Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

romerfalstagsten

Også kaldet romertagsten, romerfals, romerfalsteglsten

En romerfalstagsten er en falstagsten med et fladt eller kantet profil og kraftige false i både side og top, til forskel fra vingetagstenens bløde S-form. Ordet bruges af producenter og byggemarkeder som navn på en hel gruppe modeller. Myndighederne bruger det ikke og skriver bare falstagsten. Stenen lægges op på undertag, og den præcise fals betyder, at målene skal fastlægges ved prøveoplægning på taget.

Et handelsord frem for et myndighedsord

Bolius bruger stavemåden romerfalsteglsten og beskriver den som en kantet version af falstagstenen, der kom til sidst i 1800-tallet som konkurrent til vingetagstenen. Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for tegltage nævner ikke ordet med et eneste bogstav. Styrelsen deler tagstenene op i håndstrøgne vingetagsten, maskinfremstillede vingetagsten, maskinfremstillede falstagsten og andre nyere typer, og romerfalsen ligger i den tredje kasse sammen med alt andet, der har fals.

Hos leverandørerne er ordet derimod en fast varegruppe. Komproment inddeler sit tegltag i vingemodeller, vingefalsmodeller, romerfalsmodeller og flade modeller, og under romerfals ligger Alegra 10, Gigant, Planfals 11 og Nordfals 10, der beskrives som plane eller delvis flade tagsten. Randers Tegl sælger Højslev Romerfalstagsten K21, og Mur & Tag, der drives af Teknologisk Institut, noterer om netop den sten, at den har dobbeltfals. Egernsund bruger hverken romerfals eller vingefals, men skelner mellem bølgede og flade tagsten. Beder du om «en romerfals», har du derfor ikke bestilt et bestemt profil, kun en gruppe.

Navnet og påstanden om munke og nonner

På flere danske tagportaler kan man læse, at romerfalstagstenen efterligner munke- og nonnetagsten samlet i én sten. Den forklaring står hverken hos Bolius, hos Slots- og Kulturstyrelsen eller i producenternes egne vejledninger. Formen med en flad rende og en rulle findes derimod i den type, importøren Jacobi Tagtegl sælger under navnet romansk tagsten med henvisning til middelhavstemperament, dobbelt side- og topfals og tredobbelt overlapning i firepunktssamlingen. Slægtskabet med munke- og nonnetegl hører altså snarest til dér, mens de danske romerfalsmodeller i dag typisk er store, plane sten. Bruger håndværkeren ordet romertagsten, er det værd at få at vide, hvilken model der menes.

Oplægning og mål

Randers Tegls vejledning for K21 opgiver stenen til 418 gange 270 mm med vejledende dækbredde 219 mm, lægteafstand 340 mm, vægt cirka 3,2 kg og cirka 13,6 sten pr. kvadratmeter. Mindste taghældning er 20 grader, og stenen skal oplægges på undertag. Dækbredden findes ved at lægge to rækker med 12 sten og tage gennemsnittet af den tætteste og den løseste lægning, for tallene i kataloget er vejledende. Lægtningstolerancen er plus minus 3 mm, og tolerancer må ikke ophobes. Stenene bindes med sidefalsbindere, hveranden i diagonalt mønster inde på fladen, men alle sten ved tagfod, gavle, skotrender, ovenlys, langs mørtelfrie rygninger og over det hele på kystnære eller særligt udsatte huse. Hos Komproment opgives mindste taghældning med undertag til 25 grader for Alegra 10 og 22 grader for Gigant og Nordfals 10.

Det skal du være opmærksom på

  • Falsen giver kun små justeringer, og Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at falstagsten med deres præcise udformning kan være svære at tilpasse et gammelt tagværks skævheder. På et skævt hus er det stenens problem, ikke tømrerens.
  • Komproment oplyser 30 års garanti på frostfasthed. En garanti er en aftale om afhjælpning i en periode og siger ikke, hvor længe taget holder.
  • Et enkelt firma markedsfører en tætning af utætte romerfalstagsten med den begrundelse, at stenene i en årrække blev lavet med en skumstrimmel. Påstanden står kun på firmaets egen side. Hverken Randers Tegls oplægningsvejledning eller Slots- og Kulturstyrelsens retningslinjer nævner noget om en skumstrimmel i denne stentype.

Se også

  • falstagsten. Overbegrebet, som romerfalsen er én af flere varianter af.
  • vingefalstagsten. Den anden store falsgruppe, hvor profilet efterligner vingetagstenen.
  • dyb falstagsten. Falstagsten med dyb bue, altså det modsatte af romerfalsens flade profil.
  • munke- og nonnetegl. Den middelalderlige stentype, som romerfalsen ofte fejlagtigt siges at efterligne.
  • prøveoplægning. Metoden, der fastlægger dækbredde og lægteafstand på det konkrete tag.
  • sidefalsbinder. Binderen, der griber om sidefalsen og holder stenen fast.

Kilder