Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten Flade tage

randzone

Også kaldet hjørnezone, tagzoner

En randzone er bæltet langs tagfladens kanter, hvor vinden river hårdest i tagdækningen. Yderst i hjørnerne er suget størst, og det område kaldes hjørnezonen, mens den beskyttede del midt på taget kaldes midterzonen. Fastgørelsen skal sidde tættere i rand- og hjørnezonen end inde på fladen, og zonernes udstrækning er noget, man regner sig frem til for den enkelte bygning.

Zonerne har et mål, der følger huset

På flade tage er zonerne geometrisk defineret. PTM-anvisning 6 bestemmer en hjælpestørrelse e som den mindste værdi af bygningsbredden på tværs af vindretningen og to gange bygningshøjden. Randzonen langs kanten er e/10 bred, og hjørnefelterne er e/10 dybe og e/4 lange. På anvisningens eget eksempel, en lagerhal på 12 gange 24 meter i 8 meters højde, er e altså 12 meter, og randzonen bliver 1,2 meter bred. Et højere hus i samme bredde får ikke en bredere randzone, for så er bredden det mindste af de to tal.

Forskellen på zonerne er formfaktoren, altså det tal vindtrykket ganges med. På et fladt tag uden murkrone regner anvisningen med minus 2,5 i hjørnezonen, minus 2,0 i randzonen og minus 1,2 i midterzonen, og på meget store tage minus 0,5 i et indre midterfelt. En murkrone dæmper suget, og ved en murkrone på mindst en tiendedel af bygningshøjden falder tallene til minus 1,8 og minus 1,4. Omsat til last betyder det i anvisningens eksempel 2,11 kN pr. kvadratmeter i midterzonen mod 3,67 kN pr. kvadratmeter i hjørnezonen.

På tegltaget er randzonen en liste over kanter, ikke et regnestykke

Tagstensbranchen bruger ordet løsere. BMI beskriver randzoner som tagfod, gavle, skotrender, grater, rygninger og større gennembrydninger, og kræver at alle sten i disse områder fastgøres. Det er en anden afgrænsning end vindlastnormens, for en skotrende og en rygning ligger inde i tagfladen og er ikke randzone i aerodynamisk forstand. Tegl 36 fra Murerfagets Oplysningsråd bruger slet ikke ordet randzone, men opregner de samme steder, og V. Meyer bruger det kun i én sætning om den afsluttende række ved vindskeden.

Kilderne er også uenige om, hvor meget der skal bindes inde på fladen. Tegl 36 fra marts 2021, Egernsund Wienerberger, Randers Tegl og V. Meyer skriver alle, at mindst hver anden sten bindes diagonalt. Vejledningssitet mur-tag.dk, der selv lægger Tegl 36 frem, skriver derimod på sin side om tagoplægning, at mindst hver 3. sten skal bindes, og at reglen ved vestkysten er mindst hver anden. De to tekster ligger altså samme sted og siger hver sit. Forskellen forsvinder først ved særlig udsat beliggenhed, hvor alle kilderne kræver, at hver sten bindes.

Ordet bruges også om Vestjylland

I det danske nationale anneks til vindlastnormen betyder randzone noget helt andet. Her er det den zone i Jylland, hvor lokaliteterne ligger mindre end 25 kilometer fra Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, og hvor basisvindhastigheden regnes til 27 meter i sekundet ved kysten, lineært aftagende til 24 meter i sekundet ved randzonens ophør. Samme anneks kalder i øvrigt tagets zoner ved bogstaver, ikke ved navne. Zone F er hjørnet, zone G er randen, og det er zone I, Danmark ændrer fra minus 0,2 til minus 0,5. De danske zonenavne er anvisningernes oversættelse, ikke normens ord.

Randzoner opstår også inde på taget

Zonerne er ikke kun tagets ydre kant. Ved spring i bygningshøjden på mere end 2,5 meter lægges der nye rand- og hjørnezoner ind på hver tagflade, med et tillæg til formfaktoren mod den høje bygning. Omkring en tagopbygning på op til 4 gange 4 meter og højst 2,5 meters højde regnes med en zone på 1 meter med forøget sug. På ballasterede tage giver hvirvlerne langs kanten så høje lokale vindhastigheder, at PTM-anvisningen anbefaler fliser i stedet for sten i hjørne- og randzoner ved de største hastigheder. Teknologisk Instituts baggrundsrapport om montage af solceller regner samme vej og oplyser, at rapportens forenklede tabelværdier kun gælder, når anlægget holdes uden for tagets randzoner.

Det skal du være opmærksom på

  • Der findes ikke et fast mål i centimeter for en randzone. Bredden følger husets højde og bredde, så to nabohuse med samme tag kan have forskellige zoner, og en tommelfingerregel fra et tidligere byggeri kan ramme forkert.
  • Ordet dækker to forskellige ting i tagstensverdenen og i vindlastnormen. Når en monteringsvejledning skriver randzone, mener den ofte også skotrende og rygning, som normen slet ikke regner som randzone.
  • Zonerne flytter sig, når taget ændres. En ny tagopbygning, et solcelleanlæg eller en tilbygning i anden højde kan skabe forøget sug et sted, hvor den gamle fastgørelsesplan ikke regnede med det.

Se også

  • vindsug. Den kraft, der gør zoneinddelingen nødvendig.
  • vindlast. Den samlede last fra vind, som zonerne er en del af beregningen af.
  • kantfastgørelse. Den ekstra fastgørelse langs kanten, som de anvendte formfaktorer forudsætter.
  • fastgørelsesplan. Planen, hvor zonernes fastgørelsesafstande står for den konkrete sag.
  • terrænkategori. Omgivelsernes ruhed, som sammen med zonen bestemmer suget.
  • binding af tagsten. Tegltagets måde at fastgøre sten i randzonen og inde på fladen.
  • stormskader på tagdækninger. Det, der sker, når rand- og hjørnezonen er fastgjort for løst.

Kilder