Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

kronedækning

Også kaldet krondækning

Kronedækning er den ene af de to måder, en bæverhale kan lægges op på. Ved kronedækning ligger der to rækker tagsten på hver eneste lægte, den ene oven på den anden, og den øverste af rækkerne dækker fugerne i rækken under. Alternativet hedder dobbeltdækning og har kun én række sten på hver lægte. Metoden hører til de flade tagsten uden fals, og den giver et tydeligere og mere uroligt mønster i tagfladen end dobbeltdækning.

To rækker sten på hver lægte

Den danske tekst, der faktisk beskriver arbejdet, er oplægningsvejledningen Håndstrøgne tagsten fra Lafarge Roofing fra 2006. Den skriver, at kronedækning adskiller sig fra dobbeltdækning ved, at der på hver lægte ligger to rækker bæverhaler, at oplægningen sker i forbandt, og at der ved kronedækning altid ligger fire rækker bæverhaler over lægten mod tre ved dobbeltdækning. Resten af arbejdet er ens for de to metoder. Dækbredden sættes lig stenens bredde plus et mellemrum på 1 til 2 millimeter, den yderste række lægges i mørtel, og der spændes en snor fra kip til tagfod, så rækkerne står lige.

Selve princippet er lettere at forstå gennem det tyske fagsprog, hvor metoden hedder Kronendeckung og er almindelig på bæverhaletage i Sydtyskland og Østrig. Producenten BMI beskriver den som to bæverrækker på hver bærelægte, et lejelag og et dæklag, der indbyrdes danner et regelmæssigt halvforbandt. Det nederste lag bærer, og det øverste ligger forskudt en halv sten, fordi det skal dække lejelagets fuge. Dansk har ikke faste ord for de to lag.

Lægteafstanden er den dobbelte, og tabellen passer ikke til formlen

Fordi der ligger to rækker pr. lægte, bliver lægteafstanden omtrent den dobbelte af dobbeltdækningens. Lafarge Roofing angiver for sin håndstrøgne bæverhale på et tæt undertag en maksimal lægteafstand ved kronedækning på 29,0 centimeter ved 30 graders taghældning, stigende til 33,0 centimeter ved 60 grader eller derover, med mindste overlap på henholdsvis 9,0 og 5,0 centimeter. Samme vejledning giver en regnemåde, stenens længde minus mindste overlap, og regner selv eksemplet igennem med en sten på 39 centimeter ved 30 grader, hvilket giver 30 centimeter. Tabellen på samme side siger 29,0. Uoverensstemmelsen går igen ved dobbeltdækning, hvor formlen giver 15 og tabellen 14,5 centimeter. Tabellens tal er identiske med dem, den tyske producent Erlus opgiver for sin bæverhale i formatet 18 gange 38 centimeter, og forskellen svarer netop til den centimeter, de to stenlængder skiller sig ad med. Brug derfor det mindste tal, få stenens virkelige længde målt efter, og lav en prøveoplægning, inden lægterne slås op.

Kronedækning sparer ikke tagsten. Erlus opgiver det samme forbrug pr. kvadratmeter for kronedækning og dobbeltdækning, mellem 33,7 og 44,5 sten afhængigt af format og dækning. Det, der spares, er lægter, og det, der vindes eller tabes, er udseendet.

Hvem bruger ordet

Slots- og Kulturstyrelsen bruger formen kronedækning i sine faglige retningslinjer for tegltage og nævner den som den ene af de to oplægningsmåder for bæverhaletagsten, sten der i dag kun findes på et meget lille antal danske bygninger, særligt i Sønderjylland og på et antal kirker. BYG-ERFA's ordbog, der bygger på Ulrik A. Hovmands Illustreret byggeordbog fra 1998, staver ordet krondækning og forklarer det som et oplægningsmønster, der udføres med bæverhaler. TEGL 36 fra 2021, murerfagets anvisning for oplægning af tegltage, nævner hverken kronedækning, krondækning eller bæverhaler.

Det skal du være opmærksom på

  • Vejledningen modsiger sig selv. Den samme side giver både en tabel og en formel, og de rammer ikke samme lægteafstand. Aftal med tagdækkeren, hvilket tal der bruges, og hvilket overlap det giver ved den konkrete hældning.
  • Der findes ingen aktuel dansk brancheanvisning for metoden. Den nyeste danske beskrivelse er et producenthæfte fra 2006. På en fredet bygning er det Slots- og Kulturstyrelsen, der afgør, om taget må lægges om, og med hvilken sten og hvilken oplægningsmåde.
  • Ordet er dobbelttydigt uden for byggeriet. I skovovervågningen betyder kronedækning trækronernes dækning af skovbunden, og et opslag på ordet vil ofte føre til den betydning i stedet for tagets.

Se også

  • bæverhale. Den eneste tagsten, kronedækning bruges til.
  • dobbeltdækning. Den anden oplægningsmåde, med én række sten pr. lægte.
  • lægteafstand. Det mål, valget mellem de to metoder ændrer mest på.
  • overlæg. Den lodrette dækning mellem rækkerne, som overlappet i tabellen handler om.
  • halvsten. Den halve sten, forbandtet kræver i siderne af tagfladen.
  • fredet bygning. Situationen, hvor styrelsen og ikke leverandøren bestemmer oplægningsmåden.

Kilder