Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

glasur

Også kaldet glaseret tagsten, glasering, glaseret tegl

Glasur er et lag af kvarts og farvepigment, der brændes fast på tagstenen, så overfladen bliver keramisk, glasagtig og lukket. Farven sidder dermed i en indbrændt overflade og ikke i et malingslag. Glaserede tagsten er diffusionstætte, i modsætning til almindelige, blådæmpede og naturengoberede sten, der er mate og diffusionsåbne. Blanke tage kan give blændingsgener, og det er den praktiske grund til, at glasur ofte fravælges eller er forbudt i lokalplanen.

Kvarts brændt på leret

TEGL 36 fra Murerfagets Oplysningsråd beskriver glasur som kvarts, altså en bestanddel i glas, sammen med farvepigment. Anvisningen nævner to fremstillingsveje. Enten påføres glasuren den ubrændte, tørrede tagsten, som derefter brændes ved cirka 1.000 grader, eller også påføres den den færdigbrændte sten, som så brændes en gang til ved cirka 1.000 grader. Resultatet beskrives som en diffusionstæt, blank overflade med højglans. BYG-ERFAs ordbog gengiver den ældre, kortere beskrivelse fra Illustreret byggeordbog, hvor glaseret tegl er sten, der er dyppet i glasur og efterfølgende brændt.

Slots- og Kulturstyrelsen bruger ordet glasur på en anden måde. Styrelsen beskriver ikke tre adskilte produkter, men en glidende skala. Blander man glas i begitningen, altså i farvelaget af fint ler og oxider, får man ifølge styrelsen en kombination af begitning og blank glasur, og jo mere glas man tilsætter, desto mere glasuragtig og desto mere lukket bliver overfladen. Producenterne trækker skarpe skel mellem engobe, ædelengobe og glasur. Styrelsen gør ikke.

Ordet glaseret siger intet om glansen

Det er en udbredt misforståelse, at glaseret er lig med højglans. I Komproments tagbrochure fra 2025 står Nordfals 10 sort matglaseret til glansværdi 10, matsort glaseret til 31 og mat skifergrå glaseret til 29, mens sort glaseret på samme modelsider står til 98 og vinrød glaseret til 98. Brochuren skriver direkte, at den matglaserede sten er beregnet til områder, hvor der stilles særlige krav til lave glansgrader, men hvor man ikke ønsker en matengoberet tagsten. Omvendt kan en ædelengoberet sten godt være blankere end en glaseret. Det er glansværdien for den konkrete farve, der fortæller, hvordan taget kommer til at se ud, ikke ordet på prislisten.

Blændingen er den reelle risiko

Højesteret afgjorde 16. januar 2018 en sag fra Lystrup, hvor et hus var lagt med sortglaserede tagsten. Refleksionerne blev anset for at overskride, hvad naboen skal tåle, og ejerne blev pålagt at bringe generne til ophør. Der var ingen lokalplan i området, der forbød glaserede sten. Siden har mange kommuner skrevet forbud mod blanke eller reflekterende tagmaterialer ind i lokalplaner, og formuleringen nævner sjældent glasur direkte.

Glansværdien alene afgør ikke sagen. Planklagenævnet ophævede i 2022 en byggetilladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor kommunen havde godkendt taget med henvisning til den opgivne glansværdi, og krævede en konkret vurdering af, om materialet virker reflekterende. Planlægger Peter Carlsen kritiserer afgørelsen for at være svær at administrere, fordi taget ikke findes, når tilladelsen skal gives. Praksis er derfor ikke ens fra kommune til kommune, og en sten, der er tilladt i én kommune, kan kræve dispensation i nabokommunen.

Det traditionelle valg på de fredede bygninger

I byggemarkedet er glasur det prangende valg og engobering det diskrete. Hos Slots- og Kulturstyrelsen er rangordenen omvendt. Styrelsen skriver, at tegltagsten afhængigt af lertype og brænding er naturligt røde, gule eller blåsorte, at de også kan være glaserede, og at andre farvede sten, herunder engroberede, typisk ikke er traditionelle tagsten på fredede bygninger. Under barok, rokoko og klassicisme begyndte man at anvende håndstrøgne glaserede vingetagsten på de mere fornemme bygninger. Glasur er altså en historisk dansk tagtradition og ikke en moderne opfindelse.

Det skal du være opmærksom på

  • Den tætte overflade ændrer ikke ventilationskravet. TEGL 36 kræver mindst 200 kvadratcentimeter fri ventilationsåbning pr. løbende meter ved tagfod og skotrender samt i spalten mellem undertag og tagsten, uanset stenens overflade, og begrunder det med, at risikoen for frostskader vokser med vandindholdet i stenene.
  • Robusthed og smudsafvisning er producentens ord, ikke anvisningens. Randers Tegl skriver, at glasuren tilfører stenen robusthed og gør den fuldstændig smudsafvisende, og BYG-ERFAs ordbog gengiver, at glaseret tegl er mere vejrbestandigt end almindelige teglsten. Hverken TEGL 36 eller Slots- og Kulturstyrelsen skriver noget om smuds eller om længere holdbarhed. Kalk- og Teglværksforeningens skadeoversigt nævner begroninger som laver, alger, mos og svampe på tegltagsten og påpeger, at de normalt ikke udgør en risiko. Regn med, at også et glaseret tag får begroninger med tiden.
  • Garantien dækker frost, ikke glans. Komproments tagbrochure angiver 30 års garanti i rækken frostfasthed. En garantiperiode er ikke det samme som en forventet levetid, og den siger intet om, hvordan den blanke overflade ser ud efter mange år.
  • Glasuren ligger kun på oversiden. Sten, der skæres til i skotrender og langs grater, viser skærvens egen farve i snittet. Kalk- og Teglværksforeningen beskriver desuden afskalninger på tegltagsten, hvor de kraterformede normalt skyldes kalkkorn i teglmassen og ikke har væsentlig betydning for holdbarheden, mens sten med afskalninger i store flager udskiftes. På en blank sten ses begge dele tydeligere end på en mat.

Se også

  • ædelengobering. Trinnet under glasuren, hvor der kun er blandet glas i engoben.
  • engobering. Den mate og diffusionsåbne overflade, glasuren normalt stilles op imod.
  • glansværdi. Tallet, der afgør udseendet, og som ikke følger ordet glaseret.
  • diffusionsåben overflade. Egenskaben, den glaserede sten netop ikke har.
  • begitning. Slots- og Kulturstyrelsens ord for farvelaget, som glasuren blandes ind i.
  • lokalplan. Stedet, hvor forbuddet mod blanke og reflekterende tagmaterialer står.

Kilder