Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion

bjælkespær

Også kaldet plankespær

Et bjælkespær er et spær, der består af én ret bjælke pr. tagflade, enten i almindeligt konstruktionstræ eller i limtræ. Der er hverken hanebånd, gitter eller diagonaler inde i spæret, og derfor bliver rummet under taget frit hele vejen op til kippen. Til gengæld kan spæret ikke bære sig selv på samme måde som et gitterspær, og det stiller krav til, hvad der holder taget oppe i toppen og til siderne.

Spærtypen uden hanebånd og gitter

Bjælkespær bruges, hvor man vil have loft til kip, skrå lofter parallelt med tagfladen eller synlige spær i rummet, og hvor der ikke er brug for et loftrum ovenover. Ringsted Spær beskriver typen som velegnet til bygninger med skrå lofter parallelt med tagfladen, hvor der kan etableres en understøttet kipdrager. Ordet bruges også om spær til flade tage og tage med ensidig hældning, altså overalt hvor bæringen er en bjælke og ikke et trekantet spærfag.

Nettrælasten kalder samme spær for både bjælkespær og plankespær og bruger ordene i flæng. Roust Spær bruger konsekvent plankespær om typen. I praksis hælder byggemarkeder og trælaster til plankespær, når det drejer sig om spær af 45 mm planker, mens bjælkespær er det ord, spærfabrikkerne og de tekniske tabeller bruger. Træinformations håndbog TRÆ 75 behandler anvendelsen af træbjælker til bjælkespær, og dimensioneringen af et parcelhus tager udgangspunkt i tabel 2 på side 34 til 36 i den bog.

Understøtningen i kippen er betingelsen

Det, salgsteksterne oftest springer over, er, at bjælkespæret ikke er selvbærende. Roust Spær skriver, at plankespær altid skal understøttes i kip, og anbefaler, at spændvidden på kipremme i boliger ikke overstiger 7 meter. Nettrælasten skriver ligeledes, at plankespær altid kræver understøtning i kip. Hjallerup Træ og Spærfabrik nævner derimod kun, at bjælkespær giver en meget rummelig loftkonstruktion, og siger intet om, hvad der skal bære oppe i toppen. Kipdrageren skal have vederlag i hver ende, typisk i gavle, i tværvægge eller på søjler, og de punkter skal føres videre ned gennem huset. Uden den understøtning presser tagfladerne ydervæggene udad, fordi der ikke er noget hanebånd eller nogen spærfod til at tage den vandrette kraft.

Spændvidden afhænger af last, afstand og hældning

Nettrælasten oplyser, at deres bjælkespær kan udføres op til 45 x 295 mm og bruges ved spændvidder op til omkring 6,3 meter. Palsgaard Spærs spændviddetabel viser, hvor meget den slags rundt tal dækker over. Tabellen regner med 45 mm spærtræ i styrkeklasse C24 og spændvidder målt vandret. For 45 x 295 mm ved let tag på 0,25 kN/m² og en bjælkeafstand på 0,6 meter er spændvidden 6,48 meter, hvis der dimensioneres efter nedbøjning, og 8,19 meter, hvis kun styrken skal overholdes. Samme bjælke ved tungt tag på 0,55 kN/m² og en meter mellem bjælkerne når 4,84 meter efter nedbøjning. Palsgaard skriver selv, at den nedbøjningsstyrede værdi holder langtidsnedbøjningen for egenvægt under l/400 og normalt bør bruges ved dimensionering af tagbjælker. Derudover ganges med en faktor for hældningen, 0,89 ved 30 grader og 0,72 ved 45 grader.

Spærhøjden er også isoleringstykkelsen

Ved loft til kip er bjælkens højde både det, statikken kræver, og det, isoleringen har at ligge i. Energiløsningen for efterisolering af skråvæg og loft til kip fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger bruger netop en bjælkespærskonstruktion af 45 x 200 mm spær som eksempel og påforer spærene for at få plads til mere isolering. Vejledningen kræver et ventileret hulrum på 70 mm under et undertag af banevare og 50 mm ved fast undertag eller tag uden undertag, og ved mere end 150 mm isolering i alt skal loftkonstruktionen være diffusions- og konvektionstæt.

Det skal du være opmærksom på

  • Kipdrageren er den dyre del af løsningen. Den skal bæres i begge ender, og de bæringer findes ikke altid i et hus, hvor man efterfølgende ønsker loft til kip.
  • Producenterne er uenige om valm. Roust Spær skriver, at valmede gavle ikke umiddelbart er mulige med plankespær, mens Nettrælasten skriver, at bjælkespær kan indgå i afvalmede tage, hvor alle tagflader har hældning. Spørg konkret, når tagformen ikke er en ren saddeltagsgavl.
  • Synlige spær stiller skarpt på krumninger. Byggeriets tolerancearkiv anfører, at variationen i almindeligt spærtræ kan være så stor, at planhedskrav ikke kan overholdes, og anbefaler høvlet og rettet C18 eller bedre. Siden oplyser samtidig selv, at den er forældet, og henviser til tolerancer.dk.

Se også

  • kipbjælke. Den bjælke, bjælkespærene hviler på øverst, og som skal bæres i begge ender.
  • hanebåndsspær. Alternativet, hvor et vandret bånd binder spærene sammen i stedet for en kipdrager.
  • gitterspær. Den selvbærende spærtype, der kun hviler på ydermuren, men lukker tagrummet.
  • spændvidde. Den frie afstand, der afgør bjælkens dimension og materiale.
  • spærtræ. Det styrkesorterede nåletræ, tabellerne regner i, typisk C18 eller C24.
  • skråvæg. Den indvendige flade, bjælkespæret som regel giver, og som skal isoleres og ventileres.

Kilder