Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer Tagkonstruktion

mansardtag

Også kaldet brudt tag, knækket tag, manzardtag

Et mansardtag er et knækket tag med to tagflader i hver tagside. Den nederste er stejl og har ofte vinduer eller kviste, den øverste er et saddeltag med lav hældning. Formen giver et større og mere brugbart tagrum end et almindeligt saddeltag med samme højde. På dansk kaldes taget også et brudt tag eller et knækket tag, og i blikkenslagernes fagsprog staves det manzard.

Navnet og formens historie

Grundejernes Investeringsfonds kompendium om taget skriver, at mansardtaget dukkede op i Danmark i 1700-tallet, at det er opkaldt efter den franske arkitekt François Mansart, og at han opfandt tagformen til 1630'ernes franske barokslotte. Her er kilderne ikke enige. Lex.dk beskriver samme tagform som en brudt tagkonstruktion opkaldt efter Mansart, men daterer den første anvendelse til Louvre i 1546, altså mere end et halvt århundrede før Mansart blev født. Ordbogen tager ikke stilling til, hvem der var først, men navnet er under alle omstændigheder yngre end formen selv. Herhjemme sad mansardtaget længe mest på etageejendomme og på barokkens og nybarokkens større huse, og omkring 1900 til 1925 blev formen moderne igen i villabyggeriet. På Bedre Byggeskik-husene fra 1915 til 1940 er det todelte mansardtag derimod sjældent.

Københavnertaget er en variant, ikke et synonym

Københavnertaget er en variant af mansardtaget, og forskellen er værd at holde rede på. GI's kompendium skriver, at tagformen især blev brugt i det københavnske etagebyggeri fra 1870 til 1900, og at den opstod, fordi Danmarks første byggelov fra 1856 fastlagde tages hældning til højst 45 grader for at mindske generne fra store, skyggende tagflader. På et københavnertag er den nederste tagflade derfor ca. 45 grader, mens den øverste del er erstattet af en næsten flad tagflade. Lex.dk beskriver samme konstruktion, men henlægger den til 1890'erne. Et mansardtag i almindelighed har altså en stejl underflade og et lavthældende saddeltag øverst, mens københavnertaget er den udgave, hvor den øverste flade nærmest er væk.

Manzard er også et mål for stejlhed

I Landspriskurant for blikkenslagerarbejde er manzard ikke en tagform, men et trin på skalaen for stigningstillæg. Skalaen går fra 40 cm stigning pr. meter, hvor der ikke betales tillæg, over vinkeltag ved 100 cm pr. meter, svarende til ca. 45 grader, og op til manzard ved 200 cm pr. meter, svarende til ca. 64 grader. Priskuranten skriver videre, at der fra manzard til lodret dækning betales prisen for manzardtag efter 2 meters stigning på 1 meter. Siger en blikkenslager, at noget er manzard, taler han altså om hældningen, ikke om husets form. Den stejle flade koster i det hele taget mere at arbejde på. Priskuranten har et særskilt tillæg pr. meter for opsætning af nedløb på manzardtag fra stillads, og i afsnittet om kvistdækning er stigningstillægget indregnet i prisen for kviste med undtagelse af netop mansardtage.

Tagstenene skal både bindes og skrues

Tegl 36, den fælles vejledning for oplægning af tegltage, stiller en skærpet regel op for denne tagform. Normalt bindes tagstenene efter et bindermønster, og kun i særlige tilfælde, som ved taghældninger på 60 grader og derover, skrues alle sten fast. For mansardtage skriver vejledningen begge dele, altså at stenene både skal bindes og skrues. Det giver sig selv på den nedre flade, der kan være stejlere end 60 grader, men reglen står uden forbehold om, hvilken af de to flader der er tale om.

Det skal du være opmærksom på

  • De to tagflader er reelt to forskellige tage. Den øverste kan have så lav hældning, at den ikke længere opfylder mindstehældningen for den tagdækning, der ligger på den stejle del, og materialevalget skal derfor holdes op mod hældningen for hver flade for sig.
  • Fastgørelsen skal aftales. Tegl 36 kræver både bindere og skruer på mansardtage, og det er et punkt, der bør stå i tilbuddet, fordi det både koster materialer og tid.
  • Ordet staves forskelligt af forskellige fag. Bygningskulturens litteratur og ordbøgerne skriver mansardtag, mens blikkenslagernes priskurant konsekvent skriver manzard og manzardtag. Det er samme ord.

Se også

  • københavnertag. Varianten, hvor den øverste tagflade er næsten flad.
  • saddeltag. Den tagform, mansardtaget er et knæk på.
  • mansardkvist. Kvisten, der er tilpasset den stejle nedre tagflade.
  • tagetage. Det rum, knækket er lavet for at kunne bruge.
  • trempeltag. Den anden måde at skaffe højde i tagetagen på.
  • tagstensbinder. Beslaget, der på mansardtage skal suppleres med skruer.

Kilder