Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

bærelægte

Også kaldet taglægte, bærelægter

En bærelægte er en vandret taglægte, som tagstenene hænger på. Den sømmes tværs over afstandslisterne, der ligger i spærenes retning oven på undertaget, og der sømmes i hvert kryds. Ordet siger noget om lægtens opgave, ikke om varen. Det bruges især i oplægningsvejledninger, hvor man har brug for at skelne den lastbærende lægte fra afstandslisten under den og fra tagfodslægten nederst.

Et ord, der kun bruges nogle steder

Bærelægte er ikke et myndighedsord. Komproments montagevejledning for betontagsten definerer det direkte, nemlig at de vandrette lægter, som tagstenene hviler på, kaldes bærelægter, og XL-BYGs vejledning om taglægning med BMC bruger nøjagtig samme sætning. Metrotile bruger ordet om bærelægter og brædder omkring ovenlys i stenbelagte stålpladetage. Går man til de andre store vejledninger, forsvinder ordet igen. Wienerbergers Tegl 36 og Egernsunds oplægningsvejledning skriver kun lægter, Randers Tegls vejledninger til Højslev Vingetegl og til dyb falstagsten model Hillerød bruger lægte, første lægte og fodlægte, Phønix Tag Materialers anvisning «Undertage» skriver taglægte, og Brancheaftale om taglægter 2011 skriver taglægter fra ende til anden. BYG-ERFAs byggeordbog har opslaget lægte, men ikke bærelægte. En husejer, der har hørt ordet af sin tømrer, skal altså lede efter taglægte, når han slår op i normerne.

Dimensionen kommer ikke fra tagstenen

Kravet til bærelægten står i Brancheaftale om taglægter 2011, som er frivillig. Standardlægten 38 gange 73 mm i styrkeklasse C18 kan efter aftalen spænde 1000 mm ved lægteafstande op til 550 mm og 750 mm ved lægteafstande over 550 og højst 1100 mm. Ved andre dimensioner og spændvidder skal sikkerheden over for punktlast være den samme. Punktlasten er en person, ikke en tagsten, og Arbejdstilsynet skriver da også, at styrkesorterede C18 taglægter på mindst 38 gange 73 mm med højst en meters spænd og højst 46 cm fra overkant til overkant kan bruges på hældende tage som sikring mod nedstyrtning.

Ved større spærafstand er producenterne uenige om målet. Komproments egen montagevejledning kræver mindst 50 gange 75 mm ved spærafstand op til 1300 mm, mens XL-BYGs vejledning, der ellers gengiver Komproment-teksten ordret, skriver mindst 45 gange 73 mm ved samme spærafstand. Begge angiver 38 gange 73 mm ved op til 1000 mm, målt fra midte til midte af spær.

Fra tagfod til rygning

Bærelægterne udgør ikke hele lægtningen. Nederst sidder tagfodslægten, som efter Komproment skal være 20 mm højere end de øvrige bærelægter, fordi den nederste stenrække ikke hviler på andre sten, og afstanden fra tagfodslægtens nederste kant til nederste bærelægtes overkant må ikke overstige 340 mm. Øverst ligger topplanken eller toplægten, som rygningsstenene fastholdes til, og som ikke bærer tagsten. Selve lægtningen regnes ud fra afstanden mellem nederste og øverste bærelægte, som deles med den største tilladte lægteafstand og rundes op til et helt antal rækker.

Det skal du være opmærksom på

  • Lette tagplader tillader tyndere lægter, end du må gå på. Metrotile angiver for tage på højst 30 kg pr. kvadratmeter og lægteafstand på højst 550 mm dimensioner helt ned til 38 gange 56 mm ved 75 cm spærafstand. Det kan være rigeligt til pladerne og samtidig for lidt til at opfylde Arbejdstilsynets betingelse for at bruge lægterne som sikring mod nedstyrtning.
  • Gamle vejledninger henviser til gamle regler. Egernsunds oplægningsvejledning kræver T1-mærkede lægter og henviser til lægtetabellen i TOP-håndbogen «Træ 51» fra Træbranchens Oplysningsråd. Brancheaftalen fra 2011 kræver mindst C18 dokumenteret efter DS/EN 14081-1, og lægtehåndbogen hedder i dag TRÆ 65 Taglægter fra Træinformation. Metrotiles tabel er også sat op efter T1.
  • Sømningen sker i krydset, ikke midt imellem. Komproment skriver, at bærelægten lægges tværs over afstandslisten, og at der ved hvert kryds sømmes gennem både bærelægte og afstandsliste. Sømmes der uden for afstandslisten, går sømmet igennem undertaget uden at ramme spæret.

Se også

  • taglægte. Det ord, anvisningerne og brancheaftalen bruger om samme lægte.
  • afstandsliste. Listen under bærelægten, som holder den fri af undertaget.
  • tagfodslægte. Den højere lægte nederst, der har sine egne mål.
  • toplægte. Lægten øverst, som rygningen fastholdes til, og som ikke bærer tagsten.
  • lægteafstand. Afstanden mellem bærelægterne, som tagstenen selv sætter.
  • gennemtrædningssikkerhed. Kravet, der handler om personen på taget og ikke om tagdækningen.

Kilder