Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Kviste Inddækninger Trætage

kvistflunke

Også kaldet flunke, kvistens sidevæg

En kvistflunke er sidevæggen på en kvist. Ordet er den fulde og entydige form af flunke, og det bruges især, når man taler om selve mødet mellem kvisten og den store tagflade. Flunken kan være muret, bræddebeklædt eller beklædt med zink, kobber, skifer eller tagpap. Den detalje, ordet næsten altid optræder sammen med, er inddækningen, altså den tætning der føres op ad flunken og ud over tagdækningen.

Hvem siger kvistflunke og hvem siger flunke

Slots- og Kulturstyrelsen bruger begge former i hver sin publikation. Hæftet om inddækning af tegltage skriver konsekvent kvistflunker med sidevægge i parentes, og hæftet om beklædning med træspån skriver kvistflunke. De faglige retningslinjer for kviste og altankviste vender det om og skriver sidevægge med flunker i parentes. BYG-ERFAs byggeordbog har kun opslaget flunke, og Teknologisk Instituts detaljesamling Mur og Tag kalder sin detalje kvist med murede flunke. Kommunerne følger den korte form, for eksempel Aabenraa Kommunes vejledning om kviste og tagvinduer. Kort sagt betyder de to ord det samme, og den lange form vinder frem i tekster, hvor flunken skal skelnes fra kvistens front og tag.

Overgangen til tagfladen er det, ordet handler om

Hvor tagfladen støder op mod kvistflunken, skal vandet ledes ud på tagdækningen igen. På tegltage er den traditionelle løsning at indmure tagstenene i murværket og udfuge med mørtel, og Slots- og Kulturstyrelsen beskriver, at der i halvstensmur kan udkrages en musetrappe, hvor trekvartsten stikker en kvart sten frem og følger taghældningen. Mellem tagsten og mørtel skal der ligge oliehærdet papir eller tagpap som glideflade, så mørtlen ikke binder stenen så hårdt, at den knækker ved sætninger. Alternativet er en inddækning af metal, typisk en blyvinge fastholdt med en zinkløskant, og på spåntage sker det ved i takt med spånene at sætte indskud af zink eller kobber, der er bukket i vinkel, går knap en halv spånbredde ud på taget og otte til ti centimeter op ad kvistflunken. Beklædningen på flunken skal derefter gå et stykke ned over indskuddets lodrette del, men ikke helt ned til spånene, fordi der skal være luft omkring.

Højden på inddækningen er det kritiske mål

BYG-ERFA peger på mangelfuld inddækning ved sammenbygningen med hovedtagfladen som en af hovedårsagerne til fugtskader i kviste og skriver, at vindtryk kan presse regnvandet opad og ind over for lave inddækninger. For præfabrikerede kviste stiller erfaringsbladet om zinkbeklædte kviste det krav, at inddækningshøjden med løskanter eller tagpap er mindst 150 mm. Det er højere end de otte til ti centimeter, styrelsens spånhæfte angiver for indskud i et spåntag, og forskellen skyldes, at der er tale om to forskellige konstruktioner og to forskellige tagdækninger. Slår man tallene sammen til ét facit, bliver det forkert begge steder.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne er uenige om metallet. Styrelsens hæfte om inddækning af tegltage skriver, at bly, zink og kobber fortsat bør bruges, mens standardvilkårene i de faglige retningslinjer for kviste kræver muret halvstensmur netop for at undgå bly og zink. Spånhæftet fraråder direkte blyinddækninger sammen med egespån, fordi syre fra træet tærer blyet.
  • Den murede flunke er en kuldebro. Teknologisk Instituts detaljer for kvist med murede flunke er markeret med en advarsel om dårlige energidata, og de viste kuldebroværdier ligger på 0,13 og 0,19. Samme konstruktion er den, Slots- og Kulturstyrelsen foretrækker på fredede huse. Det er ikke en fejl i nogen af kilderne, men to forskellige hensyn.
  • Glas i flunken er ikke en neutral tilvalgsmulighed. Aabenraa Kommunes vejledning skriver kort og godt, at flunker ikke bør udføres i glas, mens kvistproducenterne sælger glasflunker som ekstraudstyr.

Se også

  • flunke. Den korte form af ordet, med opbygning, ventilation og isolering.
  • indmuret-flunke. Løsningen, hvor tagstenene mures ind, og metallet undgås.
  • musetrappe. De udkragede sten, der bærer indmuringen i halvstensmur.
  • blyvinge. Metalinddækningen, der bukkes ned over tagdækningen.
  • loeskant. Den zinkkant, blyvingen fastholdes med øverst i flunken.
  • siderende. Renden langs kvistens side, hvor vandet ledes væk.
  • sugfjaeld. Det stråstillede bræt, tagfoden afsluttes med mod flunken.

Kilder