Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

nakke

Også kaldet nakkeknast, bæreknast

Nakken er det lille fremspring, der sidder på bagsiden af en tagsten tæt ved stenens overkant. Den hægter stenen over taglægten, så stenen hænger på plads af sig selv og ikke kan glide ned ad tagfladen. Nakken er samtidig det punkt, håndværkeren måler fra, når lægteafstanden skal fastlægges, og den optræder derfor i næsten alle oplægningsvejledninger.

Hvad nakken gør, og hvad den ikke gør

Randers Tegl beskriver den nederste lægte som den lægte, som nederste tagstens nakke hviler på. Slots- og Kulturstyrelsen skriver i hæftet om inddækning af tegltage om den lille nakke, der normalt lægges over taglægten. Beskrivelserne er de samme, blot set fra hver sin side af lægten. Stenen bæres af tyngdekraften, og nakken tager det træk nedad, som ellers ville få stenen til at skride.

Nakken gør derimod ikke stenen vindfast. Løftet nedefra, altså vindsug, tager binderne, og Tegl 36 kræver, at hver anden tagsten bindes diagonalt, og at alle sten bindes i nederste eller næstnederste række ved tagfoden, i yderste række ved gavle, langs skotrender, omkring ovenlys og andre gennembrydninger samt i øverste række langs mørtelfrie rygninger og grater. En sten kan altså sagtens hænge korrekt på sin nakke og alligevel blæse af.

Nakken skal heller ikke forveksles med det andet fremspring på bagsiden. På Slots- og Kulturstyrelsens tegning af en vingetagsten er A nakken og B bindeknoppen. Det er bindeknoppen, JP-binderen trykkes op igennem, og både Tegl 36 og Randers Tegl kalder den binderknast.

Målepunktet for lægteafstanden

Nakken er det sted, hele lægtningen regnes fra. Tegl 36 anviser, at afstanden ved prøveoplægning måles over 10 sten fra underkant nakke på første sten til underkant nakke på ellevte, og at stenenes overkanter ved nakken skal flugte, mens der måles. Randers Tegl opgiver for Højslev Vingetegl Normalformat en længde under nakke på 382 mm og placerer overkanten af den nederste bærelægte højst 357 mm fra tagfoden, altså de 382 mm minus 25 til 35 mm afhængigt af tagrenden. Tegl 36 nævner desuden bæreknastens højde som en af de størrelser, tolerancerne for de skrå hjørneafskæringer er knyttet til.

Også i toppen sætter nakken grænsen. Center for Bygningsbevaring skriver, at toplægten sømmes så tæt på kippen som muligt, så tagstenenes nakker lige går fri af hinanden.

Hvem bruger hvilket ord

Ordet er ikke ens hos kilderne. Tegl 36 skriver både nakke og bæreknast, Randers Tegl skriver nakke, nakkeknast og nakkekrampe, og Slots- og Kulturstyrelsen sætter ordet i anførselstegn. Betontagstensproducenterne bruger stort set ikke ordet alene. Både Komproment og Benders nævner kun nakken i beslagets navn, nakkeclips, uden nogen steder at forklare, hvad nakken er. Det samme beslag hedder nakkeklemme i Tegl 36, nakkekrampe hos Randers Tegl og nakkeclips hos Komproment og Benders.

Endelig findes ordet nakket sten, og det betyder noget helt andet. Center for Bygningsbevaring beskriver det som en sten, hvor der er hugget i det øverste højre hjørne ved vingen, fordi lægteafstanden på gamle huse kan være mindre end nutidens sten er beregnet til. En nakket sten er altså en tildannet sten, ikke en sten uden nakke.

Når nakken bliver slået af eller belastet

Ved gavlafslutninger, hvor stenene henmures, skriver Tegl 36 direkte, at nakke og binderknast slås af tagstenene, som derefter svummes i kalkcementmørtel. Slots- og Kulturstyrelsen går den modsatte vej ved skorstensinddækninger og skriver, at nakken egner sig eminent til at mure ind. Begge dele er mørtelarbejde, men den ene kilde fjerner nakken, og den anden bruger den som greb i mørtlen.

Nakken kan også overbelastes. Randers Tegl foreskriver, at der ved montering af stigetrin lægges en liste på 20 gange 35 mm og mindst 550 mm bag lægtens bagkant for at aflaste stigetrinnets tryk på tagstenenes nakkeknaster, og at listen ikke må trykke mod nakkeknastens bagside.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne er uenige om nakkebeslagets status. Tegl 36 skriver, at nakkeklemme kan anvendes i nødstilfælde, hvor der ikke er plads til for eksempel JP-bindere eller sidefalsbindere, mens Komproment og Benders kalder nakkeclips og sidefalsclips den mest enkle metode til fastgørelse af deres betontagsten. Kilderne dækker hver sit materiale, tegl mod beton, og hvert sit beslagsystem, så følg vejledningen for netop den sten, der ligger på taget.
  • Nakkede sten kan ikke genbruges. Både Center for Bygningsbevaring og Slots- og Kulturstyrelsen sorterer nakkede sten fra ved genoplægning sammen med de flækkede, afskallede og krakelerede.
  • Nakken kan tage skade af det, der monteres oven på den. Randers Tegl foreskriver netop derfor en aflastende liste bag lægten ved stigetrin og skriver, at listen ikke må trykke mod nakkeknastens bagside. En sten, hvis nakke er knækket af, hænger ikke fast igen, uanset hvor pænt den lægges tilbage på plads.

Se også

  • længde under nakke. Målet fra nakkens underkant til stenens nederste kant.
  • lægteafstand. Det mål, der fastlægges ved at måle fra nakke til nakke.
  • nakkeklemme. Beslaget om nakken, som hedder tre forskellige ting hos tre producenter.
  • nakket sten. Ordet, der ligner, men betyder en sten med hugget hjørne.
  • JP-binder. Binderen, der går op i binderknasten og ikke i nakken.
  • binding af tagsten. Kravene til, hvilke sten der skal bindes fast.

Kilder