Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

glansværdi

Også kaldet glanstal

Glansværdi er et tal for, hvor blank en tagsten er, altså hvor stor en del af lyset overfladen kaster direkte tilbage i stedet for at sprede det. Tallet måles ved at sende en lysstråle mod stenen og registrere det spejlede lys med en fotocelle. Jo højere tal, jo blankere overflade. Værdien står i producenternes brochurer ud for hver enkelt farve, og den bruges, når en kommune skal afgøre, om et tag er blankt eller reflekterende.

Hvordan tallet fremkommer

Wienerberger angiver en glansværdi ved hver tagsten i sortimentsbrochuren og skriver, at værdien er beregnet af Teknologisk Institut efter gældende regler. Brochuren nævner ikke, hvilken standard eller hvilken målevinkel der er brugt. BMI, der bruger ordet glanstal, er mere åben om metoden og henviser til ASTM D523, DIN 67530 og ISO 2813. BMI beskriver også målingen, altså lysstrålen og fotocellen, og gør opmærksom på, at selv en blank overflade i praksis højst kaster omkring ti procent af lyset direkte tilbage. Kun polerede metaloverflader og spejle kommer i nærheden af hundrede.

Skalaen er der ikke enighed om. BMI inddeler i helmat fra 0 til 5, mat fra 5 til 10, halvmat fra 10 til 30, halvblank fra 30 til 60, blank fra 60 til 90 og helblank over 90. IBF skriver derimod, at glanstal ligger på en skala fra 0 til 10, og at deres egne betontagsten ligger fra 4 til 7, hvilket ifølge IBF er markedets højeste glanstal for betontagsten. De to skalaer taler forbi hinanden, for tegltagsten med glasur ligger langt over ti. Læs derfor aldrig et glanstal uden at få oplyst, hvem der har målt, og hvilken skala tallet hører til.

Overfladens navn fortæller ikke, hvor blank stenen er

I Wienerbergers brochure har naturrøde og blådæmpede sten glansværdi 1, engoberede sten typisk mellem 2 og 7, og glaserede sten helt op til 98. Men mellemgruppen er ikke til at gætte. Sort ædelengoberet ligger på 22 til 23, mens rød ædelengoberet optræder både med 27 og med 51 alt efter farvenummer. En sten, der markedsføres som matsort glaseret, har glansværdi 31, og mat vinrød glaseret har 35. På BMI's egen skala er begge dele halvblanke, selv om ordet mat står i produktnavnet. Ædelengobering beskrives som silkemat og refleksfri, men tallene viser, at nogle ædelengoberede sten er væsentligt blankere end andre.

IBF skriver desuden, at jo blankere en overflade er, jo mindre er risikoen for begroning. Der henvises ikke til dokumentation for det, og det er ikke et forhold, glansmålingen i sig selv siger noget om.

Glansværdien afgør ikke sagen alene

Mange lokalplaner forbyder blanke eller reflekterende tagmaterialer uden at sætte en talgrænse. Der findes ingen national grænse for, hvornår et tag er reflekterende, og derfor bliver glansværdien det tal, bygherre og kommune diskuterer ud fra. Men den er ikke afgørende i sig selv. Byplankonsulent Sune Porse Carlsen gennemgår en sag, hvor tagmaterialets glansværdi blev opgjort til 26 og af Teknologisk Institut kategoriseret som halvmat. Planklagenævnet fastslog alligevel, at kommunen efter omstændighederne må foretage sine egne undersøgelser, og en skønsmand konstaterede væsentlige genskinsgener fra taget. Højesteret afgjorde 16. januar 2018 en nabosag om et sortglaseret tegltag i Lystrup, hvor genskinnet overskred den naboretlige tålegrænse, og ejeren blev pålagt at fjerne generne.

Det skal du være opmærksom på

  • Glansværdien gælder den nye sten. Ingen af de kilder, vi har set, oplyser, hvordan tallet udvikler sig, når taget har ligget i vejret i mange år. BMI oplyser til gengæld, at der kan forekomme variation i både farve og glanstal, fordi tagstenene fremstilles af naturlige råstoffer.
  • Et lavt glanstal er ikke en garanti mod naboklager. Både lokalplanens ordlyd, tagets hældning, tagstenens bølgede form og retningen mod naboens vinduer indgår i vurderingen af genskin.
  • Skal du bruge glansværdien i en byggesag, så bed om producentens dokumenterede tal for præcis den farve og model, du køber, og ikke for serien som helhed.

Se også

  • glasur. Kvarts og farvepigment brændt på stenen, den overflade der giver de højeste glansværdier.
  • ædelengobering. Den silkematte mellemform, hvor glansværdien svinger mest fra farve til farve.
  • engobering. Teglmel opslemmet i vand, som giver en mat og refleksfri overflade.
  • diffusionsåben overflade. Hænger sammen med glansen, for glasuren lukker stenen, mens engoben ikke gør.
  • lokalplan. Det sted, forbuddet mod blanke og reflekterende tagmaterialer normalt står.
  • betontagsten. Har egne glanstal, som ikke uden videre kan sammenlignes med teglens.

Kilder