Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

kalkcementmørtel

Også kaldet KC-mørtel

Kalkcementmørtel, forkortet KC-mørtel, er en mørtel med to bindemidler, kalk og cement, blandet med sand. De to bindemidler hærder hver sin vej, kalken med kuldioxid fra luften og cementen med vand, og resultatet er en mørtel, der bliver stærkere og hærder hurtigere end en ren kalkmørtel. Den bruges til at lægge rygnings- og gratsten på tegltage og andre steder i murværk, hvor en ren kalkmørtel ikke er stærk nok, men en ren cementmørtel er for hård.

Betegnelsen og de faste blandinger

Mur & Tag, Teknologisk Instituts fagside for murerfaget, kalder KC-mørtel en receptmørtel, altså en mørtel med en deklareret opskrift i stedet for et krav til bestemte færdige egenskaber. Blandingsforholdet angives som forholdet mellem de tørre bestanddeles vægt, og bindemidlernes to tal lægges altid sammen til 100. En KC 50/50/700 er dermed lige dele kalk og cement. Mur & Tags side om valg af mørtel bruger blandt andet KC 60/40/850, KC 50/50/700, KC 35/65/650 og KC 20/80/550 i sine forsøgstabeller om mørtlens tæthed over for slagregn. Ved siden af receptmørtlerne findes funktionsmørtler, som i stedet er deklareret med bestemte egenskaber uden krav om, hvilke bindemidler der er brugt. Standarden DS/EN 998-2 dækker begge typer, og for receptmørtler som KC-mørtel stiller den, modsat for funktionsmørtler, ikke krav om, at produktionen overvåges af en uafhængig tredjepart.

To hærdningsprocesser, og hvorfor mere cement ikke bare er bedre

Kalk og cement hærder forskelligt. Cementen hærder ved reaktion med vand, mens kalken kræver tilgang af kuldioxid og først hærder mærkbart, når mørtlens vandindhold ligger mellem 0,5 og 7 vægtprocent, ifølge Mur & Tag. I en KC-mørtel foregår begge processer samtidig, og det vand, kalken frigiver under sin egen hærdning, kan ligefrem hjælpe cementens hærdning på vej, hvis mørtlen ellers er for tør. Ifølge Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for murværk er kalkmørtel den ældste type, og den blev omkring 1840 suppleret af mørtler med cement som bindemiddel. Men mere cement er ikke ensbetydende med et bedre resultat. Styrelsen peger på en for stærk opmuringsmørtel eller puds som en typisk årsag til skader i murstenene, og den skriver, at mørtelstyrken ved omfugning som udgangspunkt skal være svagere end murstenene selv, så det er fugen og ikke stenen, der giver efter.

Hvor KC-mørtel bruges

Slots- og Kulturstyrelsen tillader på fredede bygninger, der oprindelig er muret med kalkmørtel, at der bruges en mørtel med tilslag af cement, dog ikke en ren cementmørtel, på særligt udsatte steder som skorstenspiber, rygninger og sokler. Resten af murværket holdes til den oprindelige mørteltype. På tegltage bruger Mur & Tags anvisning om rygninger og grater KC 35/65/650 til at lægge tagsten og rygningssten samt til overstrygning, og en anden blanding, KC 60/40/850, til den mere eftergivelige understrygning, som alternativer til de tilsvarende hydrauliske kalkmørtler. Hvilken af de to mørteltyper der vælges til et givent tag, er kilderne ikke enige om. Se opslaget om hydraulisk kalkmørtel for den uenighed.

Det skal du være opmærksom på

  • KC-mørtel må ikke forveksles med en ren cementmørtel. Slots- og Kulturstyrelsen skelner mellem «mørtel med tilslag af cement» og «ren cementmørtel», og det er kun den første, der kan komme på tale på en fredet bygning, der oprindelig er muret med kalkmørtel.
  • Til efterfyldning gælder samme regel som andre steder i murværket. Brug den mørtel, der allerede sidder, ikke den stærkeste, du kan få fat i. Mur & Tag skriver, at man ved reparationer altid bør tilstræbe at bruge samme mørtel som tidligere.
  • Blandingsforholdet skal stå i beskrivelsen af arbejdet. En kalktilpasset vådmørtel, hvor kun cement tilsættes på byggepladsen, er ikke omfattet af produktstandardens krav til fabriksmørtel, og kvalitetssikringen ligger derfor på byggepladsen i stedet.

Se også

  • hydraulisk kalkmørtel. Mørteltypen, anvisningerne ofte sidestiller med KC-mørtel til rygninger og understrygning.
  • rygningssten. Formstenen, KC-mørtlen oftest bruges til at lægge i mørtelpude.
  • understrygning. Arbejdet, hvor den mere eftergivelige KC 60/40/850 typisk bruges.
  • skorstensinddækning. Et andet af de udsatte steder, hvor Slots- og Kulturstyrelsen kan tillade cementtilslag i mørtlen.
  • mørtelrygning. Den murede rygning, hvor valget mellem KC og hydraulisk kalkmørtel er relevant.
  • svummemørtel. Det cementholdige klæklag, rygningsstenens underside forberedes med, før den lægges i KC-mørtel.

Kilder