Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

bindermønster

Bindermønstret er planen for, hvilke tagsten der fastgøres til lægten, og hvilke der får lov at ligge løst. Mønstret består af to dele. Inde på den frie tagflade bindes stenene i en diagonal, så en ubunden sten altid er omgivet af bundne sten, og langs tagets kanter og omkring huller i tagfladen bindes hver eneste sten. Mønstret er et minimum, ikke et loft, og det skærpes på udsatte bygninger og stejle tage.

De rækker og kanter, hvor alle sten bindes

Listen over steder med fuld binding er den mest ensartede del af mønstret, og den går næsten ordret igen hos flere udgivere. Wienerbergers TEGL 36, Egernsund Wienerbergers egen oplægningsvejledning og Randers Tegls vejledning til Højslev Vingetegl skriver alle, at der ud over diagonalen bindes alle sten i nederste eller næstnederste række ved tagfoden, i yderste række ved gavlene, langs skotrender, omkring ovenlys og andre gennembrydninger i tagfladen samt i øverste række langs mørtelfrie rygninger og grater. Mur & Tag, der drives af Teknologisk Institut, gengiver samme liste. Baggrunden er, at vindsuget er størst netop dér, se randzone, og at en sten i kanten ikke har naboer på begge sider til at holde sig på plads. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver i sine faglige retningslinjer for tegltage det samme som traditionel praksis, hvor de ikke-bundne sten fastholdes af de bundne, og at alle sten omkring gennembrydninger og afslutninger bindes. Styrelsen angiver ikke selv et tal for diagonalen, men skriver, at et fastlagt antal sten bindes.

BMI beskriver randzonerne mere detaljeret for falstagsten. I gavlkolonnen til højre og til venstre for større gennembrydninger skal der ifølge monteringsvejledningen bruges tagkrog, klemme eller rustfri skrue med tætningsskive ud over sidefalsbinderen, mens der i den modsatte side kun bruges tagkrog, klemme eller skrue. Det hænger sammen med, at en sidefalsbinder griber om stenens sidefals og derfor ikke kan sidde i den yderste sten, hvor falsen vender ud i luften. Komproment skriver det samme forbehold. Mønstret kan altså ikke udføres med én bindertype alene, og hvor pladsen mangler, henviser TEGL 36 til nakkeklemme og til krampe som supplement i begrænset omfang.

Hvor mønstret skærpes

På den frie flade angiver TEGL 36 hver anden sten, mens Komproments vejledning til betontagsten angiver hver tredje. Den uenighed er behandlet under binding-af-tagsten. Selve planen ændrer sig desuden med bygningen. Randers Tegl skriver, at alle tagsten skal bindes i særligt udsatte områder som kystnær placering eller for enden af en slugt og ved meget stejle taghældninger. Egernsund Wienerberger lægger vurderingen over på den projekterende, som skal se på terrænklasse, bygningens udformning og lokale vind- og turbulensforhold. Mur & Tag skiller sig ud og skriver, at reglen ved vestkysten er mindst hver anden sten, altså ikke alle.

Over en vis hældning holder binding ikke alene. TEGL 36 skriver, at det ved stejle tagkonstruktioner på 60 grader og derover kan være nødvendigt at skrue stenene fast, og at mansardtage både bindes og skrues, se mansardtag. BMI sætter samme grænse og kræver, at alle tagsten på tage over 60 grader både bindes og fastgøres med tagkrog, klemme eller rustfri skrue med tætningsskive. Skårne sten, hvor nakken er væk, skrues efter samme vejledning.

Det skal du være opmærksom på

  • Mønstret er et minimum, som ikke er en beregning. TEGL 36 oplyser, at kravene til binderes modstand mod vindløft står i DS/EN 14437, men at standarden er frivillig. For småhuse med 45 graders hældning og højst 8,5 meters højde i sædvanligt dansk miljø sætter TEGL 36 den regningsmæssige opløftsmodstand for 16 tagsten til 250 N i normal kontrol- og sikkerhedsklasse, og vejledningen skriver, at værdien gælder rektangulære bygninger med sadeltage. Andre former kan give højere vindløft.
  • Binder og tagsten er ét system. TEGL 36 kræver, at binderne er mærket med producent, tagstenstype og lægtedimension, og at der ved andre lægtedimensioner end 38 x 73 mm bruges specielle bindere. Et mønster udført med tilfældige bindere fra byggemarkedet er derfor ikke dokumenteret.
  • Ordet er ikke fælles fagsprog. Randers Tegl bruger bindermønster som overskrift i sine oplægningsvejledninger, mens TEGL 36 og Egernsund Wienerberger kalder det binding af tagsten, BMI kalder det fastgørelse af tagsten, og Mur & Tag skriver diagonalbinding. Spørger man en leverandør om et bindermønster, kan man derfor blive mødt med et andet ord for det samme.

Se også

  • binding-af-tagsten. Selve princippet og uenigheden om, hvor tæt der bindes.
  • tagstensbinder. Beslaget, mønstret udføres med.
  • sidefalsbinder. Binderen til falstagsten, som ikke kan bruges yderst ved gavlen.
  • nakkeklemme. Nødløsningen, hvor der ikke er plads til den almindelige binder.
  • randzone. Kant- og hjørneområderne, hvor vindsuget er størst.
  • udsat-beliggenhed. Vurderingen, der afgør, om alle sten skal bindes.

Kilder