Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

genbrugstagsten

Også kaldet genbrugstegl, brugte tagsten, genbrugte tagsten

Genbrugstagsten er tegltagsten, der har ligget på et tag før, og som er taget ned, renset for gammel mørtel, sorteret og lagt op igen. De bruges enten på det hus, de kommer fra, eller købes hos nedrivningsfirmaer og tagstenslagre, der sorterer sten efter type og format. Formålet er dels at bevare det farvespil og det udtryk, et gammelt tegltag har, dels at kunne skaffe sten til huse, hvor den oprindelige tagstenstype ikke produceres længere.

Sortering er det egentlige arbejde

Ved en omlægning tages stenene ned én ad gangen og sorteres på jorden. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver, at nakkede, flækkede, utætte, afskallede og krakelerede sten frasorteres, og at resten renses for mørtel. Center for Bygningsbevaring anbefaler at slå let på stenen med et hammerskaft. En klar klang betyder hel sten, en dump klang betyder skjulte revner, og så kasseres den. De godkendte sten bunkes efter form og størrelse, fordi der på et gammelt tag ofte ligger sten fra flere teglværker samtidig.

To ting sender flere sten i containeren, end folk regner med. Nakkede sten, altså sten hvor det øverste højre hjørne er hugget af for at passe til en lille lægteafstand, er ikke egnede til genbrug. Og er understrygningen udført med cementholdig mørtel eller med skum, kan den ofte ikke renses af, og stenen må kasseres. Søren Vadstrups anvisning fra Center for Bygningsbevaring anslår, at 50 til 80 procent af stenene typisk kan genbruges afhængigt af tagets tilstand og af, hvor omhyggeligt nedtagningen sker. En almindelig løsning er derfor at lægge de gamle sten samlet på den mest synlige tagflade og nye sten på den anden.

Lægteafstanden skal måles, ikke slås op

Nye tagsten kommer med en lægteafstand fra teglværket. Genbrugssten gør ikke, og derfor skal afstanden findes ved prøveoplægning. Center for Bygningsbevaring beskriver tre rækker med elleve sten, hvor man finder både en mindste og en største lægteafstand og derefter deler tagfladen op, så den går op i hele sten. Murerfagets egen vejledning Tegl 36 fra marts 2021 bruger en anden fremgangsmåde for vingetagsten med 24 sten i to rækker og tre millimeter lagt til det målte gennemsnit. Tegl 36 nævner i øvrigt slet ikke genbrug af tagsten, og den skriver samtidig, at der kun må bruges den type tagstensbinder, som tagstensleverandøren foreskriver. Den anvisning kan ikke følges bogstaveligt på en sten uden nulevende leverandør, og det er et af de steder, hvor bevaringstraditionen og den nye byggetradition ikke taler samme sprog.

Papirerne er det svage punkt

En genbrugssten har hverken CE-mærkning eller ydeevnedeklaration, mens en ny dansk tagsten har begge dele efter produktstandarden for tegltagsten. Bygningsreglementet stiller stadig krav om, at byggevarens egenskaber kan dokumenteres, og ansvaret ligger hos bygherren og ejeren. Teglindustrien har brugt netop det argument mod genbrug, tydeligst i et debatindlæg fra Kalk- og Teglværksforeningen i 2014, som ganske vist handlede om mursten og ikke om tagsten. Modargumentet fra bevaringssiden er, at de sten, der stadig ligger hele efter mange vintre, i praksis har bestået den prøve, en frostprøvning skal eftervise. Den nye byggevareforordning, der trådte i kraft 7. januar 2025, åbner for, at brugte byggevarer kan CE-mærkes, men det kræver standarder, som endnu ikke findes for området.

Det skal du være opmærksom på

  • Slots- og Kulturstyrelsen kan stille krav om genbrug af tagsten på fredede bygninger, hvor der er knyttet selvstændige fredningsværdier til stenene, og hvor der er sten nok til en hel tagflade. Genbrug er altså ikke altid et valg, men kan være en betingelse i tilladelsen.
  • Ordvalget afslører, hvem der taler. Myndigheder og bevaringsfolk skriver genbrugte tagsten eller genbrug af tagsten. Handelen skriver brugte tagsten og genbrugstegl, og genbrugstegl dækker i byggemarkedernes sprogbrug lige så ofte mursten og teglklinker som tagsten.
  • Køber du sten hos et lager, får du ikke producentgaranti. Aftal i stedet, hvem der bærer risikoen for brud under transport og oplægning, og køb rigeligt, så du har sten til de uundgåelige udskiftninger senere.

Se også

  • nakket sten. Den hjørneafhuggede sten, som netop ikke kan genbruges.
  • understrygning. Mørtlen indefra, der skal kunne renses af, før stenen kan lægges op igen.
  • prøveoplægning. Den udlægning på jorden, der bestemmer lægteafstanden for sten uden datablad.
  • frostfasthed. Egenskaben, der ikke kan dokumenteres på en gammel sten med prøvningsstandarden.
  • CE-mærkning. Den mærkning, en genbrugssten mangler, og som den nye byggevareforordning åbner for.
  • genbrugsskifer. Det tilsvarende begreb på skifertage.
  • håndstrøgen tagsten. Den stentype, der oftest er grunden til at ville genbruge frem for at købe nyt.

Kilder