Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

mansardsten

Også kaldet mansardknæksten, knæksten

Mansardsten er den formsten, der dækker knækket mellem mansardtagets stejle nedre tagflade og den fladere øvre. Den lægges i én gennemgående række langs knækket og har samme profil, farve og dækbredde som tagfladens øvrige sten. Stenen er ingen lagervare, men fremstilles efter det enkelte tags knækvinkel. Mange mansardtage har slet ingen mansardsten, fordi knækket i stedet kan løses med lægteplacering eller med en inddækning af metal eller mørtel.

Stenen der dækker knækket

BYG-ERFA definerer mansardtaget som et todelt tag med en knækket tagflade, hvor den nederste del er næsten lodret, og den øverste har en fladere hældning. Selve knækket er tagets vanskeligste sted. Vandet fra den flade øvre flade rammer overgangen med fart, og de to flader mødes i en vinkel, som en almindelig tagsten ikke er formet til at følge.

Mansardstenen er svaret på det i formstensform. Den hører til samme familie som valmklokken og pultstenen, altså sten støbt eller presset til ét bestemt sted i taget. Hos BMC Danmark oplyses Benders 2K mansardsten i beton med en dækbredde på 300 mm, og det står udtrykkeligt, at den kun benyttes til mansardtag, og at målene tages efter opgave. Jacobi-Walther kalder den keramiske udgave for mansardknæksten og oplyser en dækbredde på 23,3 cm til serien Tradition og 20,5 cm til serien H2. Begge leverandører skriver, at stenen specialfremstilles, fordi knækvinkler og længder varierer fra tag til tag.

Mansardsten, mansardknæksten eller slet ingen sten

Ordet er ikke fælles for branchen. Betonleverandørerne Komproment og BMC Danmark skriver mansardsten, mens teglleverandøren Jacobi-Walther skriver mansardknæksten. BMI Danmark bruger i sin monteringsvejledning stavemåden manzardtag om selve tagformen.

Uenigheden går dybere end stavemåden. BMI løser knækket helt uden formsten. Vejledningen skriver, at det er vigtigt, at den øverste tagsten hviler på den nederste tagsten i overgangen mellem tagfladerne, og at den øverste lægte på mansarden monteres, så hældningen på den nederste sten på den ovenforliggende tagflade svarer til hældningen på fladens øvrige sten. Slots- og Kulturstyrelsen viser en tredje løsning i hæftet om inddækning af tegltage. Her udføres knækket som en inddækning mellem de to tagflader, enten med blyvinger fastgjort bag et profileret gesimsbræt eller med hydraulisk mørtel forstærket med galvaniseret trådnet på et fast bræddeunderlag med asfaltpap.

Endelig er der de leverandører, der slet ikke nævner emnet. Randers Tegls oplægningsvejledninger for Højslev Vingetegl og Laumans Idealsupra omtaler ikke mansard med et ord, og Komproments egen montagevejledning for betontagsten nævner mansardstenen ét eneste sted, i tilbehørsoversigten, uden mål og uden montageanvisning. Bolius har fået spørgsmålet fra en læser og kunne ikke pege på én gældende løsning, men henviste videre til Byggeskadefondens detaljetegninger.

Fastholdelse på den stejle flade

Den stejle tagflade holder ikke stenene på plads med tyngdekraften alene, og mansardstenen sidder præcis i den overgang, hvor vinden tager fat. Wienerbergers anvisning TEGL 36 er tydelig på det punkt og skriver to steder, at mansardtage både skal bindes og skrues. Det er en skærpelse i forhold til den almindelige regel om, at hver anden sten bindes diagonalt.

Det skal du være opmærksom på

  • Knækket skal sættes af, før der lægtes. Følger man BMI's metode, bestemmes overgangen af den øverste lægtes placering, og den kan ikke rettes bagefter uden at flytte lægter.
  • Mansardsten skaffes efter mål. Ændres hældningen på en af fladerne under en renovering, passer en tidligere leveret sten ikke længere, og på et ældre tag kan det være umuligt at skaffe en formsten, der matcher de eksisterende sten.
  • På fredede og bevaringsværdige bygninger er formstenen sjældent den rigtige løsning. Slots- og Kulturstyrelsens anvisning bygger på inddækning og gesimsbræt, ikke på en industrifremstillet sten.
  • Benders oplyser 30 års garanti på tilbehørssten for målfasthed, styrke, vandtæthed og frostbestandighed ved korrekt montering. En garanti er en aftale om mangler og siger ikke noget om, hvor længe taget holder.

Se også

  • mansardtag. Tagformen, som stenen udelukkende hører til.
  • mansardkvist. Kvisten i den stejle nedre tagflade, hvor de samme fastholdelseskrav gælder.
  • valmklokke. En anden formsten, der lukker et geometrisk knudepunkt i tagfladen.
  • binding af tagsten. Den almindelige regel, som mansardtaget skærper.
  • dækbredde. Målet der afgør, om mansardstenens række går op med tagfladens øvrige sten.
  • inddækning. Alternativet til formstenen, og den løsning bevaringsmyndigheden beskriver.

Kilder