Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion

kamsøm

Også kaldet ringsøm, ringet søm, rillet søm, beslagsøm

Et kamsøm er et rundt søm, hvor der er valset skarpkantede ringe på hele skaftet eller en del af det. Ringene virker som modhager i træet, så sømmet holder langt bedre mod udtrækning end et glat søm. På taget bruges kamsøm blandt andet til at fastgøre taglægter, afstandslister, brædder og undertagsplader, og her skal sømmet altid være korrosionsbeskyttet. Ordet dækker det samme som ringsøm og beslagsøm.

Kammene er det, der holder taget nede

Et glat søm holder kun i kraft af friktionen mellem skaft og træ. Når træet skiftevis optager og afgiver fugt, arbejder det om sømmet, og friktionen aftager. Det er derfor, gamle glatte søm står og kravler ud af udendørs træværk. Ved kamsømmet er ringene valset ind i skaftet, og de fungerer som modhager, der griber fat i træfibrene. Simpson Strong-Tie oplyser for eksempel en forkamningslængde på 55 mm på sit lægtesøm, så kamningen ikke nødvendigvis dækker hele sømmet. Et skruesøm er noget andet, for der er valset et gevind med så stor stigning, at sømmet drejer sig, mens det slås i. Begge typer holder bedre mod udtrækning end det glatte firkantsøm, som ellers er det traditionelle danske konstruktionssøm.

På et tag er den påvirkning, der skal optages, først og fremmest vindsug. Det er en trækkraft, der forsøger at løfte lægter, undertag og dækning af underlaget, og det er præcis den påvirkning, et glat søm er dårligst til.

Hvad anvisningerne foreskriver

I PTM-anvisningen om faste undertage sømmes brædder til underlaget med mindst 2,8 x 65 mm rillede søm, og afstandslister fastgøres normalt pr. 200 mm med mindst samme sømtype. Taget lægtes med lægter på 38 x 73 mm, og sømningen sker med firkantsøm ved håndsømning eller med ringede maskinsøm. Fælles for det hele er kravet om, at sømmene skal være korrosionsbeskyttede, for eksempel varmforzinkede Fe/Zn 40.

Til krydsfiner og OSB som undertag er anvisningen ændret undervejs. I 3. udgave fra 2020 skulle pladerne sømmes med 2,4 x 40 mm kamsøm med 150 mm langs pladekanter og 300 mm ved mellemunderstøtninger. I 6. udgave fra 2023 er det blevet til skruer eller ringede søm på 2,8 x 50 mm ved plader til og med 15 mm og 2,8 x 65 mm ved plader på 18 til 21 mm. Bruger man den gamle udgave, sømmer man altså med et tyndere og kortere søm end i den gældende.

Ordet skifter fra kilde til kilde

Det er den samme sømtype, kilderne beskriver, men de kalder den ikke det samme. Icopals montagevejledning bruger ordet kamsøm og har desuden alu-kamsøm på materiallisten til tagpap. PTM skriver rillede søm om afstandslister, ringede maskinsøm om lægter og i den nyeste udgave ringede søm om plader. Bolius kalder det beslagsøm eller kamsøm. Simpson Strong-Tie sælger typen som lægtesøm og beslagsøm og bruger slet ikke ordet kamsøm. I byggemarkedet står det oftest som ringsøm. Hvis en håndværker og en anvisning bruger hvert sit ord, er der derfor ikke nødvendigvis tale om to forskellige varer.

Det skal du være opmærksom på

  • Kamsøm findes både elforzinket og varmforzinket, og de ser næsten ens ud i æsken. Bolius beskriver de elforzinkede som blanke og de varmgalvaniserede som mat grå og skriver, at sømmene bør være varmgalvaniserede, når de skal bruges ude. Simpson Strong-Ties beslagsøm CNA er oplyst som elgalvaniseret stål med 12 µm zink, altså ikke det samme som anvisningernes Fe/Zn 40.
  • Zink og kobber må ikke sidde sammen, og trykimprægneret træ er ofte imprægneret med kobberholdige midler. Simpson Strong-Tie anbefaler rustfri beslag og forbindelsesmidler sammen med imprægneret træ i fugtigt miljø.
  • Icopals vejledning skriver om bræddeunderlag, at fastgørelsen skal eftervises ved højder over 5 m og ved huse med særlig udsat beliggenhed, og at sømning her bør undgås. Den tilsvarende PTM-anvisning stiller ikke samme forbehold om sømning. Kamsøm er altså ikke i sig selv svaret på et vindudsat tag.
  • Modhagerne virker begge veje. Et kamsøm kan sjældent trækkes ud igen uden at ødelægge lægten eller pladen, og det mærker man først ved en senere reparation.

Se også

  • taglægte. Lægterne er det sted på taget, hvor sømtypen oftest diskuteres.
  • lægtning. Selve arbejdet, hvor kamsømmene sættes.
  • afstandsliste. Fastgøres efter anvisningen med rillede søm pr. 200 mm.
  • pladeundertag. Krydsfiner og OSB, hvor sømdimensionen er ændret mellem to udgaver af anvisningen.
  • varmforzinkning. Den korrosionsbeskyttelse, anvisningerne peger på.
  • tagpapsøm. Et helt andet søm med stort hoved, som ikke må forveksles med kamsøm.

Kilder