Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion

tagdækning

Også kaldet tagbelægning, tagbeklædning

Tagdækningen er det yderste lag på taget, det der møder regn, sne, sol og vind. Det kan være tagsten, skifer, bølgeplader, profilplader af metal, tagpap, tagfolie eller strå. Tagdækningen er kun én af tagets tre dele, for under den ligger et underlag af lægter, åse eller brædder, og under det igen den bærende konstruktion med spær. Ordet bruges også om selve arbejdet med at lægge laget, og det er den betydning, faget tagdækker har navn efter.

Tre ord om det samme lag

Bygningsreglementet skriver tagdækning. Det gør reglementets præ-accepterede løsninger for enfamiliehuse konsekvent, både i afsnittet om tagdækning og i tabellerne over afstand til skel. Bolius skriver tagbelægning i sin artikel om valg af nyt tag og bruger de tre ord i flæng i den samme tekst. Sikkerhedsstyrelsens bygningsdelsbeskrivelse til huseftersynsordningen skifter også mellem tagdækning og tagbeklædning inden for samme afsnit og gengiver en figur fra Tagpapbranchens Oplysningsråd, hvor det hedder tagbeklædninger.

Der er altså ikke nogen faglig forskel på de tre ord, når de bruges om laget, men der er forskel på, hvem der bruger dem. Myndighedsordet er tagdækning, og det er det ord, der skal søges på i et reglement eller en brandteknisk vejledning. Byggemarkederne og forbrugersiderne skriver oftere tagbelægning.

Ordet dækker også faget

Tagdækning er samtidig navnet på en arbejdsproces og på en erhvervsuddannelse. Bekendtgørelse nr. 683 af 20. maj 2022 om erhvervsuddannelsen til tagdækker kræver, at lærlingen kan udføre og planlægge alle typer af tagdækningsopgaver med tagmembraner og tagisoleringsmaterialer på flade og skrå tage, og at lærlingen kan udføre specielle tagdækninger, herunder tagmembraner, tagsten og tagplader.

Det er værd at bemærke, at tagsten og tagplader står i tagdækkerens uddannelse. I praksis lægges tegltage herhjemme oftest af tømrere, mens tagdækkerne har tagpappet, membranerne og de flade tage. Faggrænsen ligger altså ikke, hvor uddannelsesbekendtgørelsen kunne få det til at se ud.

Hvad reglerne kræver af tagdækningen

Bygningsreglementet stiller ingen krav om et bestemt materiale. Vejledningen til kapitel 5 om brand skriver direkte, at der i enfamiliehuse ikke er krav til, hvilken tagdækning der skal anvendes, men at valget har betydning for husets placering på grunden. Med en tagdækning i brandklasse BROOF(t2) er den præ-accepterede afstand til naboskel, vej- og stimidte 2,5 meter, mens brandsikret stråtag kræver 5,0 meter, og ikke brandsikret stråtag samt «anden tagdækning» kræver 10,0 meter.

Ud over brand er kravet et fugtkrav. BR18 § 338 kræver, at klimaskærmen er tæt mod indtrængen af regn- og smeltevand, at vandet på forsvarlig måde kan løbe af, og at tagvand ledes til afløb via tagrender eller tagnedløb. Den opgave løser tagdækningen ikke altid alene. Sikkerhedsstyrelsens bygningsdelsbeskrivelse gør opmærksom på, at tagsten og lignende ikke er vandtætte i fugerne, og at tætheden derfor traditionelt er sikret med understrygning, mens nyere tage i stedet har et undertag.

Det skal du være opmærksom på

  • Tagdækningens vægt er et konstruktionsspørgsmål, ikke et smagsspørgsmål. Sikkerhedsstyrelsens bygningsdelsbeskrivelse nævner skift fra let til tung tagbeklædning uden sikring af, at konstruktionen kan optage den øgede last, som en risiko for deformation eller kollaps. Tagsten regnes som tung tagdækning, metalplader som let.
  • Et tilbud på «ny tagdækning» kan betyde vidt forskellige ting. Nogle regner kun det yderste lag med, andre inkluderer nye lægter, nyt undertag og nye inddækninger. Bed om at få de tre lag skrevet hver for sig i tilbuddet.
  • «Anden tagdækning» er en reel kategori i brandreglerne og ikke bare en rest. Et tag, der ikke kan dokumentere BROOF(t2), behandles i de præ-accepterede løsninger på linje med et ikke brandsikret stråtag, når afstanden til skel skal fastlægges.

Se også

  • BROOF (t2). Den brandklasse, tagdækningen prøves for, og som afgør afstanden til skel.
  • Klasse T tagdækning. Den historiske danske betegnelse for den samme klasse.
  • undertag. Det sekundære lag under tagdækningen, som opfanger det vand, dækningen slipper igennem.
  • tagdækker. Faget, der har navn efter arbejdet, men i praksis mest lægger flade tage.
  • taghældning. Den størrelse, der afgør, hvilke tagdækninger der overhovedet kan bruges.
  • udskiftning af tagbelægning. Selve arbejdet med at skifte laget ud.

Kilder