Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Kviste

altankvist

Også kaldet tagaltan

En altankvist er en udbygning eller udskæring i tagfladen, der er gennembrudt på samme måde som en almindelig kvist, men hvor der ikke er nogen brystning under vinduet. I stedet er der en fuld døråbning, hvis udgang ligger i samme niveau som gulvet indenfor. Altankvisten kan udføres som en fransk altan uden gulvareal eller som en altan, der ligger helt eller delvist inde i den gennembrudte tagflade.

Hvem kalder den hvad

Slots- og Kulturstyrelsen bruger ordet altankvist og sætter tagaltan i parentes som det samme. Københavns Kommune skelner i sine altanretningslinjer skarpere. Her er en tagaltan en altan, der har en del af sit værn liggende over taggesimsen, mens en kvistaltan og en indeliggende altan er dem, der holder sig inden for tagfladen uden udkragning. De to ordforråd taler forbi hinanden, og en ansøgning, der kalder projektet en tagaltan, kan blive læst som noget andet, end ansøgeren mente. Bolius skriver om det samme under ordet tagterrasse. Altankvisten er ikke gammel. Styrelsen skriver, at den opstod, da tagetager i stigende grad blev indrettet til beboelse.

Reglerne rammer den gennem ordene altan og tagterrasse

Bygningsreglementet bruger ikke ordet altankvist, men reglerne gælder alligevel. Værn ved altaner, franske altandøre og tagterrasser skal efter BR18 § 58 være mindst 1,0 m høje. Efter § 53 gælder kravene til niveaufri adgang også altan- og terrassedøre, så dørtrin højst må være 2,5 cm, og arealet uden for døren skal ligge i samme niveau som det indvendige gulv. Ved enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse skal tagterrasser og opholdsarealer hævet mere end 0,3 m over terræn efter § 179 holde mindst 2,5 m til skel mod nabo og sti, og kommunen skal ved helhedsvurderingen sikre mod væsentlige indbliksgener, jf. § 188, nr. 2, og § 192. Da spærene som regel skæres over, kan arbejdet sjældent klemmes ind under undtagelserne i § 5 om byggearbejder uden byggetilladelse. Københavns Kommune kræver ved altaner dokumentation for konstruktionsklasse fra en certificeret statiker.

Der hvor tætning og niveaufri adgang støder sammen

Det er ved dørtrinnet, altankvisten oftest går galt. Phønix Tag Materialer skriver i PTM-anvisningerne, at inddækningshøjden ved facaden på en tagterrasse skal være 150 mm for at holde smeltevand fra sne ude, og at det ofte er i konflikt med kravet om niveaufri adgang. Anvisningen løser det med en 200 mm stålrist ved døre og facader og med en belægning på fødder, så højdeforskellen mellem belægning og dørens bundstykke holdes inden for 25 mm. BYG-ERFA beskriver samme problem fra skadesiden. Der konstateres ofte vandindtrængen, fordi inddækningshøjden mod dør- og facadepartier er projekteret for lav, netop for at opnå niveaufri adgang, og afvandingen fra terrassefladen fungerer ikke altid. Højden skal derfor skaffes i etageadskillelsen og gulvopbygningen, mens der endnu tegnes. På byggepladsen er gulvniveauet låst.

Fredede og bevaringsværdige bygninger

Her er svaret som udgangspunkt nej. Slots- og Kulturstyrelsens praksis er at meddele afslag til altankviste i den traditionelle fredede bygningsmasse, og styrelsen skriver tørt, at der ingen tradition er for dem på fredede bygninger. Kulturministeriets departement har stadfæstet et afslag til tagterrasser på tagflader mod gården, fordi terrasserne væsentligt ville ændre ejendommens arkitektoniske fremtræden. Københavns Kommune er mere åben, men anbefaler mod gaden, at altaner i tagetagen etableres uden udkragning, altså som indeliggende altaner eller kvistaltaner. Mod gården kan tagrende, gesims og tagfod som udgangspunkt gennembrydes med en udkragning på højst 100 cm. For udskæringer i et skråt tag anbefaler kommunen god afstand til tagryggen, mindst mulig bredde og enkle, transparente værn.

Det skal du være opmærksom på

  • Niveaufri adgang og tæt inddækning trækker i hver sin retning. Vælg løsningen på tegningen, ikke på taget, og regn med rist eller rende foran døren.
  • Værnet er både en sikkerhedsregel og et arkitektonisk stridspunkt. Bygningsreglementet vil have 1,0 m, mens både Københavns Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen lægger vægt på, at værnet underordner sig tagfladen. Det er sjældent den samme løsning.
  • Indbliksgener er et selvstændigt vurderingskriterium for kommunen og kan alene af den grund skære et projekt ned, selv om det tekniske er i orden.

Se også

  • kvist. Grundformen med brystning under vinduet, som altankvisten er en variant af.
  • fransk altan. Altankvist udført alene som dør med værn og uden gulvareal udenfor.
  • brystning. Den lave væg under kvistvinduet, som altankvisten netop ikke har.
  • tagterrasse. Ordet, kommunerne og Bolius bruger om terrassen i tagfladen.
  • inddækningshøjde. De 150 mm, der støder sammen med kravet om niveaufri adgang.
  • udveksling. Tværbjælken, der skal bære, når spær skæres over for åbningen.

Kilder