Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

tegltagsten

Også kaldet tagtegl, teglsten

En tegltagsten er en tagsten af brændt ler. Leret formes enten ved strengpresning gennem et mundstykke eller i en presse med to halve forme, tørres og brændes, og stenen får sin farve af lertypen, af brændingen og eventuelt af en overfladebehandling. Tegltagsten lægges i forbandt på lægter og holdes på plads af tyngde, overlæg og bindere. Selve stenen er ikke tagets tætning, det er undertaget eller understrygningen.

Nærbillede nedefra af tagryg med bølgede tegltagsten, skorsten og tv-antenne mod overskyet himmel.
Nærbillede nedefra af tagryg med bølgede tegltagsten, skorsten og tv-antenne mod overskyet himmel.
Enkelt tegltagsten fotograferet indendørs på gulv til dokumentation af type og profil.
Enkelt tegltagsten fotograferet indendørs på gulv til dokumentation af type og profil.
Enkelt tegltagsten fotograferet indendørs på et køkkenbord, med synlig ophængningsnæse og krakeleret overflade.
Enkelt tegltagsten fotograferet indendørs på et køkkenbord, med synlig ophængningsnæse og krakeleret overflade.

Foto: Compara

Fra lerklump til farvet overflade

TEGL 36 fra Murerfagets Oplysningsråd inddeler tegltagsten efter overfladen. Den almindelige tagsten er baseret på én veldefineret lerblanding og brændt ved omkring 1.000 grader, uden overfladebehandling, med en mat og diffusionsåben overflade. Den blådæmpede sten er en almindelig sten, der brændes en gang til i en klokkeovn uden ilttilførsel, så den røde sten bliver blåsort. Den engoberede sten har fået påført et fint teglmel opslemmet i vand og farvet med mineraler, og overfladen forbliver diffusionsåben. Ædelengobering, også kaldet sinterengobering, er tilsat glasbestanddele og ligger et sted mellem engobe og glasur, mens glasur af kvarts og farvepigment giver en diffusionstæt, blank overflade.

Ordvalget skifter fra fag til fag. Branchen skriver engoberet og teglmel, mens Slots- og Kulturstyrelsen skriver engroberet og kalder farvelaget en begitning. Styrelsen tilføjer, at engroberede tagsten typisk ikke er traditionelle på fredede bygninger, hvor de naturligt røde, gule, blåsorte og glaserede sten hører hjemme. Ordet teglsten betyder i murerfaget som regel en mursten, så tagtegl og tegltagsten er de sikre ord, når man taler om taget.

Det CE-mærket faktisk siger

Tegltagsten skal ifølge TEGL 36 være CE-mærkede efter produktstandarden DS/EN 1304. Bag mærket ligger fire prøvningsstandarder. Bøjningsstyrken bestemmes efter DS/EN 538, vandgennemtrængeligheden efter DS/EN 539-1, frostfastheden efter DS/EN 539-2 og de geometriske mål efter DS/EN 1024. På målene gælder, at middelværdien af længde og bredde målt på 10 sten skal ligge inden for plus minus 2 procent af den deklarerede værdi, og at vridningen skal holde sig inden for plus minus 1,5 procent af summen af længde og bredde.

Producentgarantier bliver ofte forvekslet med holdbarhed. Randers Tegl giver 30 års materialegaranti, og den dækker frostbestandighed, ikke taget som helhed. Tagentreprenøren V. Meyer oplyser 30 års produktgaranti fra Creaton, heraf 10 år som totalgaranti, og 40 års totalgaranti fra Meyer-Holsen. En garantiperiode er en aftale om, hvad producenten hæfter for, og ikke en forventet levetid. Slots- og Kulturstyrelsen knytter i stedet holdbarheden til vedligeholdet og skriver, at taget blandt andet er udtjent, når store dele af stenene skaller og bliver utætte.

På taget

Tegltagsten er tunge. Databladet for Dantegl Vingetegl Gl. Dansk oplyser en stenvægt på 2,9 kg og et forbrug på cirka 14,4 til 14,8 sten pr. kvadratmeter, og tagværket skal kunne bære det. Lægteafstand og dækbredde opgives kun vejledende af producenten og fastlægges ved prøveoplægning med sten fra den aktuelle leverance.

Ventilationen er ikke pynt. TEGL 36 skriver direkte, at risikoen for frostskader vokser med stenenes vandindhold, og stiller krav om mindst 200 kvadratcentimeter fri ventilationsåbning pr. løbende meter ved tagfod og skotrender og i spalten mellem undertag og sten, samt mindst 100 kvadratcentimeter på hver side ved kip og grater. Mellem undertag og lægter skal der sidde trykimprægnerede afstandslister på mindst 25 mm.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne er uenige om mindste taghældning. TEGL 36 oplyser, at producenterne typisk tillader både vinge- og falstagsten fra 20 grader, når der er undertag, mens Slots- og Kulturstyrelsen sætter 25 til 30 grader for tegltag med fast undertag. Uden undertag er de enige om 40 grader for understrøgne vingetagsten, og TEGL 36 sætter 35 grader for understrøgne falstagsten.
  • Ikke alle afskalninger er en fejl i stenen. Mur & Tag skriver, at kraterformede afskalninger normalt viser sig inden for de første 1 til 2 år og skyldes kalkkorn i teglmassen, og at de normalt ikke betyder noget for holdbarheden. Store afskalninger skyldes derimod ofte frost og betyder udskiftning af stenen.
  • Rens og maling gør ikke stenen mere holdbar. Bolius skriver, at der ikke er dokumentation for, at tagrensning eller maling forlænger tagets levetid, og fraråder højtryksrensning, fordi overfladen bliver ru og tiltrækker snavs lettere bagefter.

Se også

  • tegltag. Hele tagfladen af tegl, altså det stenene indgår i.
  • betontagsten. Den støbte konkurrent med samme format og anden overflade.
  • vingetagsten. Den klassiske danske stentype uden fals.
  • falstagsten. Den formpressede sten med false, som giver en lukket tagdækning.
  • frostfasthed. Egenskaben, der prøves efter DS/EN 539-2 og oftest garanteres.
  • engobering. Farvelaget, der brændes på stenen, og som styrelsen kalder begitning.

Kilder