Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten Metaltag

dækbredde

Også kaldet montagebredde

Dækbredden er den bredde, en tagsten eller en tagplade dækker i den færdige tagflade. Den er mindre end delens egen bredde, fordi vingen eller falsen på den ene side ligger inde under nabostenen. Dækbredden bestemmer, hvor mange lodrette rækker der er plads til på tagfladen, og dermed også, hvor mange sten eller plader der går på en kvadratmeter.

Tegl er noget, man måler sig frem til

På et tegltag er dækbredden ikke et katalogtal, man kan regne med. Tegl 36, den fælles vejledning for oplægning af tegltage, skriver, at dækbredden oplyses vejledende af tagstensproducenten og måles fra vingekant til vingekant, men at den bestemmes endeligt med de tagsten, der faktisk er leveret til byggeriet. Fremgangsmåden er en prøveoplægning med to rækker á 12 sten på taget, hvor dækbredden findes ved at måle fra højre side af første sten til højre side af 11. sten og dividere med 10. Ved vingetegl skal stenene ligge plant og tæt pakket, så åbningerne ved de skrå hjørneafskæringer så vidt muligt undgås, og derefter må dækbredden variere med ±2 mm i forhold til det fastlagte mål. Randers Tegl gentager metoden i sine egne oplægningsvejledninger med samme tolerance. Forskellen mellem stenens bredde og dens dækbredde er ikke lille. Højslev Vingetegl Normalformat er 247 mm bred og har en vejledende dækbredde på 220 mm, og den dobbeltvingede sten mod venstre gavl dækker ca. 292 mm. Netop derfor regner Tegl 36 tagfladens længde som antal rækker minus én gange dækbredden plus den dobbeltvingede stens mål.

Dækbredden er også den ene halvdel af forbrugstallet. Den samme sten er opgivet med lægteafstand 375 mm og ca. 12,2 sten pr. m2, og dækbredden gange lægteafstanden er netop det areal, én sten dækker. Dækbredden styrer tagfladens længde, lægteafstanden dens højde.

Metalplader har et fast tal

På tagplader af stål er dækbredden derimod en fast oplysning fra profilvalsen. Profilmetal skriver om sin pandeplade, at den har en dækbredde på 1080 mm, og at hver plade dækker netop 1080 mm, når pladerne er lagt én bølge ind over hinanden. Deres sinusprofil 18 har tilsvarende 1060 mm. Tallet siger altså, hvor meget tagflade man får pr. plade, ikke hvor bred pladen er inden montage, og det er dækbredden, man skal regne med ved bestilling. Ordet er ikke enerådende. Swisspearl, tidligere Cembrit, bruger i sin montagevejledning for bølgeplader af fibercement ordet montagebredde, for eksempel 1016 mm for B6-S og 1022 mm for B7, og tilføjer, at de opgivne mål er en produktionstolerance og ikke en montagetolerance, og at pladens dækkeevne altid bør kontrolleres ved prøveoplægning.

Det skal du være opmærksom på

  • Dækbredde og bredde er ikke det samme tal, og det er ikke ligegyldigt, hvilket af dem der står i tilbuddet eller på bestillingen. Ved tegl er forskellen vingens bredde, ved metalplader er den en hel bølge.
  • Producentens dækbredde på tegl er vejledende. Både Tegl 36 og Randers Tegl skriver, at målet skal fastlægges ved prøveoplægning med den aktuelle leverance, og Swisspearl skriver det samme om fibercementpladernes dækkeevne. Brændte og støbte produkter varierer.
  • Tolerancen på ±2 mm gælder pr. sten og må ikke ophobes hen over tagfladen. Tegl 36 stiller samme krav til lægtningen, hvor tolerancen på ±3 mm gælder over et vilkårligt antal lægter.

Se også

  • prøveoplægning. Metoden, der fastlægger den endelige dækbredde.
  • lægteafstand. Det mål, der styrer tagfladens højde, mens dækbredden styrer længden.
  • vindskedesten. Den sten i siden, der har sin egen dækbredde.
  • dobbeltvinget tagsten. Afslutningsstenen mod venstre gavl, som dækker bredere end resten.
  • konstruktionsbredde. Bygningens mål, som rækken af dækbredder skal gå op i.
  • banebredde. Det tilsvarende breddemål på en zinkbane, målt mellem to falsmidter.

Kilder