Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion

gesims

Også kaldet hovedgesims, taggesims

En gesims er det fremspringende, ofte profilerede led, der sidder øverst på facaden, hvor muren møder taget. Den lukker åbningen mellem murfladen og tagets udhæng, og fremspringet fører vandet ud fra murværket. Gesimsen kan være muret af udkragede skifter, hugget i natursten, snedkereret i træ eller trukket i puds med en skabelon. Ordet bruges også om vandrette bånd længere nede på facaden.

Nærbillede af gesims, tagrende og nedløb på gult pudset hus med skadet tagpapkant på taghjørnet.
Nærbillede af gesims, tagrende og nedløb på gult pudset hus med skadet tagpapkant på taghjørnet.
Nærbillede af gavltrekant med profileret gesims, tagrende og nedløb mod en overskyet himmel.
Nærbillede af gavltrekant med profileret gesims, tagrende og nedløb mod en overskyet himmel.
Nærbillede af gavltrekant med hvid, afskallet gesims og synlige revner i murværkets murkrone.
Nærbillede af gavltrekant med hvid, afskallet gesims og synlige revner i murværkets murkrone.

Foto: Compara

Fremspringet er både pynt og tagdetalje

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver gesimsen som husets vandrette hovedgesims eller taggesims, der sidder øverst på facaden og lukker åbningen mellem murfladen og tagets udhæng. Fordi taget rager ud forbi murflugten, så regnvandet ikke løber ned ad facaden, anbringer man en fortykkelse lige under udhænget. Den enkleste udgave på et muret hus er nogle udkragede murskifter. Styrelsen skriver, at opgaven med at føre vandet ud også kunne løses af udkragede spær eller skalke, men at man med en muret gesims forener det smukke med det funktionelle. Selv når huset har tagrende, er fremspringet praktisk, for det beskytter muren mod regnens direkte indvirkning og mod vand fra en utæt eller stoppet rende. Gesimsens fremspring er ifølge styrelsen almindeligvis det samme som eller lidt mindre end dens højde.

Gesimsen er en tagdetalje i helt konkret forstand. Tagrenden kan være sluttet til gesimsens øverste, kraftigt profilerede led, og byggebladet om tagrender og nedløbsrør fra 1948 skelner mellem lige tilslutning ved bygninger med svagt fremspringende gesims, hvor hængselstifterne skal have længere murstift end normalt, skrå tilslutning hvor gesimsen danner en plan skrå flade, og bajonetknæ eller svanehals ved bygninger med gesims eller udhæng. I styrelsens retningslinjer for tegltage hedder det desuden, at mellemrummet mellem tagskæg og murværk enten skjules af gesimsen eller inddækkes med sugfjæl, så taget ventileres, og fugt ikke ophobes.

Leddene og de andre gesimser

Gesimsen er sammensat af plane og krumme led, der som parallelle lister danner profilet. Slots- og Kulturstyrelsen gengiver arkitekten Herholdts navne på leddene: den stående karnis øverst, hængepladen som det mest markante led, rundstaven, vinkellisten eller platten, hullisten eller hulkehlen og frisen. Alle led males eller kalkes i samme farve, oftest hvidt.

Kilderne er ikke enige om, hvor langt ordet rækker. BYG-ERFA regner både bæltegesims, også kaldet kordongesims, sålbænksgesims, hovedgesims og pudsgesims som gesimser og bruger desuden ordet om overgangen mellem væg og loft indendørs. Slots- og Kulturstyrelsen skriver derimod udtrykkeligt, at profilerede lister omkring døre og vinduer ikke kaldes gesimser, men indfatninger. Bolius bruger ordet bredt om de fremspring, der sidder under tagrenden og i gavltrekanten, og nævner tandstensgesims og savtaksgesims som udførelser.

Når taget skal lægges om

Et undertag løfter tagfladen, og det rammer gesimsen. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at tagfoden derfor kræver særlig omhu i detaljeringen ved en tagomlægning med undertag, så gesimsen ikke bliver gjort højere og proportionerne forvrænget. I styrelsens faglige retningslinjer for tegltage er det en betingelse for tilladelse, at der ikke går fredningsværdier tabt ved gesims og tagfod på grund af hævningen af tagfladen, og styrelsen vurderer konkret, om løftet medfører ændringer på gesimserne.

Selve konstruktionen skal også holdes fri. Styrelsen understreger, at en gesims ikke er beregnet til at bære taget eller skalkene, og at skalkene altid skal hvile på spærene. På ældre tagværker kan råd og sætninger have fået skalkene til at trykke på gesimsen. Store gesimser uden tilstrækkelig bagvægt er ofte forankret i bjælkelaget med jernankre, som ruster, og revner i gesimsen afslører som regel, hvor ankrene sidder.

Gesims i murerfaget og i typehuskataloget

I nybyggeri betyder ordet noget andet og enklere. Murerfagets vejledning TEGL 36 viser en udkraget gesims som den ene af to måder at afslutte en gavl uden udhæng på, hvor alternativet er en færdig murkrone på cirka 17 cm med reduceret isoleringstykkelse. Typehusfirmaer bruger ordet endnu bredere, og hos Eurodan-Huse defineres gesims som et murstensbånd, hvor murskiftet trækkes frem i forhold til det øvrige murværk, mens gesims og tagrende tilsammen udgør husets udhæng. Et tag med gesims i et typehuskatalog er altså et tag uden udhæng og ikke et trukket profil som på et klassicistisk byhus.

Det skal du være opmærksom på

  • Undertaget hæver tagfoden. Det er den hyppigste grund til, at en gesims bliver ændret ved en tagomlægning. På fredede bygninger er det ifølge Slots- og Kulturstyrelsens retningslinjer netop dette forhold, der afgør, om der overhovedet gives tilladelse til undertag.
  • Gesimsen må ikke bære taget. Skalkene skal hvile på spærene. Bagvægten i murværket bag en udkraget gesims må heller ikke hugges bort, for den modvirker gesimsens overvægt.
  • Cementholdig mørtel er ikke uskyldig. Slots- og Kulturstyrelsen fraråder KC-mørtler på ældre huses gesimser og bånd, fordi den hårde puds kan falde af den svagere bund, og fordi svindrevner på oversiden af vandrette bånd leder vand ind i pudsen og giver striber og skjolder på facaden. Er et pudset bånd ikke afdækket med tegl, skifer eller metal, skal oversiden være skrå og fri for revner. Murerhåndbogen peger desuden på, at gesimsbånd og fremspring samler snavs, så facaden nedenunder kan blive misfarvet.

Se også

  • tagfod. Tagfladens nederste afslutning, som gesimsen sidder lige under.
  • udhæng. Den funktion, gesimsen enten supplerer eller helt erstatter.
  • skalk. Det kileformede træstykke ved tagfoden, som skal bæres af spæret og ikke af gesimsen.
  • sugfjæl. Alternativet til gesimsen, når mellemrummet mellem tagskæg og murværk skal lukkes.
  • kvistgesims. Den samme profilerede afslutning i lille format på en kvist.
  • skorstensgesims. Den udkragede afslutning øverst på skorstenspiben.

Kilder