Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion

hanebånd

Også kaldet hanebjælke

Et hanebånd er et vandret stykke tømmer, der forbinder de to spær i et spærfag i den øverste del af taget. Det gør spærfaget stivere og deler spærbenet op, så det ikke skal spænde frit fra tagfod til kip. Hanebåndet hedder også hanebjælke, og et spærfag med hanebånd kaldes et hanebåndsspær. Lægger man gulv oven på hanebåndene, får man et hanebåndsloft.

Hvad hanebåndet gør i spærfaget

BYG-ERFAs ordbog beskriver hanebåndet som vandret tømmer, der forbinder spærene i et spærfag og anbringes i øverste halvdel af spærfaget for at øge dets styrke og stivhed. Lex, hvor artiklen er skrevet af Allan Tønnesen og bygger på Den Store Danske, placerer det midtvejs mellem rygningen og bjælken og beskriver samlingen som tappet, med øget stabilitet som formål.

Her er kilderne ikke helt enige om, hvad hanebåndet egentlig arbejder imod. I populære fremstillinger, blandt andet den danske Wikipedia-artikel, der selv er markeret som uden kildeangivelser, hedder det, at hanebåndet holder spærene fra at skride ud. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver det anderledes i sine faglige retningslinjer for byggesager om tagværker. Der er hanebåndene vandrette tværgående dele, der stabiliserer spærene, mens spærene forneden hviler på tagrem, bjælker eller stolper. Forskellen er værd at holde fast i, når man står i et tagrum, for det er sjældent hanebåndet alene, der holder tagfoden på plads.

Hvor højt hanebåndet sidder

Højden afgør, om man kan gå oprejst under hanebåndet, og dermed om tagrummet kan bruges. Spærproducenterne oplyser forskellige normaltal. Palsgaard Spær skriver direkte, at der ingen standard er for placeringen af hanebåndet, og at det placeres efter ønske, mens PRE angiver hanebåndet 2,4 til 2,5 m over spærfoden som det normale. De to opgiver også forskellige rammer for taghældning og spændvidde, 30 til 60 grader og op til 14 meter hos Palsgaard mod 35 til 55 grader og op til 12 meter med mellemunderstøtning hos PRE. Der findes altså ingen fast højde at måle efter, kun leverandørens egen praksis og den konkrete beregning.

Fra tappet tømmer til fabriksfremstillet spær

I ældre tagværker er hanebåndet et tappet tømmerstykke. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver hanebånd i højrems-, styrtrums-, spærfags-, trempel- og mansardkonstruktioner, og noterer at hanebåndene i trempelkonstruktioner ofte er stabiliseret yderligere af en langsgående skillevæg. I nyere byggeri er hanebåndsspæret fabriksfremstillet og samlet med sømbeslag eller hulplader, ofte med løs top, der monteres på pladsen. Sikkerhedsstyrelsens kapitel om tagkonstruktion nævner hanebåndsspær som en af de almindeligste spærtyper sammen med gitterspær, saksespær og bjælkespær. Gitterspæret har ikke hanebånd, og det er netop derfor, tagrummet i et gitterspærtag ikke kan bruges til andet end opbevaring.

Det skal du være opmærksom på

  • At save et hanebånd over eller flytte det er et indgreb i en bærende konstruktion. Bolius skriver, at flytning kræver ingeniørberegninger, og at hvert enkelt spærfag skal understøttes undervejs. Sikkerhedsstyrelsen nævner flytning af hanebånd som eksempel på en konstruktiv ændring, der er et opmærksomhedspunkt under statiske forhold ved huseftersyn. Er huset fredet, vurderer Slots- og Kulturstyrelsen, om ændring af hanebånd ændrer tagværkets udformning og samlinger.
  • Hanebåndene er ikke i sig selv et gulv. Branchevejledningen om opstilling af hanebåndsspær fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg beskriver, at der udlægges krydsfinerplader på hanebåndene som midlertidigt dæk, og at adgang til hanebåndet sker med sele og line.
  • Bruges hanebåndsloftet, ligger isoleringen typisk oven på hanebåndene. Sikkerhedsstyrelsen anfører, at tagrummet ved hanebåndsspær ventileres som et uudnyttet tagrum, altså fra tagfod til kip. Fylder man spidsloftet med isolering og lukker udluftningen, forsvinder den ventilation.

Se også

  • hanebåndsspær. Spærtypen, der er navngivet efter hanebåndet.
  • hanebåndsloft. Rummet, der opstår, når der lægges gulv på hanebåndene.
  • spærfag. Den enhed af to spær og deres afstivning, hanebåndet indgår i.
  • spidsloft. Det trekantede rum over hanebåndene, som skal kunne ventileres.
  • gitterspær. Spærtypen uden hanebånd, hvor tagrummet er fyldt af gitterstænger.
  • tagværk. Hele den bærende trækonstruktion, hanebåndet er en del af.

Kilder