Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

munke- og nonnetegl

Også kaldet munk og nonne, munke-nonnetegl, munk på nonne, nonne-munke

Munke- og nonnetegl er et tegltag lagt af halve, let koniske rør i to slags sten. Nonnen er den brede og fladere, som ligger nederst med hulsiden opad, og munken er den smallere og rundere, som lægges med hulsiden nedad hen over samlingen mellem to nonner. Formen er middelalderlig og går forud for vingetagstenen. I Danmark er den i dag sjælden og ses især på middelalderlige bygninger og på fredede huse.

De to sten og navnene på dem

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver stentypen sådan, at nonnetagstenene ligger nederst med den konkave side opad, og at de smallere munketagsten ligger oven på dem og dækker samlingen med den konvekse side opad. Lex tilføjer, at munken er forsynet med en tap, og at nonnerne anbringes på lægter. Munken ligger altså på nonnen, og deraf kommer den form af navnet, som Bolius bruger, nemlig munk på nonne.

Ordforrådet er ikke helt ensartet. Slots- og Kulturstyrelsen og Center for Bygningsbevaring skriver munke- og nonnetagsten eller munke-nonnetegl, Lex skriver munke-nonne-tegl, Bolius skriver nonne-munke, og handlen sælger dem simpelthen som munk og nonne. Vær samtidig opmærksom på, at munkesten er noget helt andet, nemlig et stort murstensformat. Trap Danmarks beskrivelse af Præstegade 23 i Kalundborg bruger begge ord om det samme hus, som er grundmuret i røde munkesten og dækket med munke- og nonnetegl.

Hvor kilderne trækker i hver sin retning

Bolius skriver, at stenene anvendes især i syden, og Lex skriver, at typen stadig ses i Sydeuropas byggeri. Læst alene efterlader det indtrykket af et udenlandsk tag. Slots- og Kulturstyrelsen fører derimod munke- og nonnetagsten som en af de danske tagstenstyper fra middelalderen, på linje med bæverhalen, og noterer blot at tage med dem i dag er sjældne i Danmark. Center for Bygningsbevaring skriver det samme, nemlig at middelalderen havde de to typer, vi i dag kalder bæverhaler og munke-nonnetegl. For en ejer af et fredet hus er det den sidste udlægning, der gælder, for stentypen er en del af fredningsværdien og kan ikke uden videre skiftes til noget andet.

Oplægningen er murerarbejde

Munke og nonner er ikke en tagsten, man hænger op og går fra. Den eneste danske oplægningsvejledning, der beskriver arbejdet i detaljer, er producenthæftet Håndstrøgne tagsten fra 2006. Efter den skal stenene børstes af, vandes til de holder op med at boble, udkastes på undersiden med ren hydraulisk mørtel og derefter stå i skygge omkring en uge, før de lægges. Nonnerne lægges efter snor på lægter, og munkene mures på i blandingsmørtel, enten som en ryg af mørtel på nonnernes kanter eller ved at fylde mørtel i munken og presse den ned. Når mørtlen er rimelig stiv, renskæres kanterne, så de virker som vandnæser. Bindingen sker med kobbersøm og blød kobbertråd, og i de to øverste og to nederste rækker samt de fire yderste løb langs gavlene bindes alle munkene, mens der på resten af taget bindes hver femte sten. Rygning og grater må følge med løb for løb, fordi taget lægges løbvis. Der må ikke lægges i stærk sol, og taget understryges bagefter med mørtel.

Samme hæfte oplyser for sine to modeller en lægteafstand på cirka 30 og 32 cm, et overlæg på cirka 7 og 6 cm, et forbrug på cirka 35 sten pr. kvadratmeter, en vægt på cirka 60 kg pr. kvadratmeter og en mindste taghældning på 40 grader ved understrygning. Til påmuring af hver munk regner hæftet skønsmæssigt 0,8 liter mørtel. Det fremgår ikke af hæftet, om mørtlen er talt med i de 60 kg, og vægten bør derfor regnes efter i det konkrete projekt, før tagværket belastes.

Det skal du være opmærksom på

  • Der findes ingen gældende dansk brancheanvisning for stentypen. TEGL 36 fra marts 2021, murerfagets anvisning for oplægning af tegltage, nævner hverken munke eller nonner i sine tagstenstyper eller i tabellerne over mindste taghældning. Den vejledning, der faktisk beskriver arbejdet, er fra 2006 og udgivet af en producent, og den bygger selv på TEGL 36 i 2005-udgaven.
  • Dansk produktion af nye håndstrøgne munke og nonner er ophørt. Stenene blev fremstillet på Volstrup Teglværk ved Sæby, og BMI Danmark skriver på sin egen side, at teglværket blev lukket i 2024, og at Monier i Danmark i dag udelukkende producerer betontagsten. TV2 Nord beskrev lukningen 21. august 2024 med faldende efterspørgsel som begrundelse. Leverandørlisten på bygningsbevaring.dk oplyser stadig munke og nonner som en dansk mulighed, og den oplysning er altså forældet. I dag skaffes stenene som brugte tegl eller ved import.
  • Fredning og lokalplan går forud for materialevalget. Slots- og Kulturstyrelsen afgør ved fredede bygninger både stentype og tætningsmetode, og Bolius gør opmærksom på, at lokalplaner og servitutter ofte stiller præcise krav til tagbelægningens type. Aftal stentypen med myndigheden, før der bestilles noget.

Se også

  • munketagsten. Den øverste og smallere af de to sten, som ligger med hvælvet opad.
  • nonnetagsten. Den nederste og bredere sten, der ligger som en rende med hulsiden opad.
  • bæverhale. Den anden middelalderlige tagstenstype, som munke og nonner deler historie med.
  • romerfalstagsten. Den maskinpressede sten, der efterligner munk og nonne i én sten.
  • understrygning. Tætningen indefra, som stentypen forudsætter, og som stiller krav om stor hældning.
  • genbrugstagsten. Den vej, stenene i praksis skaffes ad, når der ikke længere produceres nye danske.

Kilder