Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion

skunkstolpe

En skunkstolpe er den lodrette stolpe, der står mellem etagedækket og spæret, dér hvor tagfladen møder gulvet i en udnyttet tagetage. Stolpen giver skunkvæggen sit skelet, og i et hanebåndsspær indgår den som en del af selve spærfaget fra fabrikken. Om den bærer noget, eller om den bare holder en beklædning, kan man ikke se på den. Det står på spærtegningen.

Stolpen hører til spærfaget, ikke til væggen

BYG-ERFAs ordbog definerer spærfag som en tømmer- eller jernkonstruktion, der består af spær, gitter, diagonaler eller hanebånd samt eventuelt spærfod og skunkstolper. Skunkstolpen er altså opregnet som en del af den bærende konstruktion og ikke som en del af den lette væg, beboeren ser. Træinformations TRÆordbog holder definitionen kort og skriver stolper mellem dæk og spær med skunkvæg som relateret ord. Ordet er til gengæld nyere end selve bygningsdelen. Ordbogen Fagudtryk fra det traditionelle byggeri har opslag for både skunk og skunkvæg, men ingen skunkstolpe.

I et præfabrikeret hanebåndsspær kommer stolpen med spæret. Ringsted Spærfabrik skriver, at bjælkelag med spændvidder over cirka 6 til 7 m som regel skal mellemunderstøttes, men at større spændvidder kan opnås, når bjælkelaget regnes sammen med hanebåndsspæret, og skunkstolperne udnyttes til at forøge bæreevnen. På byggepladsen sømmes en rem bag stolperne, og de løse mellembjælker mellem spærfagene hænges op på den rem. Ringsted angiver, at remmen oftest er 45 gange 95 mm, og at den sømmes til skunkstolperne med 2 stk. 38/100 firkantsøm eller 6,0/100 beslagskruer.

Højden er en tegningsbeslutning, ikke en standard

Her siger kilderne ikke det samme. Ringsted Spærfabrik viser alle sine typetegninger med en skunkstolpe på 1 m og et hanebånd 2,4 m over spærfoden. Palsgaard Spær og PRE skriver derimod udtrykkeligt, at der ingen standard er for højden på skunkstolpen eller for placeringen af hanebåndet, og at begge dele kan varieres efter ønske og bæreevne. Sitet konstruktøren.dk går et skridt videre og kalder skunkstolper i 1 m højde for standard. De 1 m er altså fabrikkens tegneforudsætning, ikke en regel, og et hus kan sagtens have en anden skunkhøjde.

Stolpen er heller ikke obligatorisk. Ringsted beskriver trempelspær som en variant af hanebåndsspæret, der kan laves både med og uden skunkstolper og med eller uden bjælkelag.

Bærende eller ej, og hvorfor det afgør ombygningen

BUILDs anvisning om efterisolering af tagetage skriver i afsnittet om varmt skunkrum, at man kan overveje midlertidigt at fjerne skunkstolperne for at lette arbejdet i skunken, hvis de ikke er bærende. Forbeholdet er hele pointen. I nogle huse holder stolperne etagedækket, i andre er de blot et skelet til gipsplader, og forskellen kan ikke aflæses i rummet.

Stolperne er samtidig det faste underlag, efterisoleringen bygger på. For kold skunk beskriver anvisningen, at der opsættes skelet på skunkstolperne til at fastholde isoleringen, og at dampspærren samles med tape eller folieklæber netop dér, hvor skunkstolper og spær giver fast underlag.

Det skal du være opmærksom på

  • Vil du vinde gulvplads ved at flytte skunkvæggen længere ud, er det ikke kun beklædning. Bjælkelaget kan være regnet sammen med hanebåndsspæret med skunkstolperne som understøtning, og så kræver flytningen en ny beregning.
  • Ordet dækker to ting i praksis. I et fabrikslavet hanebåndsspær er stolpen en del af spærfaget, mens den i et ombygget tagrum kan være en senere opsat regel uden bæreevne. Spørg hvilken slags, før der saves.
  • Dampspærren i skunken er klæbet til stolperne. Bliver de fjernet under en efterisolering, skal tæthedsplanet planlægges forfra, ikke lappes bagefter.

Se også

  • skunkvæg. Væggen, som skunkstolperne bærer beklædningen til.
  • skunkrem. Den langsgående rem, der sømmes fast bag skunkstolperne.
  • skunk. Rummet bag væggen, som stolperne står i.
  • spærfag. Konstruktionen, skunkstolpen indgår i ifølge BYG-ERFA.
  • hanebåndsspær. Spærtypen, der normalt leveres med skunkstolpe.
  • bjælkelag. Etagedækket, hvis bæreevne kan afhænge af stolperne.

Kilder