Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

mørtelpude

Også kaldet mørtelseng, henlægningsmørtel

Mørtelpuden er den masse af mørtel og indlagte teglstumper, der ligger under rygningsstenene på et muret tegltag, og under gratstenene på et valmet tag. Puden lukker renden mellem de øverste rækker tagsten, holder rygningsstenene på plads og danner de synlige mørtelflader langs rygningens sider. Den bygges op og lægges i én arbejdsgang, og først når mørtlen har sat sig, skæres den ren.

Mørtel med sten i

En mørtelpude er ikke bare mørtel. Renden mellem de øverste rækker tagsten lukkes først med murstensstumper, og Mur og Tag skriver, at det fortrinsvis skal være petringer, altså kasserede eller vragede mursten. Over stumperne fyldes op med mørtel til den højde, hvor der er plads til den henlægningsmørtel, stenen trykkes ned i. Tegl 36 fra 2021 anbefaler, at flest mulige teglstensstumper lægges ind i selve puden, fordi det letter opbygningen, og anvisningen er konkret om, hvilke stumper der virker bedst. Erfaringen peger på teglstykker fra gule blødstrøgne mursten med et minutsug på 2 til 3 kg pr. kvadratmeter, og stenene skal være deklareret F2 og angivet til mindst eksponeringsklasse MX3.2. Selve mørtlen er ifølge Tegl 36 normalt KC 35/65/650 eller KKh 20/80/475, begge med kornstørrelse 0 til 4 mm. På Mur og Tags oversigt er de to ikke frit udskiftelige, for kalkcementmørtlen står ud for eksponeringsklasse MX3.2 til MX5 og den hydrauliske kalkmørtel ud for MX2 til MX3.1. Undersiden af rygningsstenen svummes i forvejen med cement og groft sand i forholdet 1:3, og svummelaget skal hærde uden udtørring i mindst et døgn, så stenene tidligst kan lægges dagen efter.

Uenighed om, hvor stærk puden må være

Kalkbranchen ser anderledes på blandingen. Nordisk NHL anbefaler hydraulisk kalk i styrken NHL 5 både til grundingen af stenens underside og til den mørtel, stenen lægges i, med den begrundelse at puden skal kunne følge tagets bevægelser i blæst uden at revne. Om cementholdige mørtler skriver leverandøren, at de er meget stærke og ikke kan give sig, så tagstenen risikerer at knække i stedet. Slots- og Kulturstyrelsen ligger tættere på det synspunkt for de fredede bygninger, hvor rygning og grater generelt skal lægges i mørtel, og hvor det som udgangspunkt tillades at bruge en hydraulisk kalkmørtel. Producenterne henviser i stedet videre. V. Meyers oplægningsvejledning nøjes med at skrive, at man ved rygninger lagt i mørtel bør følge Tegl 36.

Én arbejdsgang, og en kant der leder vandet ud

Puden skal lægges i én arbejdsgang, netop for at der ikke opstår støbeskel i mørtlen. Skal der efterfyldes, skal det ske med samme mørtel og senest samme dag. De frie mørtelflader i siderne skal stå med en let skråning indad, og både de langsgående kanter på stenene og de buede kanter ved overlægget skal renskæres effektivt, så vandet ikke ledes ind i puden i stedet for ud over den. Her er kilderne ikke helt enige om timingen. Mur og Tags gengivelse siger, at mørtlen renskæres et par timer efter oplægningen, mens 2021-udgaven af Tegl 36 skriver, at der først renskæres, når mørtlen har sat sig. Begge frarår arbejde i regnvejr og i perioder med udsigt til frost, og begge vil beskytte den friske rygning mod hurtig udtørring, hvor Mur og Tag konkret nævner våde sække.

Det skal du være opmærksom på

  • Puden må ikke lukke luftspalten. Tegl 36 kræver mindst 25 mm fri ventilationsspalte mellem undertaget og rygningsmørtlen, og ved grater lægges derfor en bane bitumenpap stramt over lægterne, så spalten bevares under puden.
  • Er taghældningen over cirka 50 grader, kan mørtelpuden ifølge Tegl 36 slet ikke udføres med den lette skråning indad, og forskellingen på stejle tage må derfor påregnes at være mere udsat.
  • Nedsmudsede tagsten under rygningen kan afsyres, men Tegl 36 sætter grænser. Blandingen må ikke være stærkere end 1 del 30 procent saltsyre til 20 dele vand, afsyring må kun udføres én gang, og syren må ikke komme i berøring med zinktagrender eller skotrender.

Se også

  • mørtelrygning. Rygningen som helhed, når stenene lægges i mørtel.
  • rygningssten. Formstenen, der lægges ned i puden.
  • gratsten. Samme sten på det udadgående hjørne, hvor puden hviler på et paplag.
  • forskelling. Mørtlen påført udefra, som pudens synlige sider hører under.
  • mørtelfri rygning. Alternativet med toplægte og beslag, som er krav ved falstagsten.
  • omlægning af rygning. Det, der skal ske, når puden revner og falder ud.

Kilder