Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Vedligehold

omlægning af rygning

Også kaldet ny rygningsmørtel, ommuring af rygning, ny rygning

Omlægning af rygningen er den reparation, hvor rygningsstenene på kippen tages af, renses for gammel mørtel og lægges op igen i ny mørtel eller fastgøres mekanisk. Den bliver aktuel, når mørtlen i rygningen er revnet eller faldet ud, så stenene sidder løst, og fygesne og slagregn kan komme ind. Arbejdet er noget andet end en tagomlægning, hvor hele tagfladen tages ned.

Hvornår rygningen skal lægges om

Bolius peger på rygningen som et af de steder, hvor utætheder oftest opstår, og skriver, at der især på lidt ældre tage opstår problemer omkring rygningen, når mørtlen ikke længere kan holde rygningsstenene på plads. Er rygningsmørtlen revnet meget eller faldet ud, bør den ifølge samme kilde repareres, så der ikke trænger fugt ind. Center for Bygningsbevaring lægger et sikkerhedshensyn oveni og noterer, at der er risiko for, at stenene styrter ned, hvis mørtlen ikke er intakt. Sten på tagrygning, grater og brandkamme ligger nemlig ikke på lægter, men fastholdes alene af mørtlen.

Grænsen mellem lapning og omlægning er sjældent skarp. Er kun forskellingsfladen i siden smuldret, kan der forskelles om. Er mørtelpuden under stenene løs, hjælper det ikke at smøre ny mørtel udenpå, for bindingen mangler nedenunder. Center for Bygningsbevaring anfører 3 til 5 års mellemrum for vedligeholdelse af understrygning og forskelling på gamle tegltage, og Bolius anbefaler husejeren at gennemgå en understrygning hvert femte år.

Sådan udføres den

Stenene tages af, og gammel mørtel hugges eller slibes af, inden der lægges op igen. Slots- og Kulturstyrelsen advarer om, at cementholdig mørtel og skum kan være svært at rense af tagsten, og at stenene i så fald må kasseres. Det er grunden til, at en gammel rygning lagt i hård cementmørtel ofte ender med nye sten frem for de oprindelige.

Selve oplægningen følger de samme regler som ved et nyt tag. TEGL 36 foreskriver, at rygningsstenene spules rene og svummes på undersiden med en mørtel af cement og groft sand i forholdet 1 til 3, at svummelaget skal hærde i mindst et døgn, og at stenene lægges i KC 35/65/650 eller KKh 20/80/475 med teglstumper lagt ind i mørtelpuden. Der skal sikres mindst 25 mm fri luftspalte mellem undertag og rygningsmørtel. Mur & Tag angiver samme mørtel og skærper den ved kraftig eksponering. Center for Bygningsbevaring beskriver den traditionelle vej, hvor stenene dyppes i vand og udkastes med KC 50/50/750 eller den rene hydrauliske mørtel Kh 100/400, og hvor stenene desuden bindes med galvaniseret eller rustfri ståltråd gennem hullerne under overlæggene. Der renskæres, når mørtlen er blevet rimeligt stiv, så forskellingsfladen hælder indad og kanten virker som vandnæse. Arbejdet må hverken udføres i regn eller frost eller i tørt og solrigt vejr, fordi mørtlen så tørrer ud, før den binder af.

Skal den lægges om i mørtel eller mørtelfrit

Her går kilderne fra hinanden. TEGL 36 kræver, at rygninger og grater på falstagsten altid lægges mørtelfrit, og tillader kun undtagelsesvis den oprindelige mørtel ved renovering af bevaringsværdige tage. V. Meyer gentager kravet. På vingetagsten er begge dele tilladt. Slots- og Kulturstyrelsen skriver om fredede bygninger, at rygning og grater generelt skal lægges i mørtel, og at det som udgangspunkt tillades at lægge rygninger i en hydraulisk kalkmørtel. Er huset fredet, er det derfor styrelsens praksis og ikke anvisningen, der afgør, om rygningen må lægges om som tørrygning.

Vælges den mørtelfri løsning på et ældre tag, overses en detalje ofte. Stenene skal fastholdes til en toplægte eller topplanke, der sidder så lavt, at de ligger ned til, men fri af, tagstenene. Den planke findes sjældent på et gammelt tag med muret rygning, og V. Meyer anbefaler prøveoplægning, fordi højden varierer med tagstenstype og hældning.

Uenigheden rækker ned i mørtelvalget. Bolius har anbefalet både en hydraulisk mørtel og en kalkcementmørtel til beslægtede arbejder, og brevkassens svar var, at kalkhydraulisk mørtel er det rigtige, fordi det handler om smidighed frem for styrke. Kalkleverandøren Nordisk NHL fraråder cementmørtel til rygningssten med den begrundelse, at den ikke kan give sig. Hverken TEGL 36 eller Mur & Tag fraråder kalkcementmørtel.

Det skal du være opmærksom på

  • En løs rygning er ikke kun et fugtproblem. Center for Bygningsbevaring beskriver direkte risikoen for, at stenene styrter ned, fordi de udelukkende holdes af mørtlen.
  • V. Meyer kalder en rygning med topventilationssten en vedligeholdelsesfri løsning. Det er producentens formulering, og der findes ikke uafhængig dokumentation for, at en tørrygning er vedligeholdelsesfri. Fugebånd, beslag og skruer er også bygningsdele, der ældes.
  • På en fredet bygning kan rygningen ikke frit lægges om som tørrygning. Styrelsens generelle praksis er mørtel, og arbejdet skal godkendes.
  • De 25 mm fri luftspalte under mørtlen glemmes let, når en rygning lægges om på et tag, der har fået undertag undervejs. Uden spalten lukkes kippen.

Se også

  • mørtelrygning. Den murede rygning, som omlægningen normalt genskaber.
  • mørtelfri rygning. Alternativet med toplægte, beslag og fugebånd.
  • rygningssten. Selve formstenen, der tages af og lægges op igen.
  • forskelling. Den afskårne mørtelflade, som ofte kan repareres uden fuld omlægning.
  • mørtelpude. Laget under stenene, hvor bindingen svigter først.
  • understrygning. Den indvendige tætning, der har samme vedligeholdelsesrytme.
  • løse tagsten. Det typiske varsel om, at mørtlen har sluppet.
  • hydraulisk kalkmørtel. Mørtlen, Slots- og Kulturstyrelsen som udgangspunkt tillader på fredede tage.

Kilder