Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion

hovedspær

Hovedspær er de hele, gennemgående spær i en tagkonstruktion, altså dem der går fra tagfod til tagfod eller fra tagfod til kip uden at være afkortet. Alt det, der ikke kan følge det regelmæssige spærforløb, hægtes på dem. Det gælder grater og stikspær i en valm, kehlspær ved en vinkelbygning og udvekslinger omkring kviste og ovenlys. Ordet er relativt. Det siger, at spæret er det normale i netop denne konstruktion, ikke at det har en bestemt dimension.

Hovedspær i en valm

Det er i valmede tage, ordet bruges mest. Palsgaard Spær skriver, at hovedspæret er det første hele spær, der står i en valm, og at det udføres og udformes som de andre hovedspær på huset. Graterne fastgøres til hovedspæret og understøttes af de bærende valmbukke og ydervæggen, og stikspærene, som danner selve valmfladen, fastgøres til hovedspæret og til graterne. Ringsted Spærfabrik bruger ordet på samme måde i sin opstillingsvejledning, hvor de hele gitterspær rejses først, hvorefter graterne stiksømmes til hovedspæret med tre søm 3,8 x 100 mm.

Palsgaard sætter i samme sætning lighedstegn mellem hovedspær og anfaldsspær. Det er værd at være opmærksom på, for de to ord dækker ikke det samme. Anfaldsspær betegner præcist det ene spær, graterne falder an mod, mens hovedspær er en fælles betegnelse for alle husets hele spær. Det spær, der står lige inden valmen, er begge dele på én gang, og derfor glider ordene sammen i producenternes tekster.

Uden for valmen

Uden for valmen bruges ordet lige så bredt. Hjallerup Spærfabrik skriver i sin vejledning om kehlspær, at man begynder med at opstille og fastgøre hovedspærene både på hovedhuset og på vinkelbygningen, og at kehlspærene derefter sættes ovenpå. Her betyder hovedspær simpelthen de almindelige spær i modsætning til de trekantede kehlspær ovenpå tagfladen.

Ved udvekslinger bruges ordet om de spær, der står urørte ved siden af hullet. Når et spær skæres over for at give plads til et ovenlys eller en kvist, forsvinder bæreevnen ikke, den flyttes. Stikspæret afleverer lasten til vekslen, og vekslen afleverer den videre til de hele spær på hver side. Nogle byggevejledninger på nettet bruger derimod hovedspær om et forstærket dobbeltspær, som de øvrige spær hænges i med bjælkesko. Det er den samme grundtanke, men et andet sted i konstruktionen, og det er en betydning, spærfabrikkerne ikke bruger.

Hvem bruger ordet

Hovedspær er montagesprog. Det står i spærfabrikkernes opstillingsvejledninger og på spærplanerne, og tømrere bruger det på pladsen. Det står derimod ikke i BYG-ERFA's byggeordbog, som ellers har både stikspær og spærfag med, og Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for tagværker bruger det heller ikke. Her hedder delene spær, spærfag, tagrem, hanebånd, kehlspær og gavlspær, og de historiske konstruktionstyper beskrives ud fra, hvordan spærene støttes, ikke ud fra hvilke spær der er de vigtigste. Vil du beskrive et ældre tagværk over for en bevaringsmyndighed, er det derfor sjældent ordet hovedspær, der bringer dig videre.

Det skal du være opmærksom på

  • Hovedspær er ikke en dimension. Et hovedspær er ikke automatisk kraftigere end nabospæret, og det er en almindelig fejl at regne med, at et hult begreb bærer mere. Skal et spær bære lasten fra en udveksling, skal det dimensioneres til det, og ofte dobles eller forstærkes.
  • Bestil og placer efter spærplanen, ikke efter ordet. Hjallerup Spærfabrik skriver med versaler, at alle mål på spærplanen er til midt spær. Hvert spær har sin plads, og hovedspær er en type på tegningen, ikke en entydig vare.
  • Sømtal og beslag er leverandørens, ikke almenviden. Ringsted Spærfabrik anviser bestemte sømtyper til grater og stikspær og skriver samtidig, at forankring og afstivning af spærene skal sikres særskilt. Vejledningen til lige netop dine spær er den, der gælder.

Se også

  • anfaldsspær. Det første hele spær i valmen, som producenterne ofte kalder hovedspær.
  • stikspær. Det afkortede spær, der ender mod grat, kehl eller veksel i stedet for at nå remmen.
  • gratspær. Spæret i valmens udadgående hjørne, der sømmes til hovedspæret.
  • valmbuk. Det afkortede, bærende spær, som grater og stikspær ligger af på.
  • udveksling. Tværbjælken, der fører lasten fra det overskårne spær ud i de hele spær ved siden af.
  • spærfag. Den samlede konstruktion af spær, hanebånd eller gitter, som hovedspæret indgår i.

Kilder