Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

formpresning

Også kaldet tagstenspresser

Formpresning er den ene af de to måder, en tegltagsten kan formes på. Leret lægges som en plade ned i en presse, hvor en underform og en overform trykkes mod hinanden, så leret fylder formen ud og det overskydende ler presses ud i kanten. Den anden metode er strengpresning, hvor leret presses ud gennem et mundstykke som en endeløs streng, der skæres over. Formpresning er forudsætningen for falsen, fordi en fals ikke kan skæres af en lerstreng.

Hvad der sker i pressen

Mur & Tag, der drives af Teknologisk Institut, beskriver processen sådan, at falstagsten formes i specielle tagstenspresser, hvor lerpladen placeres mellem to halvforme, der trykkes mod hinanden, så formen fyldes ensartet og helt, og det overskydende ler presses ud. Slots- og Kulturstyrelsen skriver det samme og tilføjer det led, der ofte falder ud af korte forklaringer. Leret er som regel formet til plader gennem en strengpresser, inden det når frem til tagstenspressen. De to metoder er altså ikke hinandens modsætninger hele vejen igennem. Strengpresningen leverer råemnet, og formpresningen giver den færdige geometri.

Miljøstyrelsens gennemgang af produktionsprincipper for tegl fra 1999 beskriver formene som gipsforme og rækkefølgen som, at leret først trykkes ned i underformen, hvorefter overformen presses ned mod den. Derefter afsættes stenen på lægter og køres til tørring og brænding som al anden tegl. Samme kilde bruger ordet blødstenspresse om den tilsvarende maskine til mursten, så formpresning i tegl er ikke noget, der kun findes på tagstensværker.

Hvem der bruger ordet, og hvem der ikke gør

Ordet formpresning er producenternes. Egernsund Wienerberger og Komproment stiller det op som modsætning til ekstrudering og skriver, at vingetagsten i dag maskinfremstilles ved ekstrudering eller formpresning. Myndighederne og de tekniske vejledninger bruger ikke ordet. Slots- og Kulturstyrelsen og Mur & Tag beskriver handlingen og kalder maskinen en tagstenspresser, mens Miljøstyrelsen taler om formning i gipsforme. I de danske oplægningsvejledninger fra Randers Tegl og V. Meyer optræder ordet slet ikke, for der begynder teksten først, når stenen ligger på paletten.

Kilderne er også reelt uenige om, hvad der bliver formpresset. Både Slots- og Kulturstyrelsen og Mur & Tag opstiller den enkle regel, at vingetagsten laves ved strengpresning og falstagsten ved formpresning. Egernsund Wienerberger skriver, at virksomhedens vingetegl alle er formpressede. Tommelfingerreglen holder derfor som en beskrivelse af de to stentypers oprindelse, men ikke nødvendigvis som en oplysning om den konkrete sten, du står med. Det skal slås op i produktdatabladet.

Hvad presningen betyder oppe på taget

Formpresningen giver en meget nøjagtig sten, og det er både metodens pointe og dens bagside. Nøjagtigheden er det, der får falsene til at gribe ind i hinanden. Slots- og Kulturstyrelsen bemærker samtidig, at det kan være svært at lægge falstagsten tæt på en gammel konstruktion, netop fordi de med deres præcise udformning har svært ved at følge tagværkets skævheder. TEGL 36 siger det på oplæggerens sprog. Fordi falsene skal passe sammen som fer og not, er variationsmulighederne i overdækningen ikke så store som ved vingetagsten.

Det skal du være opmærksom på

  • Egernsund Wienerberger skriver, at formpressede vingetegl giver øget stabilitet i forhold til de ekstruderede. Den påstand står alene hos producenten. Hverken Slots- og Kulturstyrelsen, Mur & Tag eller Miljøstyrelsen kobler formningsmetoden til stenens styrke, og de egenskaber, der faktisk skal dokumenteres, måles efter DS/EN 538, DS/EN 539-1 og DS/EN 539-2 uanset hvordan stenen er formet.
  • Ordet hører til leret. Ingen af de kilder, der beskriver tagstenspressen, bruger formpresning om betontagsten, som Komproment beskriver som fremstillet af sand, vand og cement. Ser du ordet om et betontag, er det ikke teglværkets fagsprog.
  • På et gammelt, skævt tagværk er den præcise sten ikke automatisk den bedste. Her taler Slots- og Kulturstyrelsen for de mere tolerante stentyper, og på fredede bygninger er valget af stentype ikke frit.

Se også

  • strengpresning. Den anden formningsmetode, som ofte leverer lerpladen til pressen.
  • falstagsten. Den stentype, formpresningen blev udviklet for at kunne lave.
  • vingetagsten. Regnes traditionelt som strengpresset, men markedsføres også som formpresset.
  • haandstroegen-tagsten. Den tredje vej, hvor leret formes i hånden over en træform.
  • tegltagsten. Overbegrebet med produktstandard og krav.
  • vingefalstagsten. Falstagsten med vingetagstenens profil, altså begge traditioner i én sten.

Kilder