Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Vedligehold Stråtag

sivrygning

Også kaldet sivmønning, rørrygning

Sivrygning er et hverdagsord for afdækningen øverst på et stråtag, når den er lavet af selve tækkematerialet i stedet for af tegl eller kobber. Siv er i den sammenhæng husejerens ord for tagrør, og den type rygning hedder i branchenormen en syet rygning eller en syet mønning. Ordet bruges også løst om bløde mønninger i lyng eller halm, som er noget andet. Derfor er sivrygning en dårlig bestilling og en god grund til at spørge, hvilket materiale håndværkeren mener.

Siv er husejerens ord for tagrør

Tækkematerialet på et dansk stråtag er tagrør, Phragmites australis, som botanisk er et græs og ikke et siv. Alligevel kalder både husejere og en del leverandører planten siv, og sammenblandingen er gammel. Slots- og Kulturstyrelsen bruger selv ordet i sit hæfte om stråtage, hvor kvalitetskravet til tækkerørene lyder, at de skal være vinterfældede, etårige sivrør på mellem 125 og 180 cm, helt enslange, rette og rene og fri for blade. Rørleverandørerne skifter tilsvarende mellem siv og tagrør om den samme plante. DI Byggeri Tækkelauget og branchenormen Veludført stråtag holder sig derimod til tagrør, tækkerør og strå, og hverken normen eller styrelsens hæfter bruger ordet sivrygning om en mønningstype.

Rygningen af rør hedder en syet rygning

Den løsning, folk oftest peger på, når de siger sivrygning, beskriver Veludført stråtag under overskriften syet rygning eller mønning. Den består af et tyndt lag tagrør eller langhalm lagt hen over det færdige stråtag, hvor det beskytter det øverste bind mod ultraviolet sollys og regn. Laget syes fast over de to øverste lægter med små, fortløbende sting på 7 til 10 cm, og der skal være omkring 50 til 65 cm fra kiplægten til den tredjeøverste lægte. Rørene rodvendes ved påsyningen, men kan med fordel vendes rigtigt på valm, spir og pavilloner. Normen fremhæver, at den syede rygning passer godt til valmede tage og til spidsgavle med sjællandsk vindskede, og at overgangen fra tagflade til rygning skal være jævn eller bevidst markeret. Under samme afsnit ligger tegningerne af den hollandske eller spidse rygning og af den holsteinske eller lollandske. Normen oplyser levetider for hver rygningstype, men skriver samtidig, at trådvæv over rygningen forlænger den, og at levetiden falder ved tækket vindskede eller jysk tækket spidsgavl. Tallene er altså betingede af udførelsen og af, hvor huset står, og de bør ikke læses som en holdbarhedsgaranti.

Sivrygning og lyngmønning er ikke det samme

Ordbogens egen researchnote sætter lighedstegn mellem sivrygning og lyngmønning, og det holder ikke ved en kontrol af kilderne. Bolius' artikel om stråtage, som noten stammer fra, nævner halm, lyng, kobber og hollandsk teglmønning som mønningsmaterialer, men omtaler slet ikke siv i forbindelse med rygningen. Veludført stråtag har lyngrygning som sit eget afsnit med sit eget materiale, lyngris fastholdt af trådvæv, og noterer, at lyngrygningen ikke er vandtæt. Derfor skal det ombukkede sidste bind af tækningen være i god stand og kan suppleres med et lag halm eller en vandtæt membran. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver lyng- og tangmønninger sammen og skriver, at lyngen bør være nyslået og ikke for grov, at der ofte lægges et lag havrehalm under, og at lyngen før kragetræernes og nettets tid blev holdt af en fastbundet, langsgående kæp med et lag sandblandet lervælling øverst. En rygning af rør og en rygning af lyng er med andre ord to forskellige bygningsdele med hver sin opbygning.

Det skal du være opmærksom på

  • Skriv materialet i aftalen i stedet for ordet sivrygning. Tækkefirmaerne bruger ordet forskelligt, og forskellen på en syet rørrygning, en lyngrygning og en halmrygning er både arbejde, udseende og fornyelsesinterval.
  • Ingen af de bløde rygningstyper er tætte i sig selv. Branchenormen forudsætter, at laget under er intakt, og at rygningen fornys, før det er slidt igennem.
  • Mønningstypen er en egnsmarkør. Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler, at man følger egnstraditionen, og på en fredet eller bevaringsværdig bygning kan et skifte fra en tækket rygning til for eksempel kobber kræve tilladelse.

Se også

  • mønning. Overbegrebet for afdækningen af stråtagets ryg, uanset materiale.
  • tagrør. Planten bag ordet siv, og det materiale rygningen syes af.
  • tækkerør. De bundtede rør med styrelsens kvalitetskrav til længde og renhed.
  • spidsrygning. Den hollandske variant af den syede rygning.
  • holstensk mønning. Den sydfra påvirkede type, der også kaldes lollandsk rygning.
  • halmmønning. Den bløde rygning i havrehalm, som ofte forveksles med denne.
  • egnstradition. Grunden til, at mønningstypen ikke bør vælges frit.

Kilder