Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten Metaltag Inddækninger

fals

Også kaldet false

En fals er en fordybning eller en ombukket kant, som får to bygningsdele til at gribe ind i hinanden. På taget betyder ordet to forskellige ting. På en tagsten er falsen den profilerede rille i stenens kant, som nabostenen falder ned i, og i blikkenslagerens arbejde er falsen den samling, hvor kanterne på to metalplader er bukket ind i hinanden. Fælles for begge er, at falsen er en mekanisk lås og ikke en fuge. Den holder delene på plads og leder vandet uden om samlingen, men den er ikke i sig selv tætnet.

Falsen på tagstenen

Slots- og Kulturstyrelsen forklarer, at falstagsten er produceret med en fals, som den foranliggende tagsten kan hæfte i, og at typen blev almindelig i slutningen af 1800-tallet. TEGL 36 beskriver falsene som noget, der skal passe sammen som fer og not, og gør opmærksom på, at variationsmulighederne netop derfor ikke er så store som ved vingetagsten.

Det er den pointe, der får praktisk betydning på taget. Både TEGL 36 og Randers Tegls oplægningsvejledning fastlægger dækbredde og lægteafstand ved en prøvelægning, hvor stenene først skubbes så tæt sammen, som falsene tillader, og derefter trækkes så langt fra hinanden, som falsene tillader. Gennemsnittet af de to mål er det, der bygges efter. Randers Tegl skriver, at kontrollen med snor og diagonalmål er særlig vigtig ved falstagsten, fordi falsene kun giver mulighed for små justeringer. Falstagsten bindes normalt med sidefalsbindere, der griber om sidefalsen, og TEGL 36 gør opmærksom på, at når en tilskåret sten skal limes fast, påføres limen på bagsiden og ikke i falsen. Skal en sten kunne bevæge sig ned i sin nabo, må falsen ikke være fyldt op.

Falsen i metalpladen

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver blikkenslagerens grundhandling helt enkelt. Man samler metalpladerne ved at false, altså folde, bøje og bukke dem ind i hinanden. Tag- og facadehåndbogen fra TEKNIQ sætter mål på: den færdige stående dobbeltfals skal mindst være 25 mm høj, og højere false kan udføres af arkitektoniske eller tekniske grunde. En stående vinkelfals kræver derimod mindst 25 graders taghældning og ingen taggennembrud, der spærrer for vandets frie løb. På tværs af banerne må dobbelt tværfals bruges over 10 grader og enkelt tværfals, kaldet hagning, først over 30 grader.

Fagets ordforråd for falstyper er stort. Landspriskurant for blikkenslagerarbejde stiller i sin falsoversigt almindelig dobbeltfals, dobbeltfalset skyder, stående vinkelfals, snydefals, fladskydefals også kaldet sommerfuglesamling, enkeltfals eller hagning og blindfals op ved siden af hinanden, og for den flade falsede dækning nævnes gratfals, rygningsfals, tværfals og flad dobbeltfals. Samme priskurant oplyser, at stående false kan forlanges indtil 33 mm høje.

Falsen er ikke tæt i sig selv

Fordi falsen er en lås og ikke en fuge, er det konstruktionen omkring den, der skal klare vandet. På tegltage viser det sig i hældningskravene. TEGL 36 skriver, at producenterne typisk tillader falstagsten fra 20 grader med undertag, mens et understrøget tag uden undertag kræver mindst 35 grader.

På metaltage viser det sig indefra. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at kondensvand på tagets underside kan løbe ind i falsene og forårsage tæring, og at det derfor er vigtigt at tætne falsene og sørge for god udluftning. TEKNIQ anbefaler falsetætningsmiddel ved små taghældninger og på særligt udsatte tage.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet betyder ikke det samme i de to fag. Når en blikkenslager siger falset tag, er det et metaltag samlet med stående false. Når en tagdækker siger falstagsten, er det en teglsten med rille i kanten. Læs derfor tilbuddet i sammenhæng, før du sammenligner to priser.
  • Falstagsten skjuler ikke skævheder. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at det kan være svært at lægge falstagsten tæt på en gammel konstruktion, fordi deres præcise udformning har svært ved at blive tilpasset tagværkets skævheder. Falsen låser stenene i et fast mønster, og et skævt tagværk kommer derfor til syne i tagfladen.
  • Kilderne er forbeholdne over for falsetætningsmidlerne. TEKNIQ anbefaler tætning ved små hældninger, men skriver samtidig, at der er flere produkter på markedet, som Tag- og Facadesektionen ikke kan anbefale, fordi virkningen ikke kendes. Håndbogen påpeger desuden, at blyholdige kittyper som Umbrakit er udelukket efter blyforbuddet fra 2001, at almindelig linoliekit bliver hård og suger fugt, og peger på falseolie, som det bruges i Sverige, som et muligt alternativ.

Se også

  • falstagsten. Teglstenen, der er formet med fals i kanten.
  • sidefals. Falsen i stenens side, som sidefalsbinderen griber om.
  • stående dobbeltfals. Den falsede samling, metaltage normalt udføres med.
  • tværfals. Falsen på tværs af banerne, som har sine egne hældningskrav.
  • falsning. Selve arbejdet med at bukke pladerne ind i hinanden.
  • blindfals. Den skjulte variant, hvor fastgørelsen ikke kan ses udefra.

Kilder