Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion Tagtilbehør og sikkerhed Vedligehold

sternbræt

Også kaldet sternbrædder, dækbræt

Sternbrættet er det bræt, sternen er lavet af. Det står på højkant langs facaden, som regel fastgjort for enden af spærene, og det er brættet, tagrendens konsoller ofte skrues fast i. Sternbrættet er en af de udsatte trædele på et hus, fordi det står lodret, får vand fra taget og ikke kan ses bagfra. I fagsproget bruges stern ofte om stedet og sternbræt om den enkelte del, men leverandørerne skelner ikke konsekvent.

Brættet foran spærenderne

BMI fører i Icopal-håndbogens nomenklatur ordet som stern med sternbræt i parentes og definerer det som en plade eller et bræt anbragt på højkant som afslutning for tagbeklædningen, som regel fastgjort for enden af spærene. De to ord er altså sidestillede hos leverandøren. Byggemarkederne forklarer det samme mere hverdagsagtigt. BAUHAUS skriver, at sternbrædderne skal beskytte tagkonstruktionen mod slid og vejrlig, og at det er meningen, at brættet slides, så spærene ikke gør det. Det er en rimelig beskrivelse af funktionen, men den siger også, at brættet er en sliddel.

Sternbrættet er ikke kun en beklædning. Det er en del af tagets ventilation. Bolius skriver, at ventilationen ved huse med udhæng kan sikres med afstand mellem underbrædderne, alternativt med en spalte mellem underbeklædningen og sternbrættet, hvis underbeklædningen er udført tæt. Det betyder, at et nyt sternbræt, der sluttes tæt til udhængsbeklædningen, kan lukke luftindtaget, uden at nogen har besluttet det.

Brættet tæller også med i beregningerne. Phønix Tag Materialer gengiver, at bygningsreglementets klimakrav efter BR18 bilag 2 kræver, at inddækninger på blandt andet tagudhæng, vindskeder og sternbrædder regnes med i bygningens klimapåvirkning.

Det, der hænger i brættet

Om tagrenden belaster sternbrættet, afhænger af, hvilket ophæng der er valgt. Plastmo skelner i sin monteringsvejledning mellem rendejern, der bukkes og fastgøres oppe på tagfladen, og konsoller, der skrues på sternbrættet. For konsoller angiver Plastmo, at de to yderste sættes cirka 150 mm fra vindskeden eller cirka 250 mm fra et hjørne, og at de øvrige fordeles med højst 600 mm afstand. Er sternbrættet blødt af råd, er det altså også tagrendens fastgørelse, der er blød.

Bag brættet kan der desuden ligge en tagrende. DANBS beskriver de skjulte tagrender, der især findes i huse fra 1960'erne og 1970'erne, hvor renden er bygget ind bag sternbræt og udhængsbeklædning. Fordi konstruktionen er skjult, opdages utætheder ofte først, når vandet allerede har nedbrudt sternbrædder, spær og udhæng, og den snævre plads mellem tagsten og sternbræt gør rensningen svær. Bolius nævner selv løsningen i sin artikel om tagventilation med billedteksten om, at tagrenden her er skjult bag sternbrættet.

Stern, sternbræt og dækbræt

Ordforrådet er ikke fast. Phønix Tag Materialer skriver stern om kanten på et fladt tag, BMI sætter sternbræt i parentes efter stern, byggemarkederne skriver sternbræt eller sternbrædder om varen, og Bolius bruger ordet dækbræt om det øverste bræt i en vindskede. Fordi vindskede og stern ofte skiftes i samme omgang, glider ordene sammen i tilbud og annoncer, og en pris pr. meter stern siger ikke i sig selv, om der er tale om brættet, beklædningen eller begge dele.

Det skal du være opmærksom på

  • Maling ordner ikke råd. Bolius skriver om den beslægtede vindskede, at træet typisk rådner, hvis der blot males oven på den eksisterende maling, og anbefaler at stikke en syl eller en spids kniv i træværket. Synker den mærkbart i, skal brættet skiftes, og hele brættet skal skiftes, ikke kun det rådne stykke. BAUHAUS går et skridt videre og skriver, at forrådnelsen accelererer under malingen. Der henvises ikke til nogen undersøgelse for den påstand.
  • Et andet materiale er ikke det samme som vedligeholdelsesfrit. Bolius foreslår fibercement som alternativ til træ, fordi det kræver mindre vedligehold og ligner træ uden at være det. Kilderne opgiver ikke levetider for hverken træ eller fibercement på denne placering, og de tal, der cirkulerer i byggemarkedernes guider, står uden dokumentation.
  • Er tagrenden skjult bag sternbrættet, er et rådnet bræt sjældent den egentlige skade. Så er det som regel renden bagved, og den kan ikke ses uden at åbne konstruktionen.

Se også

  • stern. Selve tagkanten, som brættet er en del af.
  • vindskede. Det skrå modstykke ved gavlen, som ofte skiftes samtidig.
  • rendejern. Det ophæng, der bukkes og fastgøres på tagfladen i stedet for i brættet.
  • alu-kapsel. Profilet, der lægges ned over brættets overkant på et tagpaptag.
  • udhængsbrædder. Beklædningen under udhænget, som ventilationsspalten deles med.
  • udluftning ved tagfod. Luftindtaget, som en tæt sternløsning kan spærre.

Kilder