Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion

saksespær

Også kaldet saksspær

Et saksespær er et fabriksfremstillet spær, hvor spærfoden ikke er vandret, men knækker opad mod midten. Loftet inde i rummet følger den skrå spærfod, så rumhøjden bliver større, mens taget udvendigt ser ud som et almindeligt tag. Til gengæld ligger der stadig et hulrum mellem tagfladen og loftet, og det hulrum kan hverken bruges til ophold eller opbevaring.

Hvad saksen består i

BYG-ERFAs ordbog definerer saksespær som spær, hvor spærfødderne krydser under kip og danner et omvendt V. Spærfabrikkerne beskriver den samme figur med andre ord. Ringsted Spær skriver, at forskellen på et saksespær og et gitterspær er, at spærfoden er skrå, og branchevejledningen om montage taler om knækket på spærfodens midte. I standardspæret mødes de to skrå spærfødder altså i en spids under kippen, og BYG-ERFAs ord om at krydse beskriver figuren, ikke samlingen.

Stavemåden er ikke fast. BYG-ERFA og Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg skriver saksespær, mens Træinformation i TRÆ 59 Træspær 1 og Palsgaard Spær i typebetegnelsen S20 skriver saksspær. Begge former dækker det samme.

Vinkelforskellen er statik, ikke smag

Producenterne opererer med en mindsteforskel mellem den udvendige taghældning og den indvendige lofthældning. Ringsted Spær angiver, at lofthældningen skal være mindst 10 til 15 grader mindre end taghældningen, Hjallerup Spærfabrik skriver normalt mindst 15 grader, og Palsgaard Spær anbefaler mindst 15 grader, men kan gå ned til 10 grader ved spændvidder under 10 meter.

Begrundelsen står i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om store træspær. Ved saksespær bliver trykkræfterne i spærhovederne særlig store på grund af den lille vinkel mellem hoved og fod, og kræfterne i spæret svarer omtrent til et almindeligt spær med en taghældning som netop den vinkel. Jo tættere loftet kommer på tagfladen, jo mere opfører spæret sig som et fladt tag. Vejledningen tilføjer, at spærhovederne og nogle af de indre gitterstænger skal tværafstives, og at saksespær med løs top stiller særligt store krav til det afstivende system.

Kilderne er uenige om spændvidden. Ringsted Spær angiver cirka 3 til 17 meter, Hjallerup Spærfabrik skriver op til lidt over 20 meter for et standard saksespær i korrekt dimensionering, mens Palsgaard Spær for typen S20 angiver op til 12 meter. Tallene gælder producenternes egne spær, ikke saksespær som type.

Hvad man ikke får med i købet

Saksespær giver et skråt loft, ikke loft til kip. Der bliver ved med at være et tagrum over loftet, og det rum er hverken projekteret eller tilgængeligt som opholds- eller pulterrum. Isoleringen skal ligge i det kileformede rum mellem tagflade og spærfod, og det er smallest ved tagfoden, hvor der samtidig skal være plads til udluftning. Man får heller ikke den vandrette loftflade, som styrelsens vejledning regner med kan optage vindlast fra gavlen og føre den til facaderne.

Det skal du være opmærksom på

  • Saksespær er ikke vejen til loft til kip. Skal loftfladen helt op under tagfladen, kræver det en anden konstruktion. Saksespær vælges, når rumhøjden er vigtigere end tagrummet.
  • Høje spær leveres delt, og samlingen afgør geometrien. Palsgaard Spær oplyser, at spær med en totalhøjde over 3,6 meter leveres delt. Ringsted Spær skriver, at man ved transportdelte spær først skal samle ét spær og derefter samle de øvrige oven på det som skabelon, for at geometrien bliver ens. Sker det ikke, står spærene ikke i flugt, og det kan ikke rettes bagefter.
  • Branchevejledningen om montage henviser til en udgået anvisning. Faktabladet «Montage af saksespær» fra Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg er fra november 2017 og henviser til TRÆ 58 Træspær 2 for det afstivende system. TRÆ 58 udgik i 2019 og er afløst af TRÆ 75 Træspær, i dag i 2. udgave fra 2025. Arbejdsmiljøanvisningerne i faktabladet gælder stadig, blandt andet at kippen ikke kan nås fra et rullestilladsdæk, når den frie højde under kip er over 2 meter.

Se også

  • gitterspær om typen med vandret spærfod, som saksespæret er en variant af.
  • spærfod om den del, der er skrå i et saksespær, og som ordet både bruges om bjælken og om oplægget ved remmen.
  • spærhoved om den del, der får de store trykkræfter, når vinkelforskellen bliver lille.
  • tværafstivning om den afstivning, spærhoveder og indre gitterstænger skal have.
  • hanebåndsspær om alternativet, når tagetagen faktisk skal bruges.
  • trempel om den anden måde at hente rumhøjde på, uden at røre spærets geometri.

Kilder