Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten Undertag

lægtning

Også kaldet at lægte taget

Lægtning er selve arbejdet med at sømme lægterne fast på tagfladen, i den afstand tagstenen kræver, sådan at tagfladen går op med hele sten fra tagfod til rygning. Verbet er at lægte et tag, og resultatet af arbejdet kaldes lægtningen. Ordet dækker altså processen, ikke lægten selv og ikke afstanden mellem lægterne, som begge har deres eget ord.

Fra spærhoved til lægte

Før den første lægte kommer op, er tagfladens lægteafstand allerede fastlagt ved prøveoplægning med sten fra den aktuelle leverance, sådan som lægteafstand beskriver det. Wienerbergers Tegl 36 knytter regnestykket til selve lægtningen: tagfladens samlede højde er antallet af lægteafstande, det vil sige antal hele tagsten minus én, ganget med lægteafstanden, plus placeringsmålet for første lægte og afstanden fra øverste lægte til kip. Anvisningens eget eksempel har en lægteafstand på 330 mm, første lægte placeret 325 mm fra spærenden og 40 mm fra øverste lægte til kip, hvilket giver formlen (X minus 1) gange 330 plus 325 plus 40, hvor X er antal hele tagsten. Uden dette regnestykke kan lægtningen ikke gå op med hele sten, og øverste række må i stedet tildannes.

Snor, mållægte og lægtemærker

Selve arbejdet begynder ved tagfoden. Tegl 36 foreskriver, at den første lægte monteres efter en snor, og at den lægges sådan, at første række tagsten stikker 30 til 40 mm ud i tagrenden. Denne første lægte danner basis for målsætningen af alle de øvrige. De øvrige lægter afsættes og monteres derefter ved hjælp af en mållægte, og målet tages fra overkant lægte til overkant lægte. For at udligne lægternes egne skævheder og de tolerancer, der uundgåeligt opstår, afsættes der lægtemærker på oversiden af samtlige afstandslister, før lægterne sømmes fast. Kravet til nøjagtigheden er skarpt: lægtningstolerancen er ±3 mm målt over spærene for den enkelte lægte, og tolerancer må ikke ophobes ned ad tagfladen. Derfor tages der ved målingen udgangspunkt i anden nederste lægte, for en kæde af små, ensrettede fejl ville ellers vokse sig stor mod rygningen.

Lægtningen set med fredningsøjne

Slots- og Kulturstyrelsen behandler lægtningen som et selvstændigt punkt i sagsbehandlingen af tegltage på fredede bygninger. Styrelsen vurderer, om lægternes udformning og dimensioner understøtter bygningens bærende fredningsværdier. Hvorvidt det spiller nogen rolle, afhænger af, hvordan taget i øvrigt tætnes: retningslinjerne skriver direkte, at det har betydning for vurderingen, om der etableres undertag eller understryges, fordi lægtningen skjules ved undertag, men er synlig indefra ved understrygning. På et understrøget tag uden undertag ser man med andre ord selve lægtningen fra tagrummet, og styrelsen kan derfor stille andre krav til lægternes bearbejdning, hvor lægtningen er synlig, end hvor den er skjult bag et undertag.

Det skal du være opmærksom på

  • Ophobede tolerancer er den fejl, der oftest ses. Måles der fra lægte til lægte i stedet for konsekvent fra anden nederste lægte, vokser den enkelte lægtes ±3 mm tolerance sig til en synlig skævhed op mod rygningen, selv om hver enkelt måling isoleret set er inden for kravet.
  • Lægtningen er ikke altid skjult. På et understrøget tag uden undertag er selve lægtningen synlig fra tagrummet, og Slots- og Kulturstyrelsen kan derfor stille andre krav til lægternes udformning og bearbejdning, end den gør på et tag med undertag, hvor lægtningen skjules.
  • Ordet dækker det faste, beregnede tegltag. Bruges ordet om andre tagtyper, for eksempel stråtag, gælder helt andre mål og en anden metode, se lægteafstand.

Se også

  • lægte. Selve trælægten, som lægtningen sætter op.
  • taglægte. Den bærende taglægte med krav til styrke og mærkning.
  • lægteafstand. Målet, lægtningen skal ramme, fastlagt ved prøveoplægning.
  • afstandsliste. Listen mellem undertag og lægte, hvor lægtemærkerne afsættes.
  • lægtningstolerance. De ±3 mm, der ikke må ophobes ned ad tagfladen.
  • understrygning. Tætningsmetoden, der gør lægtningen synlig fra tagrummet.

Kilder