Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Inddækninger

muret inddækning

Også kaldet indmuret inddækning

En muret inddækning er en tæt samling mellem tagflade og murværk, hvor tagstenene føres ind i selve muren og udfuges med mørtel. Der bruges hverken bly, zink eller aluminium i selve samlingen. Løsningen findes langs gavle, ved kvistflunker, ved brandkamme og omkring skorstene, og den er den ældste måde at løse problemet på i et tegltag. Ordet indmuret inddækning bruges om det samme.

Hvordan stenen kommer ind i muren

Der er tre veje ind i murværket, og valget følger murens tykkelse. I kraftigt murværk skæres eller hugges en fals, som stenene kan skydes ind i. Murerfagets oplægningsvejledning Tegl 36 foreskriver, at der udspares mindst en kvart stens fals i muren. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver den samme detalje ved en skorsten som en reces, altså et indhak i skorstenens sokkel, hvor stenene kan føres et par centimeter ind, og nævner alternativt en rille på 6 til 7 cm skåret med vinkelskærer og efterfulgt af udhugning. I halvstensmur er der ikke plads til at hugge ud, og i stedet mures en musetrappe eller et kopskifte af udkragede sten, som tagstenene lægges ind under. Uanset vejen ind lukkes samlingen med mørtel udefra, altså det arbejde murerfaget kalder forskelling.

Mørtlen skal kunne slippe igen

Den murede inddækning holder kun, hvis mørtlen ikke binder stenen fast. Både Slots- og Kulturstyrelsen og Tegl 36 kræver derfor et glidelag oven på tagstenene, inden der forskelles, så taget kan bevæge sig uden at stenene knækker. De to kilder angiver ikke det samme materiale. Styrelsen skriver oliehærdet papir eller tagpap, mens Tegl 36 skriver vådt papir. Mørtelvalget er der større enighed om. Styrelsen henviser gennemgående til hydraulisk kalkmørtel, og Tegl 36 angiver til forskelling enten kalkcementmørtel KC 35/65/650 eller hydraulisk kalkmørtel KKh 20/80/475, i begge tilfælde med mulighed for at iblande fæhår. Pointen er den samme i begge kilder. Mørtlen skal være svagere og mere eftergivelig end selve teglet.

Uenighed om, hvordan gavlen skal se ud

Ved gavle uden udhæng lægges den yderste række sten i mørtel, og her adskiller kilderne sig markant. Tegl 36 skriver, at tagsten i gavle skal have et fremspring på 3 cm ud over den underliggende facade og forskellingsmørtel. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver derimod, at tagfladen på huse med muret hovedgesims ofte afsluttes helt uden fremspring, så fuge og sten står glat med gavlen, og styrelsen advarer direkte mod at ændre konstruktionen ved at påsætte vindskeder eller lave udhæng, fordi det ændrer husets udseende. Det er ikke et spørgsmål om, hvem der har ret. Det er to forskellige opgaver. Tegl 36 projekterer vandafledning på et nyt tag, styrelsen beskriver en eksisterende bygning, hvor udtrykket er en del af værdien.

Hvem bruger ordet

Ordet muret inddækning er bevaringssporets. Slots- og Kulturstyrelsen bruger det og kalder den traditionelle indmurede skorstensinddækning diskret, naturlig, billig og tæt. Den ros står som hæftets vurdering, uden henvisning til undersøgelser. Murerfaget bruger sjældent ordet inddækning om løsningen og skriver i stedet skrå inddækning med forskelling. BYG-ERFA behandler slet ikke murede inddækninger i sine erfaringsblade om inddækninger, men henviser dem videre til Tegl 36. Bolius, som er husejernes normale indgang, nævner kun zink, aluminium og historisk bly, når emnet er inddækninger. En husejer, der spørger efter en muret inddækning i et byggemarked, vil derfor ofte blive mødt af et regnestykke for metal.

Det skal du være opmærksom på

  • Glidelaget er den detalje, der oftest springes over, og konsekvensen er knækkede tagsten, når konstruktionen sætter sig. Både Slots- og Kulturstyrelsen og Tegl 36 gør det til en betingelse, ikke til en mulighed.
  • Løsningen er ikke rent tegl og mørtel, når der er undertag. Tegl 36 fører undertaget ind i falsen og klæber det fast, og Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at undertaget ved indmuring af skorstene fastgøres til muren med en skjult zinkinddækning. Metallet er der stadig, det er bare ikke synligt.
  • Ingen af kilderne dokumenterer holdbarheden. Styrelsen kalder løsningen tæt og god, men en forskelling er en mørtelfuge i det fri, og fugeslip langs stenkanterne er netop den skade, BYG-ERFA fremhæver ved samlinger mellem tag og murværk. Regn med eftersyn, ikke med at samlingen passer sig selv.

Se også

  • forskelling. Mørtlen udefra, som lukker den murede inddækning.
  • musetrappe. De udkragede sten, der bruges, når muren er for tynd til udhugning.
  • kopskifte. Samme princip som musetrappen, med koppen stukket en kvart sten frem.
  • hydraulisk kalkmørtel. Den mørteltype, begge anvisninger peger på.
  • glidelag. Laget mellem tagsten og mørtel, der lader taget bevæge sig.
  • skorstensinddækning. Det sted, hvor valget mellem muret og metal oftest står.

Kilder