Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Inddækninger

skorstensinddækning

Også kaldet inddækning af skorsten

En skorstensinddækning er den tætte samling hele vejen rundt om skorstenspiben, dér hvor piben bryder tagfladen. Den kan mures ind i skorstenens eget murværk, eller den kan udføres i metal med blyvinger og løskanter. Inddækningen har to lag at holde styr på, for vandet skal ledes uden om skorstenen både i tagdækningens plan og på undertaget nedenunder. En utæt skorstensinddækning er en klassisk årsag til vandskader i tagkonstruktionen.

Den murede løsning og den af metal

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver den indmurede inddækning som den traditionelle måde at tætne skorstene i tegltage på. Der bygges en reces, altså et indhak, i skorstenens sokkel, tagstenene føres et par centimeter ind, og indmuringen lukkes med hydraulisk kalkmørtel. I kraftigere murværk kan man i stedet skære en 6 til 7 cm dyb rille med vinkelskærer og hugge ud, så stenene kan mures ind i rillen. For at taget kan sætte sig, uden at stenene knækker, lægges oliehærdet papir eller tagpap som glideflade mellem tagsten og mørtel. Er murværket kun en halv sten tykt, er der ikke plads til udhugning, og i stedet mures en musetrappe eller et kopskifte af udkragede sten, som tagstenene lægges ind under, hvorefter mellemrummet udfuges.

Her vælger kilderne hver sin side. Styrelsen kalder den murede inddækning diskret, naturlig, billig og tæt og skriver om en moderne zinkinddækning samme sted, at den er materialemæssigt meget synlig og dominerende, dyr og beroende på zinkens holdbarhed i et udsat klima. Bolius beskriver omvendt inddækninger omkring skorstene som noget, der laves i zink eller aluminium, og som er blikkenslagerarbejde. Uenigheden er reel, men den handler mindre om teknik end om hustype. Den murede løsning hører til bevaringssporet, og metalløsningen er det, en almindelig tagentreprise regner med. Værd at bemærke er, at murerfagets egen oplægningsvejledning Tegl 36 slet ikke behandler inddækning af skorstene. Den nævner kun inddækninger i listen over tilbehør.

Bagsiden er den svære side

Sidder skorstenen ikke i rygningen, samler tagfladen vand ovenfor den. Slots- og Kulturstyrelsen foreskriver, at der opbygges en skotrende mellem skorsten og tagflade af ru, pløjede brædder eller vandfast plade med fald til begge sider, at zinkinddækningen fastgøres til skorstensvangen med en løskant af zink, og at overgangen til teglstenene på siderne og forsiden inddækkes med bly. Phønix Tag Materialer beskriver den samme detalje som en skotrende med fald fra midten af skorstenen ud mod siderne, udført med to lag tagpap på opbygget underlag og forsynet med overpap eller en inddækning af zink eller aluminium. Alternativt eller supplerende lægges en modfaldskile, i faget kaldet en svineryg, der deler vandet. Ved fast undertag af brædder skal udskæringen forstærkes med kantlægter eller et underlag af plademateriale mellem spærene, og mod skorstene holdes en mindste afstand på 50 mm til trædele på grund af brandrisikoen. Fordi skorstenen spærrer for luftstrømmen i tagrummet, skal der efter samme anvisning sidde ventilationsstudse i undertaget både under og over gennemføringen.

Løskanten og fugen

Metalinddækningen holdes ikke af sig selv. Blyvingen skæres så bred, at den både når ned i den første række tagstens løb og nogle centimeter op ad muren, og den fastholdes af en zinkløskant, der kan være lige eller trappeformet. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at løskanten skal have samme højde hele vejen rundt, at højden skal være 4 til 7 cm over tagfladen efter forholdene, og at den fastgøres i en rille skåret ind i murværket eller i murværkets vandrette fuger. Overkanten bukkes i v-form, bunden af v'et lægges ind i fugen og fastholdes med en indbanket stump bly eller med murhager, og derefter fuges der med mørtel. Styrelsen foretrækker den lige løskant fastholdt med en blystump og kalder den teknisk fuldt så god som den aftrappede. Er der undertag, føres det med op under blyvingen.

Det skal du være opmærksom på

  • Blyvingen står i anvisningen, men må ikke uden videre købes. Blybekendtgørelsen forbyder salg af produkter af metallisk bly til inddækning på bygninger, med undtagelser for blandt andet fredede og bevaringsværdige bygninger og for reparation af eksisterende produkter. Læs opslaget om bly, før du bestiller en rulle.
  • Zink lige ved røgen er ikke et neutralt valg. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at zink angribes af svovlsyrling fra blandt andet skorstensrøg, hvorefter det bliver mat gråt og med tiden sort. Det er netop dér, en skorstensinddækning sidder.
  • Bland ikke systemer. BYG-ERFA advarer om, at forskellige leverandører kan have forskellige udførelsesanvisninger for sammenlignelige materialer, og at reklamationer ofte afvises, hvis hjælpematerialer og anvisninger blandes. Samme kilde nævner popnitter som et eksempel på udførelse, der ikke er fagligt korrekt. Bolius skriver tilsvarende, at en inddækning ikke bør lappes eller smøres til med reparationsmaterialer, men udskiftes.

Se også

  • muret inddækning. Den indmurede udgave, som bevaringssporet foretrækker.
  • løskant. Metalkanten i muren, der holder blyvingen på plads.
  • blyvinge. Det bløde stykke, der bankes ned over tagstenene.
  • skorstensvange. Skorstenens side, som inddækningen fastgøres til.
  • modfaldskile. Svineryggen bag skorstenen, der deler vandet til begge sider.
  • skotrende. Renden bag skorstenen bygges efter samme principper som tagets øvrige skotrender.

Kilder