med.

Det skal du være opmærksom på

  • En høj stern med træ inde i kan rådne indefra. BYG-ERFA beskriver i erfaringsblad (27) 06 06 29 fugtskader i høje sternkonstruktioner, hvor krydsfiner på træskelet er klemt inde mellem en ydervæg af stålkassetter og en tagpapbeklædning. Skaderne skyldes blandt andet fugt i de indbyggede træmaterialer og i nogle tilfælde en utæt dampspærre i samlingen mellem tag og ydervæg, og bladet peger på uorganiske materialer som reparationsløsning.
  • Ordet dækker både stedet og brættet. Stern bruges om selve tagkanten, mens sternbræt er den enkelte del. I tilbud og annoncer bruges de i flæng, og en pris pr. meter siger ikke i sig selv, om beklædning, tagrende, ventilationsspalte og udhængsbrædder er med.
  • Sterninddækningen skal fastholdes foroven. PTM kræver, at tagpapinddækningen fastgøres på toppen af sternen mod nedskridning. En inddækning, der kun er klæbet, er ikke udført efter anvisningen.

Se også

  • sternbræt. Det enkelte bræt, sternen er lavet af.
  • vindskede. Den skrå søster ved gavlen, som stern ofte forveksles med.
  • tagfod. Stedet, hvor sternen sidder, og hvor ventilationsluften skal ind.
  • udhæng. Tagfladens udkragning foran sternen, der ventileres gennem spalter.
  • inddækningshøjde. Målet, sterninddækningen på et fladt tag skal overholde.
  • trekantliste. Listen i hjørnet mellem tagflade og stern.

Kilder