Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion Kviste

flunke

Også kaldet kvistflunke, sidevæg

En flunke er sidevæggen på en kvist. Hver kvist har to af dem, én i hver side mellem fronten med vinduet og den store tagflade. Flunken kan være muret, den kan være bræddebeklædt, og den kan være bygget af brædder med en beklædning af zink, kobber, skifer eller tagpap uden på. Det er en lille flade, men den er den del af kvisten, hvor fugtskader oftest starter, fordi den skal ventileres, inddækkes og afvandes på én gang.

Ordet og hvem der bruger det

Den Store Danske definerer flunke som hver af sidevæggene på en kvist og nævner træ, asfaltpap og zink som beklædning. BYG-ERFAs byggeordbog skriver næsten det samme, men med skifer i stedet for pap. Slots- og Kulturstyrelsen bruger konsekvent formen sidevægge med flunker i parentes, altså som fagudtryk, mens kvistproducenterne bruger ordet alene og i praksis også i formen en flunk. Sammensætningerne følger den korte form, for eksempel flunkzink, flunkkonstruktion og flunkvindue. En kvist med sadeltag og zinkinddækninger på flunkerne har sit eget navn og kaldes en blikkenslagerkvist.

Sådan er flunken bygget op

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver tre muligheder. Flunken kan være muret som murudfyld i tømmerkonstruktionen, den kan være bræddebeklædt, eller den kan være udført af brædder med et plademateriale som kobber, zink, tagpap eller skifer uden på. På nyere kviste bruges også galvaniserede stålplader. Når styrelsen stiller vilkår i en tilladelse, vælges enten en muret halvstensmur, hvor tagbeklædningen indmures i flunken, så bly og zink undgås helt, eller forskallingsbrædder med zink eller kobber, hvor beklædningen skal ombukkes 180 grader og samles med false vinkelret på tagfladen. Beklædningen må ikke bøjes rundt om kviststolperne, men skal afsluttes med en blindfals, der flugter med fronten.

Underlaget bag zinken er ikke ligegyldigt. BYG-ERFA anbefaler ru, tykkelseshøvlede brædder af fyr eller gran i 18 til 25 mm tykkelse og 100 til 125 mm bredde, monteret med 5 til 10 mm afstand og sømmet med varmforzinkede søm, og skriver, at der ikke må bruges imprægnerede brædder. VMZINC skriver det samme den anden vej, nemlig at zink kan lægges direkte på ru brædder af uhøvlet fyr og gran uden trykimprægnering, mens alle andre underlag kræver et struktureret skillelag. Flunker udsættes ikke for samme fugtpåvirkning som tagfladen, og derfor bruges normalt ikke tagpap i dem.

Ventilationen er det, der afgør holdbarheden

BYG-ERFA kræver en ventileret spalte på mindst 20 mm i flunken mellem beklædningen og isoleringen eller det vindtætte lag, med lufttilgang ved kvistfoden op i flunken. Til sammenligning skal kvisttaget have mindst 50 mm ventileret hulrum ventileret gennem en spalte på mindst 25 mm. Her er kilderne uenige om, hvor luften skal komme fra. BYG-ERFA skriver, at flunkens ventilation gerne tilsluttes hovedtagets ventilering, mens kvistproducenten Quattro udtrykkeligt fraråder at gøre kvistens ventilation afhængig af tagkonstruktionens og vil have både tag og flunke ventileret hver for sig direkte til det fri.

Isoleringen mod udseendet

Flunken var traditionelt tynd, fordi vinduesrammerne sad direkte i en falset tømmerkarm. Isolering gør den tyk, og så bliver kvisten klodset. Slots- og Kulturstyrelsen vil derfor helst have isoleringen i tagkonstruktion og brystning, og skal der isoleres i flunken, må isoleringen som udgangspunkt ikke overstige stolpebredden. Quattro regner modsat og skriver, at kommunerne i byggetilladelser ofte kræver en U-værdi på 0,20 W/m²K for flunkerne, hvilket med almindelig mineraluld i lambda 0,037 giver 195 mm isolering og en samlet flunketykkelse på 251 mm. På en kvist, der er 1200 mm bred udvendigt, er der så kun 698 mm tilbage indvendigt. BR18 nævner hverken kviste eller flunker, men ved ombygning gælder bilag 2, tabel 3, hvor ydervægge skal ned på 0,18 W/m²K og loft- og tagkonstruktioner inklusive skråvægge på 0,12 W/m²K.

Det skal du være opmærksom på

  • Vinduer i flunken er omstridt. BYG-ERFA fraråder direkte trævinduer i flunker og understreger, at vandet skal ledes væk fra spidsen af flunkvinduerne. Kvistproducenterne sælger både flunkvinduer og hele glasflunker som tilvalg, og Quattro oplyser selv, at en glasflunke isolerer under det halve af en flunke med 95 mm isolering.
  • Zinkens levetid afhænger af, om bagsiden er tør. BYG-ERFA anslår 25 til 60 år for selve zinkmaterialet afhængigt af luftforurening og nærhed til hav, men skriver, at gennemtæringer kan komme efter 5 til 10 år, hvis konstruktionen er bygget forkert og bagsiden påvirkes af fugt. Tallet er altså ikke en garanti, men et udfald af, hvordan flunken er ventileret.
  • Vindpap er ikke altid nok. Quattro gengiver Byggeskadefondens datablad om, at vindpap i kvistflunken på bygninger i mere end én etage skal erstattes af en beklædning i klasse K1 10 B-s1,d0, tidligere kaldet klasse 1 beklædning.

Se også

  • kvist. Hele udbygningen, som flunken er den ene af to sidevægge på.
  • flunkzink. Selve zinkbeklædningen på flunken og de false, den samles med.
  • blikkenslagerkvist. Kvisten med sadeltag og zinkinddækkede flunker.
  • blindfals. Den afslutning, Slots- og Kulturstyrelsen kræver mod hjørnestolpen.
  • bagsidekorrosion. Det, der sker, når fugten bag zinken ikke kan komme væk.
  • brystning. Den lave væg under kvistvinduet, hvor isoleringen helst skal ligge.
  • tømmerkarm. Den falsede ramme, der gjorde den gamle flunke tynd.

Kilder