Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion

skunkvæg

En skunkvæg er den lave væg, der i en udnyttet tagetage skiller opholdsrummet fra skunken. Den står, hvor loftshøjden bliver for lav til at bruge, og bag den ligger det trekantede skunkrum ud mod tagfladen. Væggen er sjældent bare en beklædning. Den indgår tit i etagedækkets bæreevne, den bestemmer hvor stort rummet bliver, og ved en kold skunk er den en del af klimaskærmen.

Nærbillede fra tagrum af skunkvæg i gipsplade mod skråt undertag i træbrædder med isolering.
Nærbillede fra tagrum af skunkvæg i gipsplade mod skråt undertag i træbrædder med isolering.
Nærbillede af skunkvæg på loftrum med fugtplet, hvor undertag eller isolering er skiftet ud i et hjørne.
Nærbillede af skunkvæg på loftrum med fugtplet, hvor undertag eller isolering er skiftet ud i et hjørne.
Nærbillede fra tagrum af gammel bræddebeklædt skunkvæg med gulligt dampspærre/undertag på skråvæggen ved siden af.
Nærbillede fra tagrum af gammel bræddebeklædt skunkvæg med gulligt dampspærre/undertag på skråvæggen ved siden af.

Foto: Compara

Hvor højt væggen står, og hvem der måler hvad

Der findes ikke et fast mål for en skunkvæg. Bolius beskriver den som en lodret væg på omkring 50 til 100 cm. Ringsted Spærfabrik viser sine hanebåndsspær med en skunkstolpe på 1 m og et hanebånd 2,4 m over spærfoden. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger regner i sit eksempel på et parcelhus med en skunkvægshøjde på 1,2 m. Højden er altså et projekteringsvalg, ikke et krav.

Den ældste af kilderne definerer ordet bredere end de nye. Søren Kochs ordliste over fagudtryk fra det traditionelle byggeri fra 1984 skriver kort, at en skunkvæg er en væg mellem en skrå tagflade og et gulv, uden at kræve at den er lodret. Bolius og Rockwool skriver derimod begge lodret væg.

Højden har en konsekvens, der overrasker mange. BBR opgør tagetagens udnyttede areal ved at måle til ydersiden af tagbeklædningen i et plan 1,5 meter over færdigt gulv, men står skunkvæggene inden for det plan, måles der i stedet til ydersiden af skunkvæggene. Det er den mindste af de to opmålinger, der gælder. Flytter man skunkvæggen, kan husets registrerede areal derfor ændre sig.

Hvad væggen er bygget af

Videncentret beskriver to typiske opbygninger. I ældre enfamiliehuse kan skunkvæggen være en dobbelt bræddeskillevæg med imprægneret pap samt forskalling, rør og puds. I nyere huse er den typisk en trækonstruktion med gipsplader, isolering og dampspærre, hvor den oprindelige isolering afhængigt af opførelsesår har været mellem 25 mm og 150 mm. Selve skelettet hænger sammen med spærfaget gennem skunkstolpen og den rem, der ligger bag stolperne.

Ved en kold skunk isoleres skunkvæggen og skunkgulvet, og væggen bliver dermed en ydervæg. Videncentrets udførelsesvejledning sætter først 50 mm isolering op på væggen, så dampspærren har et jævnt underlag og ikke bliver perforeret, og foreskriver mindst to tredjedele af den samlede isoleringstykkelse på dampspærrens kolde side. Samlinger tapes med mindst 150 mm overlæg. Under selve skunkvæggen skal der etableres et lufttæt fuget skot, så kold luft ikke kan blæse ind i bjælkelaget. Ved en varm skunk føres isoleringen i stedet ned langs tagfladen, og skunkvæggen bliver en indvendig væg uden krav om tæthed.

Når væggen er kold trods isolering

Bygningsingeniør Morten Mathiasen svarer i Bolius' brevkasse, at kolde skunkvægge sjældent skyldes for lidt isolering. Problemet er som regel, at væggen ikke er vindtæt, så den kolde luft står ind bag isoleringen og køler hele fladen ned. Hans råd er derfor at tætne, ikke at lægge mere isolering på, blandt andet fordi ekstra isolering indefra kan give to dampspærrer i samme konstruktion og gøre skunken koldere og fugtigere.

Det skal du være opmærksom på

  • Bygningsreglementets krav om en U-værdi på højst 0,12 W/m²K ved efterisolering gælder ifølge Videncentret både skunkgulvet og skunkvæggen, i det omfang det er rentabelt og fugtteknisk forsvarligt. Kravet svarer til cirka 300 mm isolering med lambda 0,037 W/mK.
  • Er der ingen dampspærre i konstruktionen, må isoleringstykkelsen ifølge samme kilde ikke overskride 150 mm.
  • Skunkstolperne kan indgå i etagedækkets bæreevne. Ringsted Spærfabrik skriver, at spændvidder over cirka 6 til 7 m kræver mellemunderstøtning, men at større spændvidder kan opnås, når skunkstolperne udnyttes. At rykke en skunkvæg ud for at vinde plads er derfor et konstruktionsindgreb, ikke en tømrerdetalje.

Se også

  • skunk. Rummet bag væggen, som den lukker af mod.
  • skråvæg. Fladen ovenover, som skunkvæggens isolering og dampspærre skal hænge sammen med.
  • skunkstolpe. Den lodrette stolpe i spærfaget, der udgør væggens skelet.
  • skunkrem. Den vandrette rem bag stolperne, som mellembjælkerne hænges op på.
  • dampspærre. Tæthedsplanet, der ved en kold skunk løber op ad skunkvæggen.
  • lufttæthed. Det, der ifølge Bolius' ekspert oftere er problemet end isoleringstykkelsen.

Kilder