Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Vedligehold

algebehandling

Også kaldet algerens, algebekæmpelse, algefjernelse

Algebehandling er den kemiske del af en tagrensning. Et middel påføres tagfladen og dræber de alger, det mos og det lav, der gror på overfladen, hvorefter den døde begroning skylles eller fejes af eller blæser væk af sig selv. Behandlingen ændrer, hvordan taget ser ud. Både tagstensproducenten og Videncentret Bolius skriver, at der ikke er belæg for, at den ændrer, hvor længe taget holder.

Hvad ordet dækker, og hvad midlet gør

Myndighed og branche taler forskelligt om samme handling. Miljøstyrelsen skriver algebekæmpelse og midler mod algevækst, BYG-ERFA samler alger, mos og lav under begroninger og skriver, at nyere undersøgelser ikke viser, at begroningerne påvirker holdbarheden af blandt andet tegltagsten. Tagrensefirmaerne sælger algebehandling og algerens, og producenten skriver algeafrensning.

Et algemiddel er et biocid, altså et stof, der er bestemt til at slå levende organismer ihjel. Det virker ikke øjeblikkeligt. I brugsvejledningen til Neutralon Algefjerner står, at farven på det behandlede område skifter fra grøn til grå efter et par dage og op til et par uger afhængigt af vejret, at de døde alger derefter kan skylles eller fejes væk, og at midlet påføres på en tør overflade ved mindst fem graders varme. Er fladen kraftigt begroet, anbefaler producenten en mekanisk rensning først. Samme vejledning anbefaler genbehandling omkring en gang om året, og det er i sig selv et svar på, hvor længe virkningen holder.

Midlerne er ikke ens. Neutralon fremhæver, at produktet ikke indeholder pelargonsyre, som ifølge producenten kan nedbryde mineralske overflader og misfarve metalliske overflader. Det er værd at have med, når midlet løber ned over zinktagrender og inddækninger.

Kun godkendte midler er lovlige

Miljøstyrelsen skriver, at bekæmpelse af mos og alger kun må ske med midler, der er godkendt til det, og at det skal fremgå af etikettens deklarationsfelt med et registreringsnummer og ordene «Omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler». Godkendte midler kan slås op i Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddeldatabase under produktgruppen «Midler mod algevækst». Styrelsen skriver samtidig i en overskrift, at der kun er få godkendte midler på markedet. Bruger man et middel, der ikke er godkendt, er det en overtrædelse af kemikalieloven, og straffen er som udgangspunkt bøde, men kan stige til to års fængsel i grove tilfælde. Husråd med eddike, salt eller opvaskemiddel er ikke godkendte og dermed ikke lovlige, skriver Bolius.

Det afgørende er, hvad midlet sælges som. Miljøstyrelsen skriver, at alle algemidler skal godkendes, «også selvom det ikke fremgår direkte af markedsføringen, at produktet er et middel mod algevækst», og at Kemikalieinspektionen kan inddrage producentens hjemmeside, billeder og brugsanvisning i vurderingen. Den linje blev skærpet af en EU-afgørelse om benzalkoniumchlorid, som miljøministeren i 2022 omtalte sådan, at produktet kun må være på markedet, hvis det er godkendt som algemiddel. Undtagelsen er snæver. Et ikke godkendt middel må bruges til tagrensning, hvis taget skal renses for andet end alger, og det klart fremgår af både markedsføring og aftale.

Uenigheden om, hvad behandlingen gør ved taget

Her står to positioner over for hinanden. Annoncerne lover, at algebehandling forebygger skader som frostsprængninger. Betontagstensproducenten BMI, tidligere Monier, spurgte seniorspecialist Helge Hansen på Teknologisk Institut, som svarede, at der ikke er beviser for, at algebehandlinger forlænger et tags levetid, at lav, mos og alger ikke påvirker tagstenens holdbarhed, og at mikrolaget tværtimod «har den positive effekt, at det giver en øget tæthed». Om risikoen den anden vej siger han: «Hvordan de anvendte kemikalier påvirker tagmaterialerne på lang sigt, ved vi ikke, men der er eksempler på, at selv godkendte midler har givet synlige skader.» Skal man alligevel behandle, skal det ifølge ham udelukkende ske af æstetiske årsager. Bolius' egen fagekspert siger det samme om dokumentationen for længere levetid.

Producenten afviser også, at behandlingen holder begroningen væk. BMI kalder algeafrensning «ikke noget vidundermiddel» og skriver, at begroningen med tiden vil være tiltagende igen. Bolius tilføjer, at en renset tagflade bliver mere ru, så alger får lettere ved at sætte sig. En glat overflade som en engoberet eller glaseret tagsten begror langsommere end en ru.

Det skal du være opmærksom på

  • Vandet skal opsamles. Miljøstyrelsen skriver, at mange alge- og mosmidler slet ikke må ledes til kloak, og anbefaler, at brugte midler afleveres på genbrugsstationen. Har grunden separatkloakering, kan regnvandskloakken løbe direkte i sø eller å, og styrelsen råder til at stille som krav til firmaet, at alle afløb spærres, og at rensevæsken samles op og fjernes.
  • Serviceaftalen er ofte selve produktet. Et firma som Nul-Alger giver garanti på gratis genbehandling, hvis alger og mos vender tilbage inden for en måned, og lover langvarig virkning af en nanoimprægnering, men kun hvis kunden tegner en årlig serviceaftale mod betaling. Løftet om varighed hænger altså sammen med et abonnement, ikke med behandlingen alene.
  • Er taget af ældre fibercement, kan det indeholde asbest. Selve algebehandlingen er ikke forbudt, men rensningen må ikke ske med højtryk. Arbejdstilsynet kan efter de nye asbestregler ikke længere give tilladelse til højtryksspuling, og tidligere meddelte dispensationer bortfaldt 1. juli 2026.

Se også

  • algevækst. Den begroning, behandlingen retter sig mod, og forklaringen på hvorfor den opstår.
  • tagrens. Den samlede ydelse, som algebehandlingen indgår i.
  • afmosning. Den mekaniske del af samme opgave, som ofte skal gøres først.
  • højtryksrensning af tag. Metoden, der frarådes på tegl og er forbudt på asbestholdigt materiale.
  • tagmaling. Den behandling, algebehandlingen ofte sælges sammen med.
  • patina. Det, Teknologisk Institut foreslår, at man i stedet accepterer.

Kilder