Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Kviste

mansardkvist

Også kaldet manzardkvist, menzarkvist

En mansardkvist er en kvist, der sidder i den stejle, nederste tagflade på et mansardtag. Fordi der kun er en kort strækning tagflade over kvisten, inden knækket og den flade øvre tagflade begynder, får kvisten et meget lavt tag, en svag bue eller i bedste fald et lille sadeltag. Ordet er en handelsbetegnelse, ikke en myndighedsbetegnelse, og det staves både mansard, manzard og menzar.

Hvilket tag kvisten hører til

Kilderne er ikke enige om, hvor snævert ordet skal forstås. Quattro Tagkviste, hvis katalog Bygma udgiver under titlen Kvistens ABCDEFG, binder typen til én bestemt tagform og skriver, at manzardkvisten anvendes på den nedre stejle del af københavnertage. På producentens egen side uddybes det, at københavnertaget har en flad top med et svagt fald ud mod kanterne, og at taget ved kanterne hælder 45 grader ned mod facaden.

JBL-Kviste bruger ordet bredere. Her hedder typen menzar-kvist, og beskrivelsen lyder, at en mansardkvist eller altan er konstrueret særligt til mansardtage, som findes på mange palævillaer, og at den nederste del af taget egner sig til både kviste og altaner med almindeligt og med buet tag. Bolius bruger også ordet i den brede betydning, men kun i en billedtekst, og mansardkvisten er ikke med blandt de fire hovedtyper, artiklen ellers inddeler kviste i.

Vandet er hele problemet

Det, der gør typen speciel, er ikke fronten, men afvandingen. Kvistens topinddækning og skotrende ender typisk i udhænget fra den fladere del af taget, og derfor må taget på en mansardkvist ikke fylde ret meget, skriver Kvistens ABCDEFG. Samme katalog forklarer, hvorfor vand- og skotrender skal være nedsænkede, og citerer BYG-ERFA's erfaringsblad om zinkbeklædte kviste for, at sammenbygningen med hovedtagfladen er afgørende, fordi vindtryk kan presse regnvandet opad og ind over for lave inddækninger. BYG-ERFA peger i samme blad på uhensigtsmæssig placering på tagfladen som hovedårsag til fugtskader, blandt andet placering for tæt på skotrender og andre kviste. På et mansardtag kan den korte afstand op til knækket ikke gøres større.

Myndighederne bruger et andet sprog

Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for kviste og altankviste bruger ikke ordet mansardkvist. Hæftet lister taskekvist, pultkvist, kastelskvist, tagskægskvist, heltagskvist, gavlkvist, frontkvist, schweizerkvist og blikkenslagerkvist som de traditionelle typer, og en kvist på et mansardtag skal derfor beskrives med en af dem i en ansøgning. Styrelsen er som udgangspunkt tilbageholdende med at tillade nye kviste, hvor der ikke oprindeligt har været nogen, men skriver samtidig, at en kvist typisk harmonerer bedre med et mansardtag end med andre tagkonstruktioner.

Københavns Kommunes Retningslinjer for tagboliger nævner heller ikke ordet, men regulerer sagen direkte. For mansardtage skal hierarkiet mellem den nederste og den øverste del af taget opretholdes, og for kviste gælder, at hver enkelt kvist højst må være 3,0 m bred inklusive flunker og tagudhæng, og at fronten højst må rage 2,0 m op over tagfladen, målt som et gennemsnit ved skrå eller buede kvisttage.

Det skal du være opmærksom på

  • Prisen kan ikke slås op. Landspriskurant for blikkenslagerarbejde har faste priser for kvistdækning, men under Andre kvisttyper står der kort, at manzardkviste i såvel nye som gamle tage akkorderes. Blikkenslagernes egen prisliste henviser altså til en aftale i hvert enkelt tilfælde.
  • Stavemåden skifter fra firma til firma. Bygma og Quattro skriver manzardkvist, JBL skriver menzarkvist, Bolius skriver mansardkvist. Det er samme kvist, og forskellen siger kun noget om, hvem der har skrevet teksten.
  • Er der ikke plads til et rigtigt kvisttag, er der heller ikke plads til en fejl i skotrenden. Kræv nedsænket skot- og vandrende i tilbuddet, og få tegnet, hvor vandet fra den øvre tagflade løber hen.

Se også

  • mansardtag. Tagformen med knæk, som kvisten hører til.
  • københavnertag. Varianten med næsten flad top, som producenten knytter ordet til.
  • mansardetage. Rummet bag den stejle flade, som kvisten skaffer lys til.
  • skotrende. Renden over kvisten, der her har meget kort vej til knækket.
  • blikkenslagerkvist. Slots- og Kulturstyrelsens ord, når kvisten har sadeltag og zink på flunkerne.
  • altankvist. Den udgave med dør og altan, som producenterne også tilbyder på den stejle flade.
  • mansardsten. Formstenen i selve knækket, som kvisten slutter op mod.

Kilder