Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

lille dansk format

Også kaldet LDF

Lille dansk format er betegnelsen for en vingetagsten, der er kortere end teglværkets normalformat og derfor lægges med kortere lægteafstand. Resultatet er en mere finmasket tagflade med flere sten pr. kvadratmeter. Formatet bruges ofte ved omlægning af ældre tage, hvor et stort, moderne format ville give tagfladen et andet udtryk end det oprindelige. Navnet er en producentbetegnelse, ikke en standardiseret formatklasse.

Målene bag navnet

Randers Tegl, der bruger betegnelsen om Højslev vingetegl, opgiver stenen til 405 mm i længden og 247 mm i bredden, med dækbredde 220 mm, længde under nakke 373 mm og lægteafstand 330 mm. Forbruget er ca. 13,8 sten pr. kvadratmeter, og vægten ca. 2,8 kg pr. sten. Samme producents normalformat er 414 mm langt, lægges med 375 mm lægteafstand og giver ca. 12,2 sten pr. kvadratmeter. Forskellen på de to formater er altså ikke først og fremmest længden, men lægtegangen og dermed hvor tæt løbene ligger ned over taget.

Randers Tegl angiver i oplægningsvejledningen fra juli 2024, at stenen skal oplægges på undertag, og at mindste taghældning er 20 grader. Fastgørelsen sker med JP-bindere mærket «Højslev Tegl LD», og hvor de ikke kan monteres, med nakkekramper. Bindertypen er altså knyttet til formatet og kan ikke uden videre byttes med bindere til normalformat.

Formatnavnene tilhører producenterne

Der findes ingen fælles dansk formatstandard for vingetegl, der hedder lille dansk format. Betegnelsen bruges af Randers Tegl. BMI kalder sit tilsvarende korte format Dantegl Gl. Dansk, som er 404 mm lang, 239 mm bred, med dækbredde 210 mm, lægteafstand 325 til 331 mm og et forbrug på ca. 14,4 til 14,8 sten pr. kvadratmeter. Samme hus kalder sit lange format Økonomi, 415 mm langt med lægteafstand 375 til 378 mm og ca. 12,6 sten pr. kvadratmeter, og begrunder direkte navnet med, at den større lægteafstand giver bedre totaløkonomi.

To sten, som begge omtales som det lille danske format, har altså forskellig dækbredde og forskelligt forbrug pr. kvadratmeter. Slots- og Kulturstyrelsen bruger ikke formatnavnene i sine faglige retningslinjer for tegltage. Her tales der om håndstrøgne, håndbearbejdede og maskinfremstillede vingetagsten, og styrelsen bemærker, at der på et gammelt tag ofte ligger sten i varierende dimensioner fra forskellige teglværker. Ordet lille dansk format hører hjemme i teglværkets katalog og hos leverandøren, ikke i bevaringssproget.

Ved omlægning af et gammelt tag

Center for Bygningsbevarings anvisning om genbrug af gamle teglsten beskriver, at lægtegangen fastlægges ud fra stenene og ikke omvendt. Ved genbrugssten måles afstanden mellem 11 lægter på det tag, der pilles ned, hvorefter tallet deles med 10, eller også lægges tre løb med 11 sten på et plant underlag, først presset sammen og derefter trukket fra hinanden, så mindste og største lægtegang findes. Anvisningen tilføjer, at spærene på gamle huse kan variere, så lægteafstanden må ændres hen gennem tagfladen, og at der i givet fald skæres af stenenes øverste højre hjørne.

Det korte format løser derfor ikke i sig selv en gammel lægtning. Det gør derimod udtrykket lettere at ramme, fordi løbene bliver tættere. BMI skriver i sit datablad, at man kan starte med en enkelt række af en anden model nederst, hvis lægtegangen ikke går op med den opgivne lægteafstand.

Det skal du være opmærksom på

  • Bestil aldrig sten efter formatnavnet alene. Dækbredde og lægteafstand er ikke ens hos to teglværker, selv om begge kalder stenen et lille dansk format, og forbruget pr. kvadratmeter er dermed heller ikke ens.
  • Dækbredden er vejledende hos begge producenter og skal kontrolleres ved prøveoplægning på taget. Randers Tegl oplyser selv, at den gule RT 811 i samme format har vejledende dækbredde 215 mm mod 220 mm for de øvrige farver.
  • Formatet fritager ikke for undertag. Randers Tegl angiver undertag som en forudsætning og henviser til DUKO for valg af type og klasse.

Se også

  • vingetagsten. Stenstypen, som formatet er en variant af.
  • normalformat. Det længere format fra samme teglværk, med større lægteafstand.
  • lægteafstand. Målet, der adskiller de to formater i praksis.
  • dækbredde. Det mål, der afgør tagfladens bredde og antallet af sten i rækken.
  • længde under nakke. Målet fra nakkens underside og ned, som styrer overlægget.
  • genbrugstagsten. Alternativet, når det gamle formats mål skal rammes præcist.
  • JP-binder. Fastgørelsen, der er mærket efter formatet.

Kilder