Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Inddækninger

blyvinge

Også kaldet blyvinger

En blyvinge er den strimmel blyplade, der går fra murværket og ned over tagstenene og tætner overgangen mellem en tagflade og en lodret eller skrå flade. Den skæres til på stedet, bankes i form efter stenenes bølger med en træhammer og holdes fast oppe på muren af en zinkløskant. Ordet hører især til tegltage, hvor de profilerede sten kræver en inddækning, der kan følge en ujævn form.

Bredden bestemmes af tagstenens løb

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver arbejdet som en kombination af to metaller. Blyet skæres i en bredde, så det dels kan nå ned i den første række tagstens løb, dels nogle centimeter op ad muren. Oppe på muren fastholdes vingen af en zinkløskant, der kan være lige eller trappeformet, og som skal stå 4 til 7 cm over tagfladen alt efter forholdene. Løskanten bukkes i v-form, hvor bunden lægges ind i en fuge eller en skåret rille og fastholdes med en indbanket stump bly eller med murhager, hvorefter der fuges med mørtel. Rækkefølgen på taget er, at de sidste sten lægges på, og at blyvingerne derefter bankes forsigtigt til stenene. Hvor der er undertag, føres undertaget med op under blyvingen, og hvor tagfladen gennembrydes, etableres et fast underlag af brædder eller vandfast krydsfiner.

Blyet kommer fra rulle. Brødrene Dahl sælger blyplade i 1,25 mm godstykkelse og 28 cm bredde, altså netop en båndbredde beregnet til at blive skåret til vinger. Miljøstyrelsen skrev i sin rapport om alternativer til blyinddækning, at bly på det tidspunkt stadig var det mest anvendte materiale til inddækninger, der kræver stor tilpasning, og forklarede det med formbarhed, formstabilitet, tyngde nok til at blive liggende og muligheden for at lodde oppe på taget.

Hvor der sidder blyvinger

Ved en kvist inddækkes overgangen mellem tagfladen og kvistflunkerne med en blyvinge fastgjort med zinkløskant, og foran ved underkarmen udføres inddækningen også med blyvinger, som holdes af et påsømmet fodblik. Ved en skorsten fastgøres selve zinkinddækningen til skorstensvangen med en løskant, mens overgangen til teglstenene på siderne og på forsiden inddækkes med bly. Udluftningshætter forsynes efter samme princip med en skotrende, der loddes på bagsiden af hætten, og med blyvinger foran og på siderne. På mansardtage kan inddækningen mellem de to tagflader udføres med blyvinger fastgjort bag et profileret gesimsbræt.

Et ord der har overlevet materialet

Blybekendtgørelsens bilag 2 forbyder import og salg af produkter til inddækning på bygninger fra 1. december 2002 og af produkter til reparation samt om- og tilbygning på huse fra 1. november 2007. Kun den sidste kategori undtager fredede og bevaringsværdige bygninger samt kirkebygninger af kulturhistorisk betydning. Reglen rammer import og salg, ikke selve håndværkerens arbejde, men Miljøstyrelsens eget resumé af rapporten skriver kortere, at det fra december 2002 er forbudt at anvende bly til inddækninger på nybyggeri. Bolius går et skridt længere og skriver, at bly har været forbudt i byggeriet i årtier, og at det skal skiftes i forbindelse med reparation. Det sidste står ikke i bekendtgørelsen, som ikke pålægger nogen at fjerne bly, der allerede sidder på taget.

Slots- og Kulturstyrelsens egne udgivelser trækker heller ikke i samme retning. Hæftet om inddækning af tegltage fra 2012 beskriver blyvinge og zinkløskant som den gængse løsning, mens de faglige retningslinjer for tagomlægning af tegltage fra december 2020 nævner som eksempel på en betingelse, at vingetegl skal indmures i skorstenssokler og andet murværk, så brug af zink og bly undgås. Samme retningslinjer siger, at der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til fleksible inddækninger. På et fredet tag kan man altså både møde et nej til blyerstatningen og et ønske om at undgå blyet.

Det skal du være opmærksom på

  • Bly tåler ikke frisk mørtel. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at bly tæres af alkalier som frisk kalk- og cementmørtel samt af saltudfældninger fra nyt murværk, og at man derfor skal rense godt efter reparationer på tegltaget.
  • Bly og aluminium hører ikke sammen. Samme hæfte skriver, at bly uden videre kan bruges sammen med zink, kobber og jern, men at bly og aluminium bør undgås. Flere af de udbredte blyerstatninger er aluminiumsbaserede, og det har betydning, hvis en gammel blyvinge lappes med et nyt bånd i stedet for at blive skiftet helt.
  • Arbejdet med bly er reguleret for sig. Arbejdstilsynet oplyser en grænseværdi for bly i luften på 0,03 mg/m3 og en biologisk grænseværdi på 20 µg bly pr. 100 ml blod, der skærpes til 15 µg pr. 100 ml fra 1. januar 2029, og nævner nedrivning af gamle bygninger og arbejde med bevaringsværdige bygninger som situationer med risiko for udsættelse.

Se også

  • blyinddækning. Den samlede inddækning i bly, som blyvingen er en del af.
  • løskant. Zinkkanten i muren, der holder blyvingens overkant på plads.
  • kvistflunke. Kvistens side, hvor blyvingen møder tagfladen.
  • fodblik. Zinkkanten foran på kvisten, som blyvingen fastholdes til.
  • indmuret flunke. Den murede løsning, der helt undgår bly og zink.
  • inddækningsbånd. Det formbare bånd, der i dag sælges som erstatning for blyvingen.

Kilder