Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

munketagsten

Også kaldet munk

Munketagsten er den smallere af de to sten i et munke- og nonnetag. Den er formet som et halvt, let konisk rør og lægges med hulsiden nedad hen over samlingen mellem to nonnetagsten, så den dækker fugen mellem dem. Munken hviler ikke frit på lægten som en vingetagsten, men mures fast i mørtel oven på nonnernes kanter. I daglig tale hedder den bare munken.

Stenens form og de dele, der har navne

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver munketagstenene som de smallere sten, der ligger oven på nonnetagstenene og dækker samlingen med den konvekse side opad. Det er den præcise formulering, men den er også den, der oftest bliver vendt om i populære fremstillinger, hvor konkav og konveks bytter plads. Den sikre måde at sige det på er, at nonnen ligger som en rende med hulsiden opad, og munken som et låg med hulsiden nedad.

Dantegl-hæftet Håndstrøgne tagsten fra 2006 oplyser mål for to modeller. Standardmodellens munk er cirka 37 cm lang og cirka 13,5 cm bred mod nonnens cirka 19 cm, med cirka 7 cm overlæg og cirka 30 cm lægteafstand. Model Helsingør har cirka 38 cm lange sten, cirka 6 cm overlæg og cirka 32 cm lægteafstand. Forbruget opgives til cirka 35 stk. pr. kvadratmeter, og det tal hænger kun sammen med de cirka 5,5 stk. pr. løbende meter, hvis de 35 dækker munke og nonner tilsammen. Det skriver hæftet ikke.

Munkens ende har en opstående knop med et hul til bindetråden, og kilderne kalder den ikke det samme. Dantegl-hæftet skriver horn om knoppen og bindehul om hullet og nævner desuden en skulder, som tråden foldes ned bag. Lex kalder den en opadvendt tap, AntikABC en knop formet som et øksehoved, og Slots- og Kulturstyrelsen nævner den slet ikke.

Munken mures på, den lægges ikke op

Efter Dantegl-hæftet skal stenene børstes af og druknes i vand, indtil det holder op med at boble, hvilket tager cirka 10 minutter. Derefter udkastes de på undersiden med ren hydraulisk mørtel og skal stå i skygge cirka en uge. Munkene gennemvædes igen lige inden oplægningen.

Påmuringen sker i blandingsmørtel, enten ved at lægge en ryg af mørtel på de to nonners kanter eller ved at fylde en afpasset mængde mørtel i munken og presse den ned. Hæftet regner skønsmæssigt 0,8 liter mørtel pr. munk. Når mørtlen er rimelig stiv, renskæres den, så kanterne står fri og forskællingsfladen hælder fremover og virker som vandnæse. Bindingen sker med blød kobbertråd, der stikkes ned i bindehullet over hornet, foldes ned bag skulderen, føres ned mellem nonnerne og bindes til et firkantet kobbersøm, som er slået i lægten samtidig med, at nonnerne blev lagt. I de to øverste og to nederste rækker og i de fire yderste løb langs gavlene bindes alle munke, på resten af tagfladen hver femte sten. Munke må ikke lægges i stærk sol, og ved risiko for hurtig udtørring skal taget afdækkes og holdes fugtigt. Taget understryges bagefter, og hæftet sætter mindst 40 graders hældning ved understrygning.

Det skal du være opmærksom på

  • Der findes ingen gældende brancheanvisning for stenen. TEGL 36 fra marts 2021, murerfagets anvisning for oplægning af tegltage, nævner hverken munke eller nonner. Den eneste danske vejledning, der beskriver arbejdet, er producenthæftet fra 2006, og det bygger selv på TEGL 36 i 2005-udgaven.
  • Munketagsten og munkesten er ikke det samme. Munkesten er et stort middelalderligt murstensformat, som Lex opgiver til cirka 27,5 gange 8 gange 13 cm. Et hus kan være muret i munkesten og dækket med munke- og nonnetegl, og de to ord forveksles ofte.
  • Nye danske håndstrøgne munke laves ikke længere. Stenene kom fra Volstrup Teglværk ved Sæby, og BMI Danmark oplyser på egen side, at værket lukkede i 2024, og at Monier herhjemme i dag udelukkende producerer betontagsten. BMI Group meldte lukningen ud 21. august 2024. Munke skaffes derfor som brugte tegl eller ved import.

Se også

Kilder