Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Inddækninger Tegl og betontagsten

mørtelrygning

Også kaldet mørtelbundet rygning, muret rygning, rygning lagt i mørtel

En mørtelrygning er en rygning, hvor rygningsstenene holdes fast af en pude af mørtel oven på kippen i stedet for af skruer og beslag. Mørtlen både bærer stenene og lukker mod slagregn og fygesne, og den synlige mørtelflade i siderne skæres af, så den skråner indad og virker som vandnæse. Metoden er den traditionelle danske, og den bruges i dag på vingetagsten og på bevaringsværdige tage. På falstagsten er den ikke tilladt.

Hvem bruger ordet

Ordet er ikke det samme hos alle. Teknologisk Instituts vidensside Mur & Tag kalder detaljerne mørtelrygninger i sine detaljetegninger. TEGL 36, den branchefælles oplægningsanvisning for tegltage, skriver konsekvent rygninger lagt i mørtel. I bygningsbevaringen hedder det en muret rygning, og selve den afskårne mørtelflade kaldes forskelling, det samme ord som bruges om tætning af tagstenene udefra. Husejeren møder ofte kun handelsleddets modstilling af muret rygning og tørrygning.

Sådan lægges rygningen i mørtel

TEGL 36 beskriver arbejdet trin for trin. Rygningsstenene lægges ud med undersiden opad og spules rene, og inden de når at tørre, svummes undersiden med en mørtel af cement og groft sand i forholdet 1 til 3. Svummelaget skal hærde uden udtørring i mindst et døgn, så stenene tidligst kan lægges op dagen efter. Renden mellem de øverste rækker tagsten lukkes med murstensstumper eller en strimmel asfaltpap, og der skal sikres mindst 25 mm fri ventilationsspalte mellem undertaget og rygningsmørtlen. Selve stenene lægges i KC 35/65/650 eller KKh 20/80/475, begge med kornstørrelse 0 til 4 mm, og der lægges så mange teglstumper som muligt ind i mørtelpuden. Mur & Tag betinger mørtelvalget af eksponeringsklassen og angiver KC 35/65/650 som det normale, med stærkere mørtel ved kraftigere miljøpåvirkning.

Mørtelpuden skal lægges i én arbejdsgang, og der renskæres først, når mørtlen har sat sig. Skal der efterfyldes, sker det samme dag og med samme mørteltype. TEGL 36 gør opmærksom på, at mørtelfladen ikke kan gives den indadgående skråning på tage stejlere end omkring 50 grader, og at forskellingen på stejle tage derfor må påregnes at være mere udsat. Arbejdet bør ikke udføres i regnvejr eller i perioder med risiko for frost, og Center for Bygningsbevaring tilføjer, at det heller ikke må udføres i tørt og solrigt vejr, fordi varmen tørrer mørtlen ud, før den binder af.

Kun vingetagsten må få muret rygning

TEGL 36's oversigtstabel er entydig. På vingetagsten kan rygninger og grater lægges mørtelfrit eller i mørtel, mens de på falstagsten og tilsvarende flade modeller altid skal lægges mørtelfrit. Den eneste undtagelse er renovering af bevaringsværdige tage, hvor den oprindelige mørtel, som har vist sig egnet, må bruges igen. V. Meyer gentager kravet i sin egen oplægningsvejledning og henviser i øvrigt til TEGL 36, når rygningen lægges i mørtel.

Grunden er ventilationen. En mørtelpude lukker kippen, og hullet skal så findes et andet sted. For vingetagsten med muret rygning regner TEGL 36 ventilationen af hulrummet mellem tagsten og undertag ved kip og grater for overholdt uden tudtagsten, fordi vingetagsten anses for så åbne i samlingerne, at luften fordeler sig over hele tagfladen. Etableres tagrummets ventilation derimod via ventilationsstudse i undertaget, skal de 25 mm fri luftspalte under rygningen stadig sikres. På falstagsten holder den logik ikke, og derfor kræver anvisningen mindst 100 cm² ventilationsåbning pr. løbende meter på hver side af kippen der.

Kilderne er uenige om mørtlen

Uenigheden handler ikke om metoden, men om hvor stærk mørtlen må være. TEGL 36 og Mur & Tag bygger på en cementholdig svumning og en kalkcementmørtel. Center for Bygningsbevaring beskriver den traditionelle vej, hvor stenene dyppes i vand umiddelbart før oplægningen og udkastes på undersiden med KC 50/50/750 eller den rene hydrauliske mørtel Kh 100/400, hvorefter gabene lukkes med mørtel og gennemvædede teglstumper, og stenene bindes med galvaniseret eller rustfri ståltråd gennem hullerne under overlæggene. Den binding nævner TEGL 36 ikke. Princippet bag den svagere mørtel står samme sted, nemlig at mørtlen skal have god vedhæftning og rimelig brudstyrke, men ikke så stor, at tagstenene brydes itu i stedet for mørtlen.

Slots- og Kulturstyrelsen skriver om fredede bygninger, at rygning og grater generelt skal lægges i mørtel, og at det som udgangspunkt tillades at lægge dem i en hydraulisk kalkmørtel. Kalkleverandøren Nordisk NHL går et skridt videre og fraråder cement til rygningssten med den begrundelse, at cementmørtel ikke kan give sig, når taget bevæger sig i blæst. Den påstand er producentens egen, og hverken TEGL 36 eller Mur & Tag fraråder kalkcementmørtel. På en fredet bygning er det styrelsens krav, der gælder, uanset hvad anvisningen siger.

Det skal du være opmærksom på

  • De 25 mm fri spalte mellem mørtel og undertag er det, der oftest mangler. TEGL 36 har punktet med på sin kontrolliste for udførelsen, og uden spalten er kippen lukket, samtidig med at mørtelrygningen forudsætter, at luften kan komme ud.
  • Fliseklæb i stedet for svumning er tilladt som alternativ, men TEGL 36 advarer selv om, at vandet fordamper langsommere gennem stenen, at mørtlens kalkdel kan være måneder om at hærde helt, og at det giver risiko for frostskader.
  • Skal den underliggende tagsten renses efter arbejdet, må afsyring ifølge TEGL 36 kun ske én gang, med højst 1 del 30 procents saltsyre til 20 dele vand, og syren må ikke komme i berøring med zinktagrender eller skotrender.
  • En mørtelrygning er vedligehold og ikke en engangsydelse. Center for Bygningsbevaring anfører 3 til 5 års mellemrum for eftersyn af understrygning og forskelling på gamle tegltage.

Se også

  • mørtelfri rygning. Alternativet, hvor stenene skrues eller beslagfastgøres til en toplægte.
  • mørtelpude. Selve mørtellaget, som rygningsstenene lægges i.
  • forskelling. Den afskårne mørtelflade og det tilsvarende arbejde ude på tagfladen.
  • rygningssten. Formstenen, der lægges i mørtlen.
  • kalkcementmørtel. Mørteltypen KC 35/65/650, som TEGL 36 normalt foreskriver.
  • hydraulisk kalkmørtel. Den mørtel, Slots- og Kulturstyrelsen som udgangspunkt tillader på fredede tage.
  • tudsten. Ventilationsstenen, der bruges, når kippen er lukket af mørtel.

Kilder